Bonden og ræven
© Leif Varmark, 2007. Tekst og melodi: Personlig version efter Benny E. Andersen, Albertslund, 1976, og Kerstin Iversen, Virum, 1975. Ældste kendte version: DFS XV Bl. 519, 1850erne? SK 61.

 SM 3-spring                                                                                                                     Dans 2
Node efter Benny E. Andersen, i: »Albertslund Folkemusikhus«, dec. 1980, 3. årg. nr. 10.

Og bonden han gik sig ud i grønne skov der mødte han ræven
  og bonden han gik sig ud i grønne skov og der mødte han ræven
»Ak om jeg havde pelsen din til foret under huen min (til julen)
  ak om jeg havde pelsen din til foret under huen min« (til julen)

»Nej vinteren er så hård og så streng og svært er det pels at miste
aldrig så får du pelsen min til foret under huen din«

»Et gyngende skib det vil jeg give dig det største som du vil have
om jeg blot havde pelsen din til foret under huen min«

»Et gyngende skib det var nok godt at ha men det kan jeg ikke styre
aldrig så får du pelsen min til foret under huen din«

»En ganger så grå det vil jeg give dig den bedste som du vil have
om jeg blot havde pelsen din til foret under huen min«

»En ganger så grå den var nok god at ha men den kan jeg ikke ride
aldrig så får du pelsen min til foret under huen din«

»En velfodret okse vil jeg give dig den største som du vil have
om jeg blot havde pelsen din til foret under huen min«

En velfordret okse var nok god at ha men den kan jeg ikke slagte
aldrig så får du pelsen min til foret under huen din«

»En velfodret gås det vil jeg give dig den fedeste som du kan tænke
om jeg blot havde pelsen din til foret under huen min«

»En velfodret gås den var nok god at ha men svært er det pels at miste
aldrig så får du pelsen min til foret under huen din«

Og ud kommer rævens søster så fin og hun vil med ræven tale:
»Aldrig så får han pelsen din til foret under huen sin

Du skal ej sælge bonden din pels for han vil den ej betale
aldrig så får han pelsen din til foret under huen sin«

Og bonden han spændte buen for sit knæ og skød efter rævepelsen:
»Der ser du at jeg får pelsen din til foret under huen min«

Men ræven han sprang ad skoven til og råbte »godnat« til bonden:
»Aldrig så får du pelsen min til foret under huen din«


 
 
Kerstin Iversen

Kerstin Iversen er født på Gotland Skt. Hans nat 1912. Hun er vokset op i Sörmland, men er dansk gift og har danske børn. Hun har boet i Virum i 35 år. Fra Kerstin har vi »Bonden og ræven« og »Krageballaden«, der har været sunget meget i Albertslund. Hun har lært viserne af sin far... (Benny E. Andersen,  i bladet »Albertslund Folkemusikhus«, 3. årg. nr. 10, dec. 1980)
 
     
Kommentar 1    
Ordene og Tonerne Benny E. Andersen havde tekst og melodi fra en af sine mange svigermødre, Kerstin Iversen, som var svensk, og netop i Sverige findes der mange versioner af denne ballade. Der var et par huller og ulogiske passager i teksten, som Benny og jeg så »reparerede« med egne påfund, da vi huserede i Albertslund Folkemusikhus. I Danmark er balladen yderst sjælden. Evald Tang Kristensen har ikke optegnet den, men jeg fandt en danske version, optegnet af Niels Skovgaard efter hans far P. C. Skovgaard og trykt i Evald Tang Kristensens Æresbog, København 1923.
 
  Dansen Kerstin Iversen afsluttede Toeren med en ekstra takt tekst: »til julen«, og dertil hørende melodistump (»ledetone« plus grundtone). Men den har jeg strøget, for at få det hele til at passe mere nøjagtigt med 3-spring, og dels for at slippe af med grundtonen og »den lede tone«. Så bliver melodien også mere balladeagtig, vil jeg mene... Man kan imidlertid udmærket klistre den på igen. Dansen bliver blot lidt uregelmæssig en kort passage, men glider i hak igen på grund af gentagelsen.
     
Kommentar 2: Så sang vi det bedste vi formåede...
Uddrag af en samtale mellem Kerstin Iversen, Virum, og Benny E. Andersen, Albertslund, 1980. Fra »Albertslund Folkemusikhus«, 3. årg. nr. 10, dec. 1980:

Ja, min far han var jo altså
han var noget for sig selv, min far
han blev nok kikket lidt skævt på
han var anderledes, han gik sine egne veje
og havde sin egen mening om tingene
han var socialdemokrat længe inden -
altså på den tid da de var djævle og sataner
og helst skulle kastes i fængsel
og det var til stor skam for familien
...
han var arbejdervenlig
det var han fra sin ungdom
han var velbegavet han ville gå i skole
han bad om han måtte gå på folkehøjskole
og han havde sparet penge sammen
han ville læse for
men hans forældre talte med den frireligiøse pastor
og han sagde det ville føre til hovmod og unoder
sagde han ville gå bare vild
han skulle holdes til biblen og arbejde
men han læste og lærte sig engelsk
og han læste politik
og han læste skønlitteratur
og han læste filosofi
og han var vældig orienteret i alt, det var han
men han gik spildt på en måde
for han kunne være blevet til meget mere
været meget mere til glæde i verden
men for os børn betød han jo aldeles utrolig meget
 
  Mor gik til baptistmøde for hun var baptist
men det var sjældent hun gik
for der var langt at gå
men når mor tog af sted
så tog far et stort stykke papir
ja han sørgede altid for
at have et stort stykke indpakningspapir
og det bredte han ud over køkkenbordet
og så stod vi på knæ på stolene rundt omkring
og så tegnede han Bonden og Kragen og alt det her
ja det hele, hvert eneste vers
jeg kan se det for mig
og karret som de satte kødet ned i
pigerne med de store fjer
kirken og kirkespiret
og skibet - alt sammen
og så sang vi det bedste vi formåede
...
om juletræet ja
så sang vi den der Bonden og Ræven
og så trampede vi takten til
og gik rundt om juletræet
...
det var en julesang
og så der når mor var borte
og far skulle tegne
han skulle finde på nogle sange
som der var motiv i
som han kunne tegne for os
og så sang han den med Bonden og Ræven
og tegnede til
det gjorde han
Tegning: Benny E. Andersen, 1980

Tegning: Benny E. Andersen, 1980