Tippe øver sig på råbet... Råb 1
Øvelser til Råb 1: Hyrderåbet, »li-ma«-råbet, det tetrakordale råb (Kært barn...).
© Leif Varmark, Balladeskolen, 2008.
Leif Varmark, 2007.

Definition:

»Det tetrakordale råb. Udbredt i hele det indo-europæiske område. Fra den høje råbetone og til en foreløbig hviletone en kvart, eller fire toner, lavere - et naturtoneforhold. Og til en endelig hviletone endnu en tone lavere - kvinten, eller fem toner, lavere. Endnu et naturtoneforhold.«


Råb-øvelser (på gulvet):


1. »Li-ma«-råbet. Prøv at improvisere: nedad, opad og rundt omkring...

Skala for »li-ma«-råbet.

Li (hviletone), Se (mellemtone), Fæ (mellemtone), Ma (hviletone), Ro (hviletone).


2. Vægter-råbet. Find din højeste tone...

Node efter Danmarks Melodibog, bind II, side 146.

Hej borger klokken er slagen ni
(én tone op:) Hej borger klokken er slagen ti
(én tone op:) Hej borger klokken er slagen elve
osv.


3. Lille Hjelme. Din ko er løbet bort, men du finder den igen...
Langsomt og frit
Node efter Manuskript i Det kgl. Bibliotek: Nks 2314.4, blad 11: Danske Bondesange, Bolette Morgenstjerne, Frederiksborg, 1809.

Kom hid lille Hjelme kom da hid kom hid
kom hid lille Hjelme kom da hid kom hid

(Koen: Muh! Muh!)

Hurtigt og rytmisk
Noder efter manuskript i Det kg. Bibliotek: Nks 2314.4, blad 11: Danske Bondesnge: Bolette Morgenstjerne, Frederiksborg, 1809.

Dej di dah di dah di dej
dej di dah di dej di da-da
dej di dah de dah de dej
da-de-li da-de-li dej dah


4. Hør alle I piger i Suserup skov. Og nu er Jørgens ko forsvundet...

Leif Varmark efter DgF bind 11,  274/1. Melodi B 09/1:12. Bolette Morgenstjerne, Frederiksborg, 1809.

Hør alle I piger i Suserup skov
og har I ikke set Jørgen Andersens ko
med det rødbroged skind
og de skæve ben
og de krogede horn
hå håh håh hådi hæ-i jåh

Fra Furesøen, xylografi, 1877.
Parti fra Furesøen. Xylografi, 1877.

Ballader med Råb-melodier:
Alle Mand 1
Konernes arbejde
Elveskud
Hr. Truels' døtre
Fuglens varsel
Svend i Rosengård
Wollekong