Kirsten Marie Jensdatter Biografi © Leif Varmark, 2007.
	Kirsten Marie Jensdatter, 1830-1914?, Rønslunde, Ejstrup sogn, Skanderborg amt. Hun blev også kaldt Søkonen. Thøger Kristensen besøgte hende i 1884. Evald Tang Kristensen besøge hende i 1902.
	Biografi 1. Kirsten Marie Jensdatter er nu 72 år og født den 17. juni 1830 i noget, der hedder Lottesminde i Nørre Snede. Faderen hed Jens Lavrsen. Hun blev gift og boede først i et lille hus oppe i Snede og kom siden til huset ved Rørbæk sø, hvor hun har boet omtrent 50 år. Hun har været enkekone næsten 40 år. Manden døde i 1865. Hun var en snes år, da hun blev gift. Hendes moder hed Marie Kirstine Nielsdatter og kunde ret fornøje børnene med at synge viser for dem, så det er hende, hun har lært dem af. Nu er det usselt med hende. Huset er faldefærdigt, og hun kan ikke passe sig selv. Hun har vel en datter, men denne er lige så fattig, som hun er selv, og kan ikke ret vel tage hende til sig. Hun får alderdomsunderstøttelse, men lever desuagtet et yderst elendigt liv. Da jeg var der, var der ikke så meget stol, at jeg kunde sidde på, og jeg måtte da stable noget skramleri op til sæde. Ingen døre var til at lukke, man kunde stikke hele fingre ud gjennem vindueskarmene, og kakkelovnen var ikke til at fyre i. Det var mig umuligt at holde det ud der mere end 2 timer ad gangen, og jeg er just ikke forvænnet med hensyn til bekvemmeligheder. Hun sagde selv, at hun om vinteren lå det meste tid i sengen for at holde varmen. Begge huse med tag og samt er nu bleven solgt for 35 kroner. (Evald Tang Kristensen: Jysk Almueliv, Tillægsbind VI, side 315.)
	Biografi 2. Hen i sidste Halvdel af April [1902] var jeg saa oppe i Vrads herred. Først var jeg hos Jørgen Nielsen i Nørlund, som jeg fik ret gode Optegnelser hos. Min Rejse gjaldt egentlig Kirsten Marie Jensdatter, der boede nede ved Rørbæk Sø, men jeg havde ellers mit Tilhold hos Sognefogden Mads Høeg i Rønslunde og hos Lærer T. Kristensens Enke. Han selv havde været en flink og ivrig Optegner af Folkeminder. Kirsten Marie havde han dog ikke været hos [her husker ETK forkert, LV]. Saa usle Forhold, som hun levede under, skal man lede længe efter. Det var en af de usleste menneskelige Boliger, jeg nogen Sinde har set. Hun havde ikke spor af Ildebrændsel og gik og frøs som en Hund, men det kunde heller ikke nytte, hun havde haft noget, for Vinduer og Døre, hvor der fandtes af den Slags, var saa utætte og forraadnede, at man kunde stikke Hænder ud gjennem Sprækkerne, og der var ikke det mindste i Vejen for at stikke Fingre ud gjennem Sprosserne paa det Par smaa Vinduer, der var. Der var ikke saa meget Stol i Huset, at jeg kunde komme til at sidde paa, og da jeg skulde til at skrive, fik jeg en gammel Kasse stillet an ved det faldefærdige Bord, min Vadsæk lagt der ovenpaa og den gamles Hovedpude fra Sengen lagt der ovenpaa igjen. Den vilde hun, jeg skulde have at sidde paa, skjøndt jeg ikke var særlig glad derved, da jeg frygtede for at faa nogle fremmede med mig, men det undgik jeg dog; jeg antager, at Krybet forlængst var frosset ihjel i Rønnen. Hun havde en Ko, og der var ogsaa en Baas til den, men hvordan den kunde holde Livet der, var ubegribeligt. Det var ligefrem Dyrplageri at have den. Hun gik og flyttede omkring med den paa Marken derned imod Søen. Kirsten Marie Jensdatters hus ved Rørbæk sø, ca. år 1900. Den ene Dag, jeg var der, lå hun i Sengen, da jeg kom, og det var vist ogsaa det eneste Sted, hun kunde holde Varmen. Jeg kunde i hvert Fald ikke holde ud at være der mere end et Par Timer ad Gangen, men i de Dage, jeg opholdt mig der, var det ogsaa meget koldt og blæsende. Der var et Par Huse et Stykke oven for ved Vejen, og der var hun listet op den anden Dag, jeg var der. Jeg gik hende saa fra og til og fik en el Del skrevet op. Hun havde kunnet en Masse gamle Viser og Æventyr og kunde dem til Dels endnu, saa det var en god Kilde at komme til. Kort Tid efter maatte hun flytte fra Huset, da det faldt ned over hende, og saa flytte op til en Datter paa Abildgaard Hede nordligst i Ejstrup, men der naaede jeg ikke at komme til hende. Jeg fik ikke mindre end 23 Viser og Visestumper og 7 Æventyr hos hende. (Evald Tang Kristensen: Minder og Oplevelser, bind IV, side 237.)
	Biografi 3. Viserne er optegnet saa tro som muligt, hvad Indholdet angaar, derimod er der enkelte Gange forandret lidt ved Ordlyden for Rimenes og Forstaaelighedens Skyld, men meget sjældent andetsteds, end hvor Meddeleren har ikke rigtig kunnet huske, hvorledes det skulde være, hvilket mest har været Tilfældet med Kjersten Marie, som jeg ofte har ladet huske om igjen, hvorved hun endog er kommen i Tanker om hele Vers; desuden har hun Hang til at udtrykke sig efter egen Lyst. (Uddrag af brev 13.2.1884 fra lærer Thøger Kristensen, Rønslunde, Ejstrup, til Evald Tang Kristensen.)
	Biografi 4. Angående pyntningen har jeg jo tilmeldt Dem, at jeg indtil denne tid havde rettet enkelte steder for rimenes skyld, men ikke forandret på indholdet. Jeg tænkte dengang ikke på, at det havde noget at betyde. Jeg har senere havt fat på Kjersten Marie og forelæst hende nogle af de viser, hun har tilsagt mig, og hun sagde, at det var, som hun kunde erindre, hendes moder kunde dem. Skulde der gøres mere i den sag, så skulle De sende mig viserne, og jeg gå til meddelerne igjen og konferere med dem, om der så kunde opdages nogle fejl, men det huer mig ikke, fordi de trykker dem ved de mange gjentagelser, ja jeg kan endog være udsat for ikke at få mere hos dem, hvilket har været tilfældet med en, da hun er kommet i tanker om, at det er ikke andet end narreværk. Jeg kan nu nok se, at det er en fejl af mig, at jeg ikke i det første hold viser, jeg sendte Dem, påpegte de steder, hvor min meddeler var i tvivl om de rigtige ord og deres sammenføjning, skjønt det var ikke mange steder, de vare i tvivl. Omkvædet til visen om Elin kan min meddeler ikke huske eller mindes nogensinde at have hørt, og jeg har ingen truffet på som kjender visen. Det er sært nok, hun ikke kjender den, for hun har en rasende hukommelse til at huske viser, men hun er ofte noget uforståelig, så af denne grund kan jeg måske en enkelt gang have begået en bommert, især i førstningen, da jeg knap var så forsigtig, som jeg er nu. (Uddrag af brev 20.3.1884 fra lærer Thøger Kristensen, Rønslunde, Ejstrup, til Evald Tang Kristensen.)
	Repertoire
	Den bagvendte ballade Det knappe gilde Pisseballaden	Hedelil Svigemorballaden Kirsten Stalddreng Nyborg i graven Fuglens varsel Vævepigerne med flere