Hr. Ebbes døtre © Leif Varmark, 2007. Tekst: Personlig version efter anonyme sangere, 1500-tallet. Melodi: Personlig version efter Ane Johanne Jensdatter, Moselund, 1870. Ældste kendte version: Karen Brahes folio, nr. 149, 1570. DGF 194.
LM 8-dans                                                                                                                                Råb 1 Eksempel på melodivariant: LM 8-dans                                                                                                                                   Råb 1 Hr. Brynild og så hr. Skanild og de var brødre to og de loved så mangen en jomfru god og forlod dem med hadingsord   og så listelig ganger vi på jorden Og det var hr. Ebbe af Kviste og han skulle ride til Rom og hjemme der vented hans døtre to og det var dem så lidet til fromme Hr. Brynild og så hr. Skanild og de gik sammen i råd »Ja nu vil vi ride til Kviste og love de jomfruer to« Og midt udi den borggård der bandt de hestene sine og midt udi det højeloft der brød de herrer ind Hr. Brynild tog den ældste så listelig under sit skind og så bar han hende i højeloft og der fremmed han viljen sin Det svarede den yngste hun stod i skarlagen rød: »I lader mig være en jomfru god alt for Vorherre hans død« Og det var den herre Skanild han var en orm så led han tog den yngste søster med vold og så red de glade af sted Det sagde den ældste søster for hende var størst til mén: »Og nu vil vi gå til den mølledam vi vil synke os ned med sten« Det svared den yngste søster hun vidste et bedre råd: »Vi lader det vente en liden stund til Vorherre det hævne må« Og det var hr. Ebbe af Kviste han kom fra Romme og hjem og det var hans kære døtre to går ham grædende igen »Velkommen kære fader i dag fra Romme og hjem hr. Brynild og så hr. Skanild de har os gjort så stor en mén« »Ilde har jeg stedt min Rommer-rejse og så min lange færd skal jeg nu i år gå i jernet klædt og bære det hvasse sværd« »Nej ikke skal du for vores skyld drage brynje og hvasse sværd nej selv vil vi det med æren hævne om kvinder er noget værd« Så lod de vokset vride og vokslys lod de sno og det var Ebbe hans døtre to og de ville til kirke gå Ja Ebbes døtre af Kviste de var så stærke kvinder og de gik ikke til aftensang uden dragne sværd under skind Det var hr. Brynilds moder hun gjorde deraf stor gammen: »I lader nu begge de brødre-hustruer stå i stol tilsammen« Og det var hr. Ebbes døtre de gik til offers sammen hr. Brynild og så hr. Skanild gjorde deraf så stor en gammen Og det var den ældste søster og hun drog ud sit sværd »Og nu vil vi med æren se om kvinder er noget værd« Så vog de først hr. Brynild ved Marie kirkedør så vog de hr. Skanild ved Marie alter de nåede ham ikke før