Frands Povlsen Biografi © Leif Varmark, 2007.
	Frands Povlsen, ca. 1788-1880, indsidder, fhv. vægter, Grødde, Ikast sogn, Ringkøbing amt. Også kaldet Frands Vægter og Lille Frands. Evald Tang Kristensen besøge ham i vinteren 1870-71. Der findes intet billede af ham.
	Biografi 1. Frands Povlsen opgives af Evald Tang Kristensen at være født i Sønderbjerg, som er en samling gårde og huse i Gjellerup sogn. Der er ingen fødselsdato, men han opgives at være døbt den 5. søndag efter påske (= 13.5.) 1792 i Rind kirke. Registerbindet i DgF XII angiver derfor 1792 som fødselsår, men Evald Tang Kristensen meddeler, at Frands Povlsen i 1871 er 83 år, og i november 1873 angives 85 år, hvilket giver fødselsåret 1788, som da også melodibindet DgF XI angiver.    Frands Povlsens forældre opgives at være Ane Johanne Frandsdatter og Povl Lausten eller Lauritzen, også kaldet Povl Hammerum, i landsbyen Lind i Rind sogn. De bliver gift 18.10.1782, formodentlig i Rind kirke.    Af søskende opgives Christence, evt. født i Rind, født eller døbt 21. søndag efter Trinitatis (= 31.10.) 1784, og Maren, født i Rind, døbt 1. søndag i Advent (= 30.11.) 1788. (Er Maren og Frands tvillinger..?)    Søsteren Maren Povlsdatter bliver gift (dato?) med Jens Jensen, og de får børnene Jens Jensen Talund, født 27.8.1819, død 6.4.1901, Povl Jensen, født 1822, Ane Johanne Jensdatter, født 19.5.1827, død 1896, og Ane Jensdatter, født 12.5.1830, død 1897. Frands Povlsen er altså disse personers morbroder.    Frands Povlsen bliver gift (dato?) med Ane Kjerstine Nielsdatter, født 1799/1802 iflg. DgF XII, død 1872. Der er intet oplyst om børn.    Iflg. Evald Tang Kristensen var Frands Povlsen vægter på gården Højris, da herredsfogeden boede der. Det må være herredsfoged Caspar Møller, der overtager Højris 1780 og som dør 1824. På dette tidspunkt er Frands Povlsen 32 (36?) år gammel.    Omkring 1870 er Frands Povlsen iflg. Evald Tang Kristensen hvedebrødsmand, idet han går omkring med en kurv for en bager. Han bor som indsidder i Grødde, Ikast sogn.    Frands Povlsen dør 25.12.1880 og bliver begravet 2.1.1881.		Evald Tang Kristensen som ung, ca. på den tid, da han møder Frands Povlsen.
	Biografi 2:  Frands Povlsen (ogsaa kaldet lille Frands for sin Legemsstørrelse, og Frands Vægter, fordi han i sin Tid har været Vægter paa Højris, da Herredsfogden bode der) bor nu i Grødde Ikast-Sogn. Han er ubestridelig den af alle mine meddelere, som har kunnet de fleste Viser; men Alderen er falden for haardt paa ham (han er nu 83 Aar), og han beklager idelig, at disse Minder ere blevne saa for gamle. For Resten er Frands født paa Sønderbjærg i Gjellerup-Sogn og er Broder til Ane Johannes og Anes [Jensdatter] Moder. Det er meget smaat for ham, da han nødig vil paa Fattigvæsenet paa sine gamle Dage, og han har det Haab, at hans Tid her ikke skal blive ret lang. (Evald Tang Kristensen: Jydske Folkeminder, bind I, 1871, side XIII.)
	Biografi 3. Nu maa jeg føre min Læser ind til en hel Familie af begavede Mennesker. Den ældste af dem hed Frands Povlsen og var født paa Sønderbjærg i Gjellerup. Senere kom han til at tjene paa Højris i Ikast som Vægter, deraf hans daglige Navn Frands Vægter. Ogsaa kaldtes han Lille-Frands, da han var en lille, noget sammentrængt og noget før Skikkelse. Nu paa sine gamle Dage gik han omkring med en Brødkurv for en Bager og tjente derved en kun kummerlig Skilling, men hans Fornødenheder og Fordringer til Livet var ogsaa meget smaa.    Han boede i et lille Hus i Grødde i Ikast og havde giftet sig med en ældre Kvinde næsten lige saa fattig som ham selv. Hun havde dog opsparet sig en Kapital af 16 Rigsdaler, og denne fristede ham for stærkt. Hun var just ikke meget sød af sig, men han mente nok, det kunde gaa, og saa den Gang alt i et rosenrødt Skær. Naar de to nu slog deres Pjalter sammen, mente han, at de vilde med samlede Kræfter kunne holde sig udenfor Fattigvæsenet, og det havde de da ogsaa med megen Anstrengelse endnu gjort.    Hendes ublide Sind tiltog med Aarene, og uagtet jeg som en fremmed nødig vilde støde hende for Hovedet og ikke gjærne vilde have Ustand med hende, var det dog svært, thi hun var som sagt noget lavet af Eddike og Peber. Hun saa særdeles ringeagtende paa, hvad hendes Mand kunde have at meddele mig, men jeg snakkede mig efterhaanden dog saa vidt til Rette med hende, at jeg omsider fik hende selv til at synge en gammel Vise for mig (der blev trykt i J. F. II).    Ogsaa her tilbragte jeg flere fornøjelige Aftener, fraset Konens Vrantnhed, thi Frands kunde særdeles meget, og det, han kunde, var ældgammelt og rigtig godt. Alle hans Meddelelser var ejendommelige, og for saa vidt var han næsten enestaaende, som han kunde en hel Del, der ikke er forefundet i Mindet hos andre. Et Par Gange fik jeg ham af Hensyn til Konen til at besøge mig i mit Hjem, og da benyttede jeg Lejligheden til at faa en Del gamle Toner sat op efter hans Sang. Han var utrættelig, og det var ret en Fornøjelse at have med saa taalmodigt et Menneske at gjøre.    I Hjemmet havde han det jo yderst fattigt, og der var ikke en Gang et Bord, som jeg kunde sidde og skrive ved, jeg maatte nytte det halvbuede Laag af en gammel vaklende Halvkiste (saakaldt Standkiste) siddende paa en meget skrøbelig Stol og saaledes bøjet ned over Papiret ved Lyset fra en gammel Tranlampe. Jeg skal her bemærke, at Stenoljelamper endnu den Gang var ualmindelige hos fattige Folk, og jeg mindes, at da jeg flere Aftener opholdt mig hos en Husmand i Tjørring, der kunde en Del Æventyr, og som ikke var saa helt fattig, talte jeg med hans Kone om at faa en Stenoljelampe, til jeg kom næste Gang og, og gav hende en Skærv til Indkjøb deraf. Hun gjorde ogsaa Alvor af Sagen og fik ikke længe efter kjøbt en Lampe, naturligvis uden Kuppel, men dog altid meget bedre lysende end den forrige Lampe.    Men tilbage til Frands Povlsen. Jeg fik Konen til at lve en Slant Kaffe, naar vi havde arbejdet noget, og saa kjøbte jeg af hans Kagekurv noget Hvedebrød, saa at vi fik os en rigtig rar Hjærtestyrkning. Det mildnede noget i den murkende Kjælling. Frands var ellers helt ulykkelig over hendes Purken, men kunde ikke tale hende til Rette; det var nu heller ikke let at blive klog pa, hvad hun ankede over. Hun var misfornøjet med Manden, sin Stilling og hele Verden. (Evald Tang Kristensen: Jyske Folkeminder, bind XI, 1891, side 328.)
	Biografi 4 ... gik jeg videre til Frands Povlsen. Han kom gaaende hjemad oppe paa Agrene med en Kande Mælk og jeg gik ham da i Møde med ham. Uagtet han nu er 85 Aar kunde han øjeblikkelig kjende mig. Vi gik nu ind i det usle Kammer og han fortalte mig hans seneste Livshistorie siden han blev Enkemand, medens jeg sad på en gammel Kiste eller noget lignende der uafladelig  knagede og truede med at skride ud fra Væggen. Den skal nok holde, sid De kuns paa den! sagde han, men jeg turde ikke og stod da op. Der var knap Plads til at vende sig og Hovedet stødte jeg idelig mod Loftet, men her havde jeg mange Gange siddet ved det usle Bord og skrevet kostelige Visestumper. Han sagde, han var glad ved at have en god Seng. Jeg saa til den og fandt kun usle Pjalter. Efter nu at have stævnet ham til at komme over til mig paa Mandag gik jeg videre til Toftlund. (Evald Tang Kristensen: Løse Optegnelser II, side 461 b, Dansk Folkemindesamling 1929/12. Beskrivelsen omhandler onsdag den 5. november 1873. Den er senere brugt som grundlag for en omtale i Højskolebladet nr. 46, 1879.)
	Biografi 5 ... gik jeg videre for at opsøge Frands Povlsen. Da jeg naaede Huset, der var ligefrem  faldefærdigt, kom han gaaende hjemad oppe paa Agrene med en Kande Mælk, og da jeg gik da i Møde med ham. Uagtet sine 85 Aar kunde han øjeblikkelig kjende mig. Vi gik nu ind i det usle Kammer, hvor der knapt var Plads at vende sig, og hvor jeg idelig stødte Hovedet mod Loftet. Saa begyndte han at fortælle sin seneste Livshistorie og om, hvorledes han var bleven Enkemand. Jeg vidste jo godt, at han for nogle Aar siden havde taget hende, fordi hun ejede 15 Rigsdaler, og fordi han ved at komme i Besiddelse af denne Skat mente at kunde klare sig uden Fattigvæsenets Hjælp til sin Dødsdag, og jeg havde jo saa tit hørt hende gaa og murke over ham, da deres Samliv just ikke var kjærligt. Men han havde dog overlevet hende, der var meget yngre. Det kunde han nu ikke rigtig forstaa.    Imedens han fortalte sad jeg paa en gammel Kiste, der uafladelig knagede og truede med at skride ud fra Væggen. »Den skal nok holde, sid De kuns paa den!« sagde han alt imellem, naar jeg med en ængstelig Mine gjorde Tegn til at vilde rejse mig. »Hvordan har I det saa?« spurgte jeg. Aa, han var saa glad ved, at han havde en god Seng. Jeg saa til den og fandt kun usle Pjalter. Der paa Stokken og med Hænderne paa Bordhjørnet havde jeg skrevet mange kostelige Viser op, og en Gang, da Konen var i rigtig godt Humør, havde hun endog givet sig til at synge noget for mig (se saaledes Nr. 18 i »Gamle jydske Folkeviser, 1876). Men til daglig surmulede hun til mig og stiklede til Frands og mig, fordi vi ikke var klogere. Ja, ja, hun var nu en Gang ikke klogere. Efter at have stævnet Frands til at møde ovre hos mig paa Mandag, gik jeg videre til Toftlund. (Evald Tang Kristensen: Et lille Dagbogsbrudstykke. Højskolebladet nr. 46, 1879)
	Biografi 6   Brev nr. 32 fra ETK til Sv. Gr. 31. december 1870: Paa Mandag har gamle Frands lovet at komme hen til mig, at jeg kunde faa hans Toner sat op (nu har han ikke sunget Viser i 60 Aar), men saa faar jeg at huse ham til Tirsdag, og saa skal jeg strags efter sende Dem begge Dages Udbytte. Brev nr. 34 fra ETK til Sv. Gr. 10. Januar 1871: Jeg har endnu ikke faaet flere Melodier, da den gamle Mand ikke kom hen til mig. Nu maa jeg en af Dagene over til ham, og kan ske jeg saa endnu kan faa en Vise. Brev nr. 35 fra ETK til Sv. Gr. 14. januar 1871: I Aftes vilde jeg have været til Ikast, men da det blev Sneknog, maatte jeg opgive det... Brev nr. 45 fra ETK til Sv. Gr. 20. april 1871: Tonen til Hr. Yvers Drab vilde jeg gjærne have sat op, naar jeg blot kunde. Frands sang den for mig mange Gange, men jeg gav mig tabt. Det eneste jeg kan synge, er de to første Omkvæd.
	Repertoire
	Barnemordersken Daniel Bosøn Elveskud Giftblandersken Grønnevold Hekseridtet Hr. Morten af Fuglsang Hr. Bjørn	Hr. Bøsmer i elvehjem Iver og Erland Utro ridder (Svanen) Jon Remorsøns død på havet Malkepigen Wollekong og mange flere