Den bagvendte ballade. Undervisningsmateriale fra Balladeskolen.

Den bagvendte ballade © Leif Varmark, 2007. Tekst: Personlig version efter forskellige sangere, 1500- og 1800-tallet. Melodi: Personlig version efter anonym sanger, 1571. Ældste kendte version: Langebeks kvart nr. 20 b og 29, 1560-90. SK 4.
GK 6-dans Råb 1 Jeg vågnede tidligt syv mile før dag jeg vågnede tidligt syv mil før dag jeg filed min økse og slev min sav — jeg slev min sav alverden den vender sig hurtigt om Jeg smurte mine heste og sadled mine sko så red jeg til solen før skoven stod op Og svinene sværmer i bøgenes top og bremserne går og æder olden op Og fårene driver deres hyrder på græs og kornet det stavler de karle i læs		Og køerne malker de piger på stald og musene æder den gamle kat Og ulven han står med bidsel i mund og hestene løber på havsens bund Og gedden hun flyver så højt i sky hun taber en fjer i hver en by Og ræven han sidder på kirkekam og duen hun løber og bider lam Jeg kom forbi så velbyrdigt et hus der brændte munke der sang vokslys Og ind jeg glugged og ud jeg så der sad en kælling i hver en vrå Hun kæmmede grød og hun rørte i blår de skallede møer slog ud deres hår Og krøblingen dansed den stumme han sang den blinde han væved de gyldne bånd Og jeg det med mine øjne så at kirken hun udi præsten lå Ja kirken hun stod udi præsten og sang jeg åbned mine penge og ofred min pung Jeg redte min ild og jeg raged min seng så gik jeg og lagde mig baglæns i den

Kommentar 1:
Ordene Her har jeg samlet nogle vers sammen forskellige steder fra, og jeg har lavet det oprindelige første langlinjede vers om til kortlinjet (står her som vers 6), og udskiftet det oprindelige sidste langlinjede vers med et passende kortlinjet slutvers. Indskuddet har jeg selv indført, og omkvædsteksten er inspireret fra den tragiske ballade om Aslag Tordsøn og Skøn Valborg: »Men lykken den vender sig ofte om«. Tonerne Der eksisterer en norsk melodi til Den bagvendte Ballade, men den er til lange linjer. Hvis man imidlertid kigger, dvs. lytter, nøjere efter, så er der tydelige råb-intonationer i den.		Og sidste melodilinje i slutvendingen er stort set identisk med sidste linje i en salmemelodi fra 1571: »Af hiertins grwnd Ieg tacker deg min himmelske fader allene«. Derfor har jeg valgt den. Dansen Jeg har skubbet et indskud ind for at få verset til at passe til 6-dans, men udelades dette kan man danse 4-dans i stedet for. Tilråb De skøre og absurde ballader - karnevalsballader - er altid velegnede til det med tilråb. Her kan en Andensanger erstatte gentagelsesteksten i indskuddet med en serie spontane, hjemmelavede tilråb, ligesom i Kællingens skrifte, Konernes arbejde m.fl.

Kommentar 2:
Den bagvendte remse Denne ballade findes også som remse i mange versioner. Her er en: Anonym, Møn, 1884 I morgen skal jeg op syv mile før dag og file min økse og slibe min sav for jeg skal til solen før skoven står op mens svinene sværmer i skovens top og bierne løber og sanker olden op jeg krøb op i en bøg og faldt ned i en eg og ned i en vikkelager som kaldes hvede så kom der en kone som sagde: »Du skal ske skam ligger du her og rusker min hamp« hun tog en sten af sit gærde og slog mig i ryggen med en pære og hun blev værre og det spurgtes til Hvidemose og til Sortemose og til en mand som havde en hund som ikke havde næse eller mund men han kunne æde sig gennem en væg med syv pølser og to æg Hør en variant her (43 sek.) ...		Ida Hansen I begyndelsen af 1960erne sang Ida Hansen bl.a. følgende på en melodiblanding af Marken er mejet og Poul sine høns : Langt op i Småland der danser tusind jævler fanden og hans oldemor de spiller på klaver Hansen og Jansen og tutte mutter Svendsen Iversen og Siversen og Lindstrøm og jag ... de fingerløse spillede de haltede de sprang de armløse sloges og de døvstumme sang åh ja sikken et grin og de blinde de stod udenfor og kiggede derind Børn i dag Der findes stadig rester af denne sjældne ballade i dag. Børn overalt synger følgende (melodi: Polly Wolly Doodle all the day): Var du med den gang da de døvstumme sang og de fingerløse spilled på klaver ver ver og en død mand hang på et rustent søm og sang: »Vil du med mig ud i skoven når jeg dør dør dør«