Vævepigerne
© Leif Varmark, 2007. Tekst: Personlig version efter forskellige sangere, slutningen af 1800-tallet. Melodi: Personlig version efter Karen Olesdatter, Karup, 1874. Ældste kendte version: Karen Brahes folio, nr. 25, 1570. DGF 146.

GM 4-dans                                                                               Råb 1
Node efter DGF bibd 11, 146/9. Melodi D 74/6:3.

Kongens børn af Engeland
  Danmark stander i blomster
de blev stjålen og ført af land
  fra Engeland er vi kommen

Og det stod hen i fjorten år
de børn begyndte at længes bort

Den ældste tog den yngste ved hånd
så gik de dem ned til strand

»Og hør du gode skippermand
kan du sejle os til Engeland

Og kan du sejle os til England ud
så giver vi dig det røde guld«

De satte sig i skibet så
så sejled de over de bølger blå

Og der de nu kom til borggårdsled
den engelske dronning hun hviled sig derved

»Og hør du dronning favr og fin
kan du os en tjeneste give«

»Ja kan I brygge og kan I bage
så vil jeg jer i tjeneste tage«

»Ja vi kan brygge og bage brød
men langt bedre kan vi væve det guld så rød

Ja vi kan væve det guld så rød
der findes ikke bedre på dronningens skød«
 
 
Da dronningen gik til aftensang
så satte de deres væv i gang

Den ældste hun væven trende
den yngste hun væved til ende

De vævede i det første rør
den engelske dronning og alle hendes møer

De vævede i den anden list
jomfru Maria og Jesus Krist

De vævede i det tredje led
de vævede alle Guds engle herned

De vævede hjort og de vævede hind
de væved sig selv med blegen kind

Da dronningen kom fra aftensang
så skar de ned deres væv så lang

Den ældste hun tøjet af væven skar
den yngste hun tøjet for dronningen bar

De lagde tøjet på dronningens bord
det skinnede som den klare sol

Dronningen stod og så derpå:
»Gud velsigne jeres fingre små«

»Ja her har I jeres væv så skøn
nu vil vi have vores vævekoneløn«

»Jeg giver jer til vævekoneløn
den ene min broder den anden min søn«

»Nej ikke vil vi vor broder have
ej heller vil vi vor morbror trolove«

»Ja er det sandt hvad I siger for mig
så er I for vist kære døtre mine«

Og der blev glæde over al den gård:
»Nu har vi fundet småbørnene vore«

Ja der blev glæde og gammen
forældre og børn kom tilsammen