Barnemordersken. Undervisningsmateriale fra Balladeskolen.

Barnemordersken © Leif Varmark, 2007. Tekst og melodi: Personlig version efter Frands Povlsen, Grødde, 1871. Ældste kendte version: Mette Johanne Jensdatter, Skovby, 1869. DGF 529.
PM 6-dans Dans 2
Liden Kirsten tog med sig de kvinder fem med æren ad rosenlund gik hun med dem de liljer dragt i skarlagens klæder Hun bredte sin kappe ned på jord derpå fødte hun de to tvillinger så små Hun lagde dem under en tørv så grøn hun bar slet ingen sorg for dem i løn Hun lagde dem under så bred en sten hun bar slet ingen sorg for dem i mén Og det stod så hen i otte år de to tvillinger ville hjem og tale med deres mor De to tvillinger gik for Vorherre at stå: »Og må vi ikke hjem til vores kære moder gå« »Jo vel må I hjem til jeres kære moder gå men slet intet ondt det må I finde på« De bankede på døren med fingrene sine: »Stå op vores kære moder I lukker os ind« Hun banded og hun svor til liv og til død hun havde aldrig fostre til verden født		»Hold op vores kære moder I bander ej så nu skal vi fortælle jer hvordan det er gået til I tog med jer de kvinder fem ad rosenlund gik I med dem I bredte jeres kappe ned på jord derpå fødte I os to tvillinger så små I lagde os under en tørv så grøn I bar slet ingen sorg for os i løn I lagde os under så bred en sten I bar slet ingen sorg for os i mén« »Og mine kære børn bliv hjemme hos mig ja fire tønder guld det vil jeg give jer« »I giver os fire I giver os fem og aldrig vil vi miste himmerige for alle dem« »Og hør mine kære børn bliv hjemme hos mig ja otte tønder guld det vil jeg give jer« »I giver os otte I giver os ni nej aldrig vil vi miste himmerige for alle de Vores stol den står i Himmerig beredt jeres stol den står i Helvede beklædt«

Kommentar
Ordene Dette grusomme motiv er ganske udbredt i folkekulturen, og det er nok fordi det er en afspejling af virkeligheden. Uønskede børn blev sat ud i skoven, efterladt foran en dør eller gravet ned i jorden. I middelalderen havde klostrene ligefrem særlige huller i murene til sådanne børn.		Så sent som i 1972 kunne Marie Mide med overbevisning synge en nyere udgave af denne ballade. Hun sad og snakkede med Thorkild Knudsen om hendes fagforeningsarbejde og om socialkontorernes dårlige behandling af enlige mødre, og midt i samtalen begyndte hun at synge.

De to drengebørn © Leif Varmark, 2007. Tekst: Personlig version efter Marie Mide, Vorup, 1972, og visebog tilhørende Niels Peder Pedersen, Ørsted Hestehave, ca. 1930. Melodi: Marie Mide, Vorup, 1966. Ældste kendte version: Mette Johanne Jensdatter, Skovby, 1869. DGF 529.
Sang, fri rytme
I Viksø hos en købmand der tjente et år en pige å ja der så ensom hun var og det var jo rigtig underligt hun turde den grusomme gerning hun gjorde Det var en lørdag aften det var ved Kristi kvæld hun fødte to drenge tog livet af dem selv ja det var jo rigtig underligt hun turde den grusomme gerning som hun gjorde Hun svøbte dem ind i det hvideste lin og så kastede hun dem ud i strideste strøm for hun troede at ingen var som så det derfor så tog hun livet af dem begge Men hendes broder han stod ej ret langt der borte fra og han så at hun kastede dem ud i striden strøm men for at fri og frelse hende fra det onde så gik han op og meldte det for kongen		Hendes moder hun købte en sølvkande fin med fire forgyldede bogstaver i og den fyldte hun med blanke sølvrigsdaler til kongen for sin datter at betale »I troede I kunne købe mit unge liv for guld I troede I kunne købe mit unge liv og blod Nej mit unge liv fås aldrig mere for penge Gud nåde mig armeste kvinde I morgen så fylder jeg mit sekstende år i morgen så skal jeg for retterstedet stå så skal I få se mit unge blod at rinde som om det var de strideste strømme« Hun talte til folket som omkring hende stod hun talte til de piger både store og små »Nej lad ingen falske mandfolk jer bedrage så får I sorg i alle jeres dage«

Kommentar
Balladesangeren Marie Mide fortæller (sammendrag): »Jeg kan ikke fordrage socialkontorer. Jeg er jo kommet der for mine arbejdskammerater. Jeg synes altså, det er meget forkert, at sådan en lille fagforeningskasserer som jeg skulle stikke dem lovparagrafferne i næsen... Der var en enke med to børn, hun sagde: "Jeg vil ikke gå der op, for jeg får ikke noget." Så sagde jeg: "Hvis de andre får, så får du også." Men hun fik nej, og så blev jeg vred. Jeg gik ud på socialkontoret og sagde: "Hvorfor er Clara Nielsen blevet nægtet kontingenthjælp?" - "Jah," sagde denne her kontorist så, "det var fordi hun fik af fortsættelseskassen, så kunne hun ingenting få". Marie Mide: De to drengebørn. 2 min. 25 sek.		Men jeg havde studeret arbejdsløshedslovgivningen hele vinteren, og så sagde jeg: "Iflg. arbejdsløshedsloven paragraf det og stykke det så er I pligtige til at give hende kontingenthjælp og så hjælp til hendes sygekasse". Og denne her kontorist han fór ind bagved, og så kom den overordnede: "Joh, jah, det var rigtigt, og jeg måtte meget undskylde". Og jeg fik pengene med derfra. Men sådan behandlede de folk... Min egen søster blev enke med et barn på syv måneder og en dreng på elleve år. De snød hende for hendes børnepenge, og hun hader dem den dag i dag.« (Samtale 24.8.1972, Folkemusikhus 1, TM 74/18.) Tonerne Er den ekstra takt i tredje linje en rest fra et glemt balladeomkvæd eller -indskud? Vi finder samme fænomen i f.eks. Slottet i Vestervig...