Hekseridtet © Leif Varmark, 2007. Tekst og melodi: Personlig version efter Frands Povlsen, Grødde, 1871. Ældste kendte version: 1870 (Norge 1856). DGF 361.
LM Blød 2-spring                                                                                        Dans
Hr. Peder han rejste sig op under ø han fæsted liden Kirsten så væn en mø    I binder jeres hår før I rider Han fæsted hende mø og han førte hende hjem så gav han hende sin moder i gemme Fru Mette hun svøber sit hoved i skind så går hun i loft for hr. Peder ind: »Og hør du hr. Peder kær sønnen min hvordan tugter du hende liden Kirstin« »Ja hvad skal jeg hende lære hun tugter sig selv med ære« »Ja jeg så hende i morges som trolden danse på torvet Ja jeg så hende ride midt på troldens hede Hun havde ikke andet at ride på end mindste dyr i skoven var Hun havde ikke andet til bjesselring end lindormen var vredet omkring Hun havde ikke andet til sadelknap end lindormen sin haletap« De vidste ikke andet end de var ene to da stod liden Kirsten og lytted på		Liden Kirsten gik ud så legendes kommer ind igen så grædendes »Og hør liden Kirsten allerkæresten min hvorfor falmer roserne på kinder dine« »Ja jeg har spurgt det derude at syg så er min moder Ja syge så er mine søskende fem og nu vil jeg hjem og tale med dem« »Ja hestene er i enge og drengen er i senge Og hestene er over hede og karmen er urede« »Ja kan jeg ej karm og køresvend få så vil jeg på min bare fod gå« Ja snart blev hestene af engen hent' og snart blev karmen for døren vendt »Hvornår skal vi brygge og blande brændevin hvornår skal vi vente komme din« »Ja I kan brygge og blande brændevin men aldrig skal I vente komme min« Liden Kirsten fik karm og køresvend så kørte hun af gården og kom aldrig igen
Kommentar:
Ordene Denne ballade skar jeg til og sendte på markedet i 1977 i forbindelse med mit arbejde omkring Frands Povlsen. Den er stort set identisk med Olriks sammenredigerede version fra DgF. Frands Povlsen har kun 19 vers og noget sludder med et hoved i stedet for lindormen, så man snupper lidt tilsætning fra hans søsterdatter, Ane Johanne Jensdatter, Moselund, og fra Ane Povlsdatter, Tværmose. Motivet med hekseridtet - ofte på en ulv - kan følges så langt tilbage i nordisk mytologi som til 900-tallet. Hunnestad-stenen, Skåne, fra omkring år 1000 (dengang dansk).		Tonerne Der er et eller andet mærkeligt ved denne melodi. Der er kun 3 takter i hver linje - til hovedsagligt 4-taktede tekstlinjer - og så er der i originaloptegnelsen oven i købet en halv takts pause i slutningen af hver linje. Hvordan det skal forstås, er jeg ikke helt klar over. Den første tanke er naturligvis, at det er en fejl, men Frands Povlsen er en af vores dygtigste balladesangere, og Evald Tang Kristensen er den bedste balladeoptegner i hele Nordeuropa, så fejl...? Selvfølgelig kan man godt tænke sig, at Frands Povlsen ikke rigtig har kunnet huske melodien, og så har han på dygtig vis lavet et eller andet fusk for at få det hele til at passe og for at tilfredsstille ETK, og derved har han skabt en helt ny og stort set enestående meloditype...? Tjah... Foreløbig må vi konstatere, at de par stykker, der synger og danser denne ballade i dag, er fuldstændig ligeglade med det her. De synger og danser bare, og det fungerer udmærket...  Dansen Det er nok bedst med noget Løb-agtigt, da melodien bliver alt for stiv i Gang-tempo. Altså Blød 2-spring, hvis der er noget, der hedder det. I hvert fald bløde knæ...