Sonya og Tippe, fedel og sang. Brugsformer
Øvelser til Brugsformer og fremførelsesformer.
© Leif Varmark, Balladeskolen, 2008.
Leif Varmark, 2007.

Definition:

»Balladens grundform: Den typiske balladetekst består af et antal vers på to rimede linjer, kaldet Etteren og Toeren. Dette kaldes balladens grundform. Denne kan så udbygges med forskellige former for indskud og tilføjelser, som passer til forskellige formål.

Eksempler:

1. Grundform:

Balladens grundform: To linjer, Etteren og Toeren.

Wollekong og hans broder
de sad dem over borde

2. Omkvæd:

Balladens grundform + omkvæd (musiksprog: slutvending)

Wollekong og hans broder
de sad dem over borde
   det er så favrt at hvile
Andre eksempler: Hekseridtet, Vendelbo-balladen, Hr. Ebbes døtre

3. Indkvæd og omkvæd:

Balladens grundform + indkvæd + omkvæd

Vi var så mange søskende små
   der duggen driver så vide
så tidligt faldt os vor fader fra
   stolt Inger hun sørger så såre
Andre eksempler: Lamlinken, Majballaden, Vævepigerne

4. Gentagelse:
Etteren gentages og Toeren gentages

Der kom en hovmand ridende til jomfruens gård
   der kom en hovmand ridende til hovmandens gård
der stod en gammel kælling og rusked i sit hår
   der stod en gammel kælling og rusked i sit hår
Andre eksempler: Bonden og ræven, Den grimme mand, Hareballaden

5. Gentagelsesstrofen:

Gentagelsesstrofen: efter omkvædet gentages sidste halvdel af Etteren + hele Toeren.

Wollekong og hans broder
de sad dem over borde
   det er så favrt at hvile
   broder
   de sad dem over borde
Andre eksempler: Tyvene, Elveskud, Gunder og Mimmering

6. Gentagelse m/dobbeltkor:



Wollekong og hans broder
de sad dem over borde
   det er så favrt i Trondhjem at hvile
                          Wollekong og hans broder
                          de sad dem over borde
Andre eksempler: Elveskud

7. Tilråb:

Tilråb: Etteren gentages, og efter Toeren kommer Andensanger med et tilråb og Toeren gentages.

Der kom en hovmand ridende til jomfruens gård
   der kom en hovmand ridende til hovmandens gård
der stod en gammel kælling og rusked i sit hår
   og hej-jåh og håh (eller: og så farlig så hun ud)
   der stod en gammel kælling og rusked i sit hår
Andre eksempler: Den bagvendte ballade, Konernes arbejde, Kællingens skrifte

8. Forudgriben:

Efter tilråbet kommer Etteren (teksten) fra næste vers i stedet for omkvædet.

Vi var så mange søskende små
   der duggen driver så vide
så tidlig faldt os vor fader fra
   allerkæresten min
   om søndag ad aften de skured deres spyd
Andre eksempler: Iver og Erland, Bønderne dræber hr. Tidmand, Sidsel Viddelvand