© Leif Varmark, 2007. Tekst: Personlig version efter anonyme sangere, 1500-tallet. Melodi: Personlig version efter anonym sanger, 1569. Ældste kendte version: Sten Billes håndskrift nr. 36, 1555-59. SK 31.
GK 6-dans Det pentatone råb
Og kællingen sad ved sin ovn og sov
og dans nu til
og ind så kom hendes nabokone
- Og sikke en matron'!
»Ja jeg har det hørt og jeg har det spurgt
din datter hun har barsel gjort«
- Det gik som smurt!
Og kællingen malkede får og køer
så tog hun sit mel og kogte grød
- Den var go' og sød!
Og kællingen tog grøden op under sit skød
så gik hun afsted til den barselsby
- Og hun var så kry!
Og da hun nu kom på den vilde hede
der mødt' hun en hovmand og han var vred
- Hu! Hvor var han vred!
»Vel mødt vel mødt du gamle trip
hvad har du der under din forklædesnip?«
- Hej fingrene væk!
»Jeg har slet ingenting under mit skød
det' bare en potte med barselsgrød«
- Og den er ikke særlig sød!
Og hovmanden gjorde den kælling stor men
han smadred hendes potte mod en sten
- Nu ligger den dér!
Og hovmanden gjorde den kælling stor harm
han rykkede osten ud af hendes barm
- Nu ligger den også dér!
»Hovmand hovmand var dit liv
jeg har i hånden en stumpet kniv«
- Hun er fanme strid!
»Ja nu har jeg været i så mange krige
men aldrig var jeg bange for kvindernes knive«
- Men det ka' du bliv'!
Og hovmanden red med skaft og spyd
og kællingen stak ham ihjel med sin kniv
- Han gik ud som et siv!
Så satte hun sig op på hans ganger grå
og så red hun op til bispens gård
- Hu hej hvor det går!
Og da hun nu kom til bispens led
der stod bispen og hviled sig ved
- Ja han stod sgu og sov!
Og kællingen faldt for bispen på knæ
»Min nådige herre I skrifter mig vel«
- Hendes synd er fæl!
»Sig frem sig frem din gamle hore
hvad har du nu for synder gjort?«
- Ja det er ikke det du tror!
»Jeg havde i hånden en stumpet kniv
og den jog jeg op i hovmandens liv
- Og nu er han stiv!
»Ja har du nu taget en hovmand af dage
så streng en faste det skal du have
- Både for og bag!
Det fik den kælling for hovmanden død
fire fredages flæsk og fem dages brød
- Det tror jeg hun nød!
Nu tjener kællingen i bispens gård
hun driver de andre hovmand til had
- Sikke en ballade!
Og hver en hovmand der taler hende imod
hun river ham i håret og slår ham mod jord
- Og hun gør det endnu!
Den første satiriske ballade, hvor vi får en hel historie, er Kællingens skrifte. Allerede her har vi et repræsentativt udvalg af personer og konflikter, som kendetegner de satiriske ballader:
Den stærke kvinde, den stride, selvrådige kælling, der ikke finder sig i noget og som tager sagerne i egen hånd. Den voldelige mand, der repræsenterer den fysiske magt, her en soldat (hovmand), og som er hurtig til et slagsmål. Den latterlige præst eller bisp, som repræsenterer den såkaldte åndelige magt, og som helst handler til egen fordel. Og så er der de seksuelle symboler og undertoner: potte, grød i skødet, ost i barmen, skaft, spyd, kniv osv.
Hverdag Det hele foregår i dagligdags omgivelser. Vi har køkkenet og ovnen, vi har den sladdervorne nabokone, der er får og køer, der skal malkes, der er mel til bagning, der er heste til transport osv. Og uden for landsbyen ligger den vilde hede.
Fantasi Alligevel er historien fantastisk: Kvinden besejrer den professionelle soldat med sin lommekniv, hun tager soldatens tøj på, hun får en absurd straf, nærmest en belønning, og hun herser og regerer med de øvrige soldater i bispens gård. I nogle versioner kommer hun i helvede uden at det generer hende synderligt.
Karnevalsballader Kællingens skrifte hører til en udbredt gruppe af ballader, hvor der vendes op og ned på tingene: De svage besejrer de stærke, kvinderne får has på mændene, de fattige får de rige ned med nakken, der gøres grin med konger, præster og herremænd, og der er masser af sex. Livet anskues nedefra og op, verden vendes på hovedet. Helten er normbryder. Hun eller han hyldes og slipper altid godt fra løjerne. Disse ballader er friske, frække, groteske og surrealistiske. Den store overdrivelse. Den store latter. Karnevalsballader.
Det skal lige nævnes, at Kællingens skrifte er den eneste satiriske ballade, hvor der foregår et mord – måske bortset fra Den slemme kælling, som dog drukner selv i de fleste versioner. Hvis man vil have mord, hvor blodet flyder, hoveder ruller og de hugger hinanden til pindebrænde, så skal man over i de pæne ballader, de tragiske ballader, ridderviserne og den slags, som er blevet udgivet gang på gang i flotte bøger. I de uartige ballader sker den slags ikke!
Sten Billes håndskrift nr. 36, 1555-59
En hel version af balladen finder vi først i Svanings håndskrift. I Sten Billes håndskrift findes kun to vers, fordi nogen har revet et blad ud af håndskriftet. Det sidste vers lyder således:
Iegh skall sette digh fasten haardtt
traa her mett skiell
Støcke flesk och feder kaall
dett hielper digh vell
6-dans Versets struktur er to gange seks takter. Ydermere opfordrer teksten selv til dans: »Træd her med skel«, (skel = fornuft), dvs. dans nu ordentligt, lad os få gang i den!
Tilråb I stedet for slutomkvæd har denne version et tilråb, der skifter vers for vers alt efter handlingen.
Tonerne Der er ikke nogen melodi til denne første version af Kællingens skrifte. Derfor har jeg snuppet en gammel salmemelodi og skåret den til, så den passer. Dette er ikke så helt hen i vejret, som man skulle tro: Kirkens folk stjal faktisk folkelige ballademelodier og skrev gudelige tekster til. Så kunne folk synge med lige med det samme. Forskerne har udpeget en håndfuld gamle salmemelodier, som de mener er ballademelodier, og dem kan vi så stjæle tilbage igen. Her har jeg brugt »Hielp oss Gud Fader i Himmerig« fra Hans Thomissøns Den danske Psalmebog. Med passende ændringer, bl.a. en alternativ slutvending.
Balladescenen Kællingens skrifte har været en af de mest populære og udbredte ballader i Danmark. Det kan man se af de utallige og forskellige varianter, der findes, og den synges endnu den dag i dag 450 år efter første optegnelse. Det er åbenbart populært at lave grin med kirken.
