Forudgriben © Leif Varmark, 2006. Min personlige tanker om fænomenet Forudgriben i balladesangen.

Forudgriben Der er altid to linjer i et balladevers, Etteren og Toeren. Af og til ser det dog ud til, at balladeverset består af tre linjer, men det er kun tilsyneladende. Det viser sig, at denne Treer er lig med Etteren i det følgende vers. Dette fænomen finder vi i en lille gruppe ballader, f.eks. Den bagvendte ballade, Bønderne dræber hr. Tidmand, Sidsel Viddelvand, Iver og Erland, og man kan selv benytte ideen i ballader, som ikke er optegnet på denne måde. Denne udvidelse af ballademelodierne er formodentlig opstået, fordi man har haft behov for at tilpasse balladesangen til forskellige danse. Det giver en god effekt, hvis FørsteSangeren synger det egentlige vers og AndenSangeren synger den forudgribende linje. En slags sufflør-funktion, som kan hjælpe FørsteSangeren på vej, samtidig med at han får lidt ekstra tid til at puste ud eller tænke sig om. Denne teknik kræver imidlertid, at AndenSangeren er lige så sikker i balladens tekst som FørsteSangeren. Så har vi igen flere deltagere i balladens totalkunstværk, vi har lidt mere dynamik, og selve balladen og dansen varer lidt længere.  Rigtig sjovt bliver det, hvis AndenSangeren ikke synger helt det, som FørsteSangeren forventer. Så må FørsteSangeren mens han synger og danser finde på en ændring i sin tekst, der passer til og helst rimer med det, AndenSangeren synger. To dygtige sangere kan på denne måde opføre et fantastisk show, hvor de tirrer og opildner hinanden på dynamisk vis. Måske er nye ballader, i hvert fald nye versioner, opstået på denne måde. Men lad os se på et eksempel:

1. sanger: Årle om morgenen det var dag   Kor: im trim trimmelim 1. sanger: Hr. Tidmand klæder sig for sin seng   Kor: sku lu 2. sanger: og han tog på sin skjorte skøn   Kor: sku lu leija 1. sanger: Og han tog på sin skjorte skøn   Kor: im trim trimmelim 1. sanger: og silketrøje herlig grøn   Kor: sku lu 2. sanger: og bukkeskindsstøvler han drog på ben   Kor: sku lu leija Og bukkeskindsstøvler han drog på ben forgyldte sporer han spændte omkring Og så fremdeles. Det viser sig stort set altid, at koret ikke kan lade være med at synge med på Etteren, som de jo får præsenteret af Andensangeren. Dette er også helt fint, men kan give problemer ved slutningen. I sidste vers kan man så gentage Toeren, da der ikke er flere Ettere at forudgribe: Nu ligger hr. Tidmand ham rinder blod og end går ploven i sorten jord ja end går ploven i sorten jord Man kan selvfølgelig også lave en ekstra Toer, men så gælder det om at lave en eller anden musikalsk eller tekstlig markering, for at forhindre, at koret buldrer frem, fordi de tror, at det er en ny Etter: Nu ligger hr. Tidmand ham rinder blod og end går ploven i sorten jord og end går svin på olden skov   hej jåh dl lah di dah