Bonden og ræven © Leif Varmark, 2007. Tekst og melodi: Personlig version efter Benny E. Andersen, Albertslund, 1976, og Kerstin Iversen, Virum, 1975. Ældste kendte version: DFS XV Bl. 519, 1850erne? SK 61.

SM 3-spring                                                                                                                     Dans 2
Og bonden han gik sig ud i grønne skov der mødte han ræven   og bonden han gik sig ud i grønne skov og der mødte han ræven »Ak om jeg havde pelsen din til foret under huen min (til julen)   ak om jeg havde pelsen din til foret under huen min« (til julen) »Nej vinteren er så hård og så streng og svært er det pels at miste aldrig så får du pelsen min til foret under huen din« »Et gyngende skib det vil jeg give dig det største som du vil have om jeg blot havde pelsen din til foret under huen min« »Et gyngende skib det var nok godt at ha men det kan jeg ikke styre aldrig så får du pelsen min til foret under huen din« »En ganger så grå det vil jeg give dig den bedste som du vil have om jeg blot havde pelsen din til foret under huen min« »En ganger så grå den var nok god at ha men den kan jeg ikke ride aldrig så får du pelsen min til foret under huen din« »En velfodret okse vil jeg give dig den største som du vil have om jeg blot havde pelsen din til foret under huen min« En velfordret okse var nok god at ha men den kan jeg ikke slagte aldrig så får du pelsen min til foret under huen din« »En velfodret gås det vil jeg give dig den fedeste som du kan tænke om jeg blot havde pelsen din til foret under huen min« »En velfodret gås den var nok god at ha men svært er det pels at miste aldrig så får du pelsen min til foret under huen din« Og ud kommer rævens søster så fin og hun vil med ræven tale: »Aldrig så får han pelsen din til foret under huen sin Du skal ej sælge bonden din pels for han vil den ej betale aldrig så får han pelsen din til foret under huen sin« Og bonden han spændte buen for sit knæ og skød efter rævepelsen: »Der ser du at jeg får pelsen din til foret under huen min« Men ræven han sprang ad skoven til og råbte »godnat« til bonden: »Aldrig så får du pelsen min til foret under huen din«	Kerstin Iversen er født på Gotland Skt. Hans nat 1912. Hun er vokset op i Sörmland, men er dansk gift og har danske børn. Hun har boet i Virum i 35 år. Fra Kerstin har vi »Bonden og ræven« og »Krageballaden«, der har været sunget meget i Albertslund. Hun har lært viserne af sin far... (Benny E. Andersen,  i bladet »Albertslund Folkemusikhus«, 3. årg. nr. 10, dec. 1980)

Kommentar 1
Ordene og Tonerne Benny E. Andersen havde tekst og melodi fra en af sine mange svigermødre, Kerstin Iversen, som var svensk, og netop i Sverige findes der mange versioner af denne ballade. Der var et par huller og ulogiske passager i teksten, som Benny og jeg så »reparerede« med egne påfund, da vi huserede i Albertslund Folkemusikhus. I Danmark er balladen yderst sjælden. Evald Tang Kristensen har ikke optegnet den, men jeg fandt en danske version, optegnet af Niels Skovgaard efter hans far P. C. Skovgaard og trykt i Evald Tang Kristensens Æresbog, København 1923.		Dansen Kerstin Iversen afsluttede Toeren med en ekstra takt tekst: »til julen«, og dertil hørende melodistump (»ledetone« plus grundtone). Men den har jeg strøget, for at få det hele til at passe mere nøjagtigt med 3-spring, og dels for at slippe af med grundtonen og »den lede tone«. Så bliver melodien også mere balladeagtig, vil jeg mene... Man kan imidlertid udmærket klistre den på igen. Dansen bliver blot lidt uregelmæssig en kort passage, men glider i hak igen på grund af gentagelsen.
Kommentar 2: Så sang vi det bedste vi formåede...
Uddrag af en samtale mellem Kerstin Iversen, Virum, og Benny E. Andersen, Albertslund, 1980. Fra »Albertslund Folkemusikhus«, 3. årg. nr. 10, dec. 1980: Ja, min far han var jo altså han var noget for sig selv, min far han blev nok kikket lidt skævt på han var anderledes, han gik sine egne veje og havde sin egen mening om tingene han var socialdemokrat længe inden - altså på den tid da de var djævle og sataner og helst skulle kastes i fængsel og det var til stor skam for familien ... han var arbejdervenlig det var han fra sin ungdom han var velbegavet han ville gå i skole han bad om han måtte gå på folkehøjskole og han havde sparet penge sammen han ville læse for men hans forældre talte med den frireligiøse pastor og han sagde det ville føre til hovmod og unoder sagde han ville gå bare vild han skulle holdes til biblen og arbejde men han læste og lærte sig engelsk og han læste politik og han læste skønlitteratur og han læste filosofi og han var vældig orienteret i alt, det var han men han gik spildt på en måde for han kunne være blevet til meget mere været meget mere til glæde i verden men for os børn betød han jo aldeles utrolig meget		Mor gik til baptistmøde for hun var baptist men det var sjældent hun gik for der var langt at gå men når mor tog af sted så tog far et stort stykke papir ja han sørgede altid for at have et stort stykke indpakningspapir og det bredte han ud over køkkenbordet og så stod vi på knæ på stolene rundt omkring og så tegnede han Bonden og Kragen og alt det her ja det hele, hvert eneste vers jeg kan se det for mig og karret som de satte kødet ned i pigerne med de store fjer kirken og kirkespiret og skibet - alt sammen og så sang vi det bedste vi formåede ... om juletræet ja så sang vi den der Bonden og Ræven og så trampede vi takten til og gik rundt om juletræet ... det var en julesang og så der når mor var borte og far skulle tegne han skulle finde på nogle sange som der var motiv i som han kunne tegne for os og så sang han den med Bonden og Ræven og tegnede til det gjorde han
Tegning: Benny E. Andersen, 1980