Tyvene © Leif Varmark, 2007. Tekst: Personlig version efter forskellige sangere, slutningen af 1800-tallet. Melodi: Personlig version efter Andreas Christensen, Trøjborg, 1901. Ældste kendte version: 1873 (islandsk i 1600-tallet). DGF 386.
GM 6-dans                                                                             Dans 2 Rønnild og hendes broder de var to tyve gode   om en aften silde   broder   de var to tyve gode Rønnild gik i stuen og sang hendes bror han gik på loftet og stjal »Og hør du bror på loftet står gør du nu som visen går Døren er i låse men nøglen hænger i båse Gå til spisekammeret tag så flæsk og pølse med Tag så ost og tag så smør glem ej bondens heglet hør Gå til bondens kiste luk den op med liste		Se så til du husker bondens nye bukser Tag så sølv og tag så guld glem ej kællingens sorte uld Gå så ned til stalden du skuer de foler alle Du skuer den gule du skuer den grå den bedste lægger du sadel på Og strø så halm oppå den bro så hører de ikke hestesko Rid så ned til Præstens lund der vil jeg møde dig om en stund« Op vågned den kælling på bænken sad: »Aldrig hørte jeg sligt et kvad Og er det sandt som visen går så har vi tyve i vor gård Hør min datter Åse er døren lukket i låse« »Ja døren er lukket i låse og nøglen hænger der osse« Og da de kom i stalden borte var de foler alle Tyvene gennem porten red kællingen ud af døren rendt' »Rønnild Rønnild vi du tøv'« »Gamle kælling kys min røv« Og væk var den i stuen sang og væk var den på loftet stjal

Kommentar
Balladesangeren Denne ballade skruede jeg sammen allerede i 1976. Det var motivet med tyve som helte, der forbløffede mig. Her er ikke det mindste adelsvise, ja ikke engang bondevise. Synsvinklen er helt fra bunden af samfundet. Andreas Christensen var røgter på en gård i Sønderjylland. En anden version er fra spindekonen Ane Kristine Jakobsdatter, Feldborg. Det er hendes »gamle kælling kys min røv«.		Tonerne Vi har en fonografvalseoptagelse med Andreas Knudsen, som var en af sønnerne på den gård, hvor Andreas Christensen var røgter. Og i dag 100 år efter har vi så den 15-årige Kirstine. Det funker jo glimrende... Fono: Andreas Knudsen, 1907. (1 min. 21 sek.)  Video: Kirstine Jensen, 2007. (2 min. 55 sek.)