Fuglens varsel © Leif Varmark, 2007. Tekst: Personlig version efter Kirsten Marie Jensdatter, Rønslunde, 1884. Melodi: Personlig version efter Kirsten Marie Jensdatter, Rønslunde, 1914. Ældste kendte version: 1871 (norsk 1840erne). DGF 535.
GK 6-dans                                                                               Råb 1 Der kom en lille fugl flyvende fra fremmede land:   kær søde min »Og al din skæbne står skrevet i din hånd«   her vokser de blomster herude ved å   både de gule og de blå   og de favre og de små		»Står al min skæbne skrevet i min hånd så sig mig da hvad skæbne jeg vil få« »Ja otte sønner dem skal du få og det skal være ved din yngste bror« »Og skal det mig nu så ilde gå så sig mig da hvad skæbne de vil få« »De to de skal blive to kongelige mænd og de to de skal ride og tjene dem Og de to de skal blive to præstemænd og de to de skal blive tjenere for dem« »Og skal det mig nu så ilde gå og må jeg da ikke en datter få« »Jo vel så må du en datter få så krank en skæbne det skal hun få Ja hun skal blive en klosterkvinde og klosteret det skal over hende brænde« Liden Kirsten hun tog de sølvskåle to og dem græd hun fulde i den mørkeste stue Og da hun nu havde sine øjne så vædt så havde Vorherre hendes synder udslet'
Kommentar
Tonerne Denne ballade er fortrinsvis taget med på grund af melodien. Det er igen en af de fantastisk smukke råb-melodier. Jeg har taget den direkte fra en fonografvalseoptagelse, og jeg har ikke set den registreret andre steder. Efter noget besvær med at deciffrere melodien, gav jeg den videre til Tippe, og det fik vi en helt god ballade ud af. Hvis nogen vil høre, hvordan en fonografvalse lyder, så er chancen her: Kirsten Marie Jensdatter, 1907. Fonografvalse GD 56 (21 sek.)  Og hvis nogen vil høre, hvad vi fik ud af det, så er chancen her: Tippe Molsted, 2004. CD FMCH FB 04/10 (4 min. 25 sek.)		Ordene Man skal være lidt kvik ved balladens start, idet der er hele tre stavelser på optakten (»Der kom en...«), men da det er et råb, kan man fordele ordene hen over rytmen, så det går nok. Slutverset er også lidt problematisk, men jeg har ikke kunnet finde på noget bedre. Måske noget med »grædt«..? Dansen Jeg har gentaget sidste bid omkvæd for at få verset til at passe til 6-dans (18 takter), men udelades dette kan man danse 4-dans i stedet for (16 takter). Og dog... Jeg har altid problemer med at danse til råbet. Jeg ææælsker de der lange, klagende toner, som jeg forestiller mig sender mine følelser milevidt ud over mark og eng, og jeg kan næsten ikke få mig selv til at spærre dem inde i en fast rytme. Det kan muligvis gøres med noget øvelse, men indtil videre har vi ikke nogen løsning på det problem...