Den grimme mand © Leif Varmark, 2007. Tekst: Personlig version efter Helene Johansdatter, Hodsager, 1873, og andre sangere, slutningen af 1800-tallet. Melodi: Personlig version efter Helene Johansdatter, Hodsager, 1873. Ældste kendte version: Flyveblad fra L. N. Svares enke, slutningen af 1700-tallet. SK 65.

LM 8-dans                                                                                                Det pentatone råb

I fjor blev jeg gift med en gammel gammel mand   i fjor blev jeg gift med en gammel gammel mand forbistret forbastret forbandet er han   forbistret forbastret forbandet er han Hans hår ja det er jo som et tjørnebuskeris og aldrig kan han huske en skid Og øjne det har han jo som falken den grå og han kan hverken stå eller gå Hans næse den er jo som et gedebukkehorn og aldrig mer' kan den stodder få børn Hans mund ja den er som en firehjørnet dør om natten kan han sgu ikke ligge tør Hans tænder de er jo så sorte som beg nej han skal sgu aldrig få lov at kysse mig Hans skæg ja det er som en gadefejerkost gud give den gavflab blev kvalt i en ost

Balladesangeren Helene Johansdatter er født den 12. januar 1822 i Hedegård i Salten, Tem sogn, men var kun tre fjerdingår, da hun flyttede fra Salten by. Hun blev som voksen kjendt med en karl her fra Hodsager, og de fik så et sted østen for, hvor hun nu er, nemlig i Hallundbæk. Det er en 26, 27 år siden [fra 1895] hun blev blind, og den svaghed fik hun ved et krampetilfælde. Det år var der så mange røde kjærner i rugen, der var falden en honningdug hen over den, og det voldte, at mange blev syge, og hun blev også syg og fik krampe. Hendes broder blev ligeledes blind, men han blev opereret og kom sig. Hendes mand Jens Jensen går post. Sine viser har hun lært af folk ude i Salten. (Evald Tang Kristensen: Jysk Almueliv Tillægsbind VI, side 293). Hun døde som aftægtskone hos Peder Svendsen i Halkærhuse den 1. november 1905. (Røde kærner og honningdug: rugens meldrøje, en svamp, der producerer et giftigt alkaloid, ergotanin. Kan give kramper, koldbrand m.m.)

Kommentar
Ordene Her har sangeren virkelig mulighed for at improvisere og tilpasse teksten efter egen situation. Værs'go' og fortsæt længere ned... Tonerne Denne melodi er lidt pudsig. Den bruger kun fem forskellige toner og undgår konsekvent de steder, hvor de flydende toner plejer at være -»by« (fis) og »fæ« (c). Derfor har jeg skrevet Det pentatone råb over melodien. Men hvis man nu udfylder de tomme steder med forsiringer og underdelinger, vil man kunne skubbe melodien over mod såvel Signalet som Dans (Durpentakordet). Video: Tippe Molsted, 2006. 2 min. 17 sek.		Gælisk valkesang I 1965 var Thorkild og Anelise på Hebriderne, hvor de bl.a. lavede en serie båndoptagelser med gæliske kvinders ballader og valkesange. En af valkemelodierne er stort set identisk med Helene Johansdatters melodi til Den gimme mand. Forsangersken synger én linje, de andre kvinder synger slutvendingen og så fremdeles: