Bolette Morgenstjerne Biografi © Leif Varmark, 2007.
	Bolette Morgenstjerne, data ukendte, Frederiksborg (= Hillerød). Sang for adjunkt C. E. Steenbloch, Frederiksborg, 1809ff.
	Vi ved stort set intet om Bolette Morgenstjerne. Faktisk er hun lidt mystisk: Steenbloch vil ikke afsløre hendes rigtige navn? Hvorfor mon ikke? Men Berggreen, der gik i skole i Hillerød, kunne huske hende (se Biografi 3b). Desværre har vi ingen tekster fra Bolette Morgenstjerne eller fra andre sangere fra 1809-indsamlingerne. Rasmus Nyerup og hans litterære klike var kun interesseret i at få melodier til deres planlagte udgivelse af de gamle tekster fra Vedels og Syvs bøger (Udvalgte Danske Viser fra Middelalderen I-V, 1812-14). De interesserede sig ikke for folkekulturen som sådan, men ønskede at forsyne de borgerlige digtere og komponister (Oehlenschläger, Kuhlau m.fl.) med råmateriale til produktion af finere kunst.
	Biografi 1. De ønskede at vide, hvorfra jeg havde de Kjæmpevisemelodier, jeg for et Par Aar siden tilsendte Dem: Naar jeg undtager tvende ... saa ere alle de øvrige mig foresjungne af Frøken B. M., der enthusiastisk interesserer sig for Nordens gamle Poesi, men hvis fulde Navn jeg her ikke tør nævne. Hun har igjen lært dem af en Kone paa nogle og halvfemsindstyve Aar, der endnu lever i Frederiksborg, og hvis Stemme for faae Aar siden var meget klar og tydelig. Denne Kone forsikkrer, at hun allerede i sin Barndom har hørt disse Melodier, og desuden langt flere, som hun igjen har glemt; hvoraf man maaske kunde slutte, at de i det mindste maatte være henved hundrede Aar gamle... (Brev fra C. E. Steenbloch til Rasmus Nyerup 26.6.1813)		Rasmus Nyerup
	Biografi 2. Endelig maa jeg bede Dem, at undskylde mig hos Redacteuren af Kjæmpevisernes Musik, om han skulle finde betydelige Fejl i min Sats, da jeg blot er en smule theorerisk, men næsten slet ikke praktisk Musikus. Desuden er det saare vanskeligt, at bringe hine Toner fra Oldtiden paa Papiret efter vort nubrugelige Musik-System; de ville altid tabe meget endog ved den indsigtsfuldeste Kunstners Behandling, da de ofte aldeles afvige fra den Tonart, hvortil de synes at henhøre, og lade sig ikke lettelig tvinge ind i den fremmede Form. Dog! om dette har jeg allerede paa et andet Sted [?] yttret mine Tanker, hvilket jeg haaber, med Tiden bedre at kunne udvikle, og da tillige vise, at Nordens Old-Musik ikke har været nær saa barbarisk, som Ukyndige maaskee kunne forestille sig. (Brev fra C. E. Steenbloch til Rasmus Nyerup 26.6.1813)
	Biografi 3a. Endnu maa bemærkes, at i »Hertha. En Samling af Digte, udgiven af R. Nyerup, Kjøbenhavn, 1817« staar S. 38: »Bjærgmanden i Dovre, en Folkesang med sin gamle Melodi. Meddelt af Herr Professor Steenbloch i Christiania«. Den begynder: »Dybt inde udi Dovrefjæld - Vejen den er trang der bor en Bjærgmand slem og fæl - Den Sorg gjør Tiden lang.« Æmne, Omkvæd og Melodi ere laante fra denne Folkevise [dvs. DgF 37]; Resten er Steenblochs eget. (Sv. Grundtvig i DgF bind III, tillæg, side 808) Biografi 3b. Endelig kan til, hvad III, S. 808a er anført om det i Nyerups »Hertha« 1817 trykte Digt, der har lånt Æmne, Omkvæd og Melodi fra denne Folkevise, føjes den Oplysning, som meddeles i Berggreens Danske Folkesange og Melodier, 3dje Udg. 1869, S. 369-70 (ved Nr. 22): at dette Digt vel, som bemærket, er nyt; »dog maaske ikke af Steenbloch, men, i Følge en Erindring fra min [Berggreens] Skoletid, af en Dame i Frederiksborg, der under Mærket B. M. (Frøken Bolette Morgenstjerne) nævnes af Steenbloch i Brev til Nyerup som en, der entusiastisk interesserer sig for Nordens gamle Poesi (Udv. d. Viser fra Middelald., V, S. XIII).« (Sv. Grundtvig i DgF bind VI, tillæg, side 801)
	Repertoire
	Kom hid lille Hjelme Mikkel Ræv Skrædderen og Soen Roselil Brud ikke mø (Ingefred og Gunver)	Agnete og havmanden Hr. Torbens datter (!) Frydenborg Lave og Jon og en del flere...
	Hillerød: Byen ligger i en smuk Egn, næsten helt omgivet af Skov, i en Halvkreds om den sydlige Del af Frederiksborg Slotsø og lige op til Frederiksborg Slot, hvis Bygning og Taarne rage op over Byen og give den dens Præg, saaledes at Navnet Frederiksborg ofte anvendes paa den. (Salmonsen, bind VIII, 1898) Frederiksborg slot i Hillerød. Var Bolette Morgenstjernes far vægter på slottet? Vægterne gik jo rundt med en »morgenstjerne«, en stang med en pigget jernkugle for enden, som de gokkede genstridige fyldebøtter med, hvis de ikke hummede sig omgående. Og de råbte vægterråb? Årh nej, hun havde jo lært sine melodier af en gammel kone... Men alligevel! Måske kunne hun netop huske melodierne, fordi hun stadig var i et »råb-miljø«? Oh, skønne fantasier...