Per Svinedreng
© Leif Varmark, 2007. Tekst: Personlig version efter forskellige sangere, slutningen af 1800-tallet. Melodi: Personlig version efter anonym sanger, Stagstrup, 1855. Ældste kendte version: Håndskreven visebog fra Als, 1840. DGF 527.

 LM 8-dans                                                                                                                             Dans 2
Node efter DGF bind 11, 527/3. Melodi C 55/21:1.

Per Svinedreng han sad på bjerget og sang
  nah nanni nanni nanni nanni nanni nah
han ville så gerne kongens datter ha
  da dadelah da dadelah dadelah dadelah dah

Det sagde den lindorm i busken som lå:
»Ja du kan jo ikke vide hvilken lykke du kan få«

Om aftenen så silde da duggen den drev på
da måtte liden Kirsten til Per Svinedreng gå

Hun bankede på døren med fingeren sin:
»Stå op Per Svinedreng nu lukker du mig ind«

»Nej slet ingen piger har jeg stævne sat
og ingen lukker jeg ind i mit svinehus i nat«

Men femten bette nagler og så en lille pind
dem lirkede hun fra og så gik hun ind

Hun satte sig på hans sengestok
så leged hun med hans gule lok

»Og hør du Per Svinedreng hvad jeg siger til dig
og vil du ikke være kæreste med mig«

»Nej kan jeg ikke fred og ro for dig ha
så vil jeg gå til kongen i morgen for at klage«

»Ja klag du blot hvad du vil over mig
nu springer jeg op i sengen til dig

Ja klag du blot så meget som du vil
nu smutter jeg ned under dynen til dig«

Hun kyssed hans nakke hun kyssed hans røv
så tumled hun med ham til dagen den brød frem

Om morgenen tidlig da det blev dag
Per Svinedreng han gik til kongen for at klage
 

»Om dagen så vogter jeg dine svin udi skov
om natten ka jeg ikke for din datter sove

Om dagen så vogter jeg dine svin udi eng
om natten må jeg slås med din datter i min seng«

Og kongen han taler til datteren sin:
»Og er det nu sandt hvad Per Svinedreng han siger«

»Ja vel er det sandt at jeg hos ham sad
men det jeg ville gi det ville han ikke ha

Ja vel er det sandt at jeg hos ham lå
men det jeg ville ha det ku jeg ikke få«

Kongen han stod og tænkte sig lidt om:
»Jeg havde jo troet at du var lidt mere from

Jeg havde jo tænkt dig en ridder så fin
nu ka du gå med Per Svinedreng ud og vogte svin

Jeg havde jo tænkt dig en ridder så bold
nu ka du gå med Per Svinedreng langt faen i vold«

Men Per Svinedreng han løfted sin højpulled hat
og indeni der var den med guld og perler sat

Per Svinedreng slog ud sin kappe så grå
forinden var han klædt i silke og fløjels blå

»Ja jeg er jo slet ikke af så ringe en stand
min far det er kongen af Engeland«

Og nu har Per Svinedreng forvundet sin harm
han sover hver nat i liden Kirstens arm

Og nu har liden Kirsten forvundet sit mén
nu sover hun hver nat mellem Per Svinedrengs ben
 
     
Kommentar    
Balladesangeren Denne version lavede jeg på et tidspunkt, hvor jeg var dybt optaget af råbet. Jeg var vildt begejstret for slutvendingen, hvor jeg fandt på at udskifte originalens umulige »dralla lalla la« med mine drengeårs »her-kommer-jeg«-råb: »da dadelah!« En triumferende fanfare. Kavaleriet angriber! Det fungerede fantastisk godt, og alle tilhørere og dansere skreg øjeblikkeligt og begejstrede med fra andet vers. 

I dag bruger jeg næsten altid min egen mundmusik, som passer til min egen musikfornemmelse. Aldrig mere »tralala!«

Balladescenen Pas på! Denne ballade er farlig! Jeg sang den en aften på et ugekursus på Skælskør højskole, og morgenen efter kom en pige og fortalte mig, at hun om natten var krøbet ind ad vinduet til en fyr, hun var lun på. Han klagede dog ikke over noget...
  
  Tonerne Bemærk melodiens lighed med J. C. Gebauers melodi til »I alle de riger og lande«. Etteren er stort set identisk, og indkvædet er identisk på kernetonerne, Toeren er noget anderledes, mens sidste halvdel af omkvædet er tonalt identisk med hele sidste linje af fædrelandssangen. En lignende overensstemmelse er der med andre ballademelodier, f.eks. Frands Povlsens melodi til Agnete og Bjergmanden (og her er indkvædet fuldstændig identisk). Gebauer skrev melodien omkring 1845, men mon ikke det er mere sandsynligt, at han lod sig inspirere af ballademelodierne, end at hans melodi gik ind i balladetraditionen, hvor den blev varieret? Evald Tang Kristensen skriver et sted, at Frands Povlsen ikke har sunget i 60 år, dvs. siden omkring 1810, så vi må gå ud fra, at ballademeloditypen i hvert fald har eksisteret 35 år før Gebauer skriver sin melodi.