Morten ligger lig © Leif Varmark, 2007. Tekst: Personlig version efter anonyme sangere, 1500-tallet. Melodi: Personlig version efter 1) Ane Rasmussen (Lille Ane), Broby, 1870, og 2) Karen Toxværd, Sillestrup, 1885. Ældste kendte version: Hjertebogen nr. 42, 1553-55. DGF 408.

GK 6-dans                                                                                                                                                                Dans 2 Jeg vil en vise kvæde for hvem der vil høre på det er om den unge hr. Morten måtte ikke den jomfru få    hr. Morten ligger på båre    og jeg sover alene LM 6-dans                                                                                                                              Dans 1 Jeg kvæde vil en vise for hvem der vil høre på    jeg kvæde vil en vise for hvem der vil høre på alt om den unge Morten måtte ikke den jomfru få    hr. Morten ligger på båre    alt om den unge Morten måtte ikke den jomfru få

------------------------------------------------------------------------------------------ Jeg vil en vise kvæde for hvem der vil høre på det er om den unge hr. Morten måtte ikke den jomfru få    hr. Morten ligger på båre    og jeg sover alene Han fæsted jomfru Lisbeth så dannet og dydelig og det fortrød hans frænder for hun var ikke rig Det sagde jomfruens frænder da de tidende kom på: »Vi sværger ved den øverste Gud han skal hende aldrig få« Hans frænder sendte ham af land og over den salte rhin de gav den jomfru i kloster det var imod hendes sind Og det var unge hr. Morten og han kom hjem til land så stærke var de tidender som kom ham til hånd Ja stærke var de tidender de gik ham til hjertet næst de havde givet i kloster den jomfru han havde fæst Og det var unge hr. Morten han svøber sit hoved i skind og så går han i højeloft for sin kære fader ind »Og hør min kære fader I har gjort mig så stor en harm min fæstemø har I givet i kloster endskønt hun var kun et barn« »Og hør nu det min kære søn du skal ikke derfor kvide en langt rigere jomfru hende vil jeg dig give« »Langt heller vil jeg min fæstemø i hendes skarlagen små end jeg vil ridder Stigs datter med alt det gods hun har« »Og hør nu det min kære søn du tænker på mit råd så lidet har Lisbeth det røde guld end mindre den grønne jord« »Jeg regner ej det røde guld ej heller den grønne jord jeg har givet Lisbeth min ære og tro jeg holder så vel mit ord« Og det var unge hr. Morten han spørger sin bror om råd: »Hvordan skal jeg jomfru Lisbeth ud af det kloster få« »Ja du skal lade dig ligklæder skære og lægge dig på båre så vil jeg ride til klosteret og sige du døde i går« Hr. Morten lagde sig på båren lig det spurgtes så vide om ø Hr. Nilaus red til klosteret for at klage sin broders død Det var unge hr. Nilaus han ind i klosteret tren og det var alle de klosterjomfruer de stander ham op igen »Her sidder I alle I klostermøer jeg klager for jer min nød min kære broder hr. Morten han ligger på båren død« Alle sad de klostermøer de gav det lidet i gem foruden jomfru Lisbeth hun kasted både saks og søm »Og hør I det I klosterjomfruer jeg giver jer gode gaver må jeg min broder hr. Mortens lig i jeres kloster begrave« Det svarede jomfru Lisbeth hun var så væn en mø: »Vi begraver ham i klosterets kirke han er den ære vel værd« Så såre græd jomfru Lisbeth under sit skarlagenskind dengang de førte hr. Mortens lig i Slangerup kloster ind Da messen hun var sunget og folket det fór hjem de lod tilbage hr. Mortens lig i kirken ligge hen Og det var jomfru Lisbeth tændte op de vokslys ni alt for hr. Mortens ligbåre satte hun alle de Hun satte sig ved hans side hun vred sine hænder af nød: »Give Gud fader i Himmerige jeg var i vuggen død« Hun satte sig ved hans hoved hun bad så godt for hans sjæl: »Dengang du i live var da undte jeg dig så vel« Og op stod unge hr. Morten han gad ikke høre den harm så kasted han bort de ligklæder og tog hende i sin arm »Og hør min kære fæstemø lad fare bort din harm nu skal du mig af klosteret følge om hesten os bære kan« Ja det var unge hr. Morten slog over hende sobel og mår så fulgtes de så listelig ud af den kirkegård Og alle sad de klosterjomfruer de læste i deres bog de tænkte det var en Guds engel der jomfru Lisbeth tog Ja alle sad de klosterjomfruer og tænkte hver ved sig: »Gud give en sådan engel ville også hente mig«

Kommentar
Ordene Her har vi endnu en satirisk ballade i ædelig forklædning: den ser pæn og højtidelig ud, men det er den bare ikke. Den protesterer mod pengenes og kirkens magt, og sætter den frække humbugmager op som helt. Balladeværksted i Hogager Engang i 1980erne arbejdede vi med denne ballade i flere måneder: Forskellige tekstversioner, forskellige melodier, talesang, dans, balladeteater osv. Her er tre bidder lyd fra dengang: 1. Et forsøg med Frands Povlsens melodi til Daniel Bosøn, en melodi, som ellers blev brugt til balladen om Palle Bosøn: Lene Halskov, 1 min. 32 sek. 2. Lille Anes melodi. Anelise Knudsen, 0 min. 52 sek. 3. Balladeteater, Karen Toxværds melodi. Thorkild Knudsen m.fl., 3 min. 14 sek.		Tonerne Til Mr. Morten er der to flotte melodier, som det er umuligt at vælge imellem, så det lader vi være med. Måske kan man sige, at Lille Anes er stolt og storslået, mens Karen Toxværds er dynamisk og fræk? Eller måske er det fuldstændig afhængigt af, hvem der synger hvad og hvordan. Prøv det hele og bemærk, hvordan historiens skifter farve, om man så må sige, med de forskellige melodier og tempi. Dansen Der er med de to melodier også to dansemuligheder: en i Gang og en i Løb, og det er jo bl.a. vældig praktisk, hvis man er i gang med et danseforløb i et bestemt tempo og så pludselig bliver grebet af en uimodståelig trang til at synge om Mortens heltegerninger. Fremførelsesformen Velegnet til balladeteater, og vi husker, at balladeteater er simultanteater, dvs. at alt muligt foregår alle mulige steder hele tiden for øjnene af de undrende tilskuere, der forsøges inddraget så meget som muligt.