Adelbrand og Lenelille © Leif Varmark, 2006. Tekst: Personlig version efter forskellige sjællandske sangere, 1800-tallet. Melodi: Personlig version efter Lavst Johansen, Søagre, 1871. Ældste kendte version: Karen Brahes Folio, nr. 157, 1580. DGF 311.
1. sanger:     Og  A-  del- brand og  han         kommer  ri-  den-  de    i    gård 2. sanger:                                                                  ri-  den-  de    i    gård 2. sanger:     Og  A-del- brand og  han        kommer  ri-  den-  de    i     gård 1. sanger:                                                                  ri-  den- de    i     gård 1. sanger:     og   der stod jomfru   Le-  ne-   lil     li     lah          la    di      da-  i     ja    di 2. sanger: 1. sanger:           dah        di    da  dæh        da    og   bør- ste- de  sit    hår 2. sanger:                                                                 bør- ste- de  sit    hår 2. sanger:    og  der stod jomfru    Le-  ne-  lil     li    lah         la     di      da-  i     ja    di 1. sanger: 2. sanger:          dah        di    da  dæh        da    og  bør- ste- de   sit    hår 1. sanger:                                                                bør- ste- de   sit     hår		Lavst Johansen Søagre

Kommentar
I bretonsk balladetradition optræder et fænomen, man kunne kalde dobbeltmelodi eller udvidelsestral med overlapning. Det giver en masse flotte, sjove og dynamiske musikalske effekter, som tilfører både sangerne og danserne ny energi, og som sætter balladens historie i relief. Det hele løftes lissom op og udad til et højere musikalsk niveau. Overlapning Du har en melodilinje på 8 takter, Etteren. Den synger Førstesangeren. Den gentages af Andensangeren, men således at han allerede starter på Førstesangerens sidste tre-fire takter og derefter fortsætter med sin egentlige gentagelse af Etteren. Når Førstesangeren så skal synge Toeren, starter han tilsvarende allerede på Andensangerens sidste tre-fire takter og synger så sin Toer, hvor så Andensangeren falder ind på de sidste tre-fire takter og fortsætter med gentagelsen af Toeren. Og sådan går det hak i hak derudaf. Virkningen er formidabel. Det kalder vi overlapning.		Dobbeltmelodi Toeren kan udvides til dobbelt længde med et dansetral, og her er det specielle, at dansetrallet ikke bare klistres på til sidst, som vi er vant til fra de danske ballader — vores mundmusikomkvæd. Det bretonske dansetral proppes ind midt i Toeren! Førstesangeren synger de første fire takter af Toeren, hvorefter han synger 8 takter med hjemmelavede, mere eller mindre spontane og varierede råbe-tralle-jodle-lyde, og hvorefter han fortsætter med de sidste fire takter af Toeren. Han har således udvidet Toeren til dobbelt længde, 16 takter. Disse to teknikker kombineres nu: Andensangeren starter sin del med overlapning af de sidste fire takter af den af Førstesangeren udvidede Toer, hvorefter han fortsætter sin version af Toeren med sin personlige version af dansetrallet, for til sidst af synge/gentage de sidste tre-fire takter af Toeren. Og her er Førstesangeren allerede faldet ind, hvorefter han fortsætter med næste vers og så fremdeles.

Og Adelbrand og han kommer ridende i gård   og Adelbrand og han kommer ridende i gård og der stod jomfru Lenelil li lah la di dai ja di dah di da dæh da og børstede sit hår   og der stod jomfru Lenelil li lah la di dai ja di   dah di da dæh da og børstede sit hår »Og hør du Lenelille så favr og så fin og vil du nu være allerkæresten min« »Nej før vil jeg kysse min lille bitte hund end jeg ville kysse hr. Adelbrands mund Min moder hun har jo så gammel en sko den vil jeg ikke bytte for hr. Adelbrands tro« Og det stod så hen udi otte år og Lenelille turde ikke til kirken gå Men så kom der bud fra hr. Adelbrands gård: »Hr. Adelbrand er død og lagt udi jord« Og Lenelille taler til køresvenden sin: »Du spænder grågangeren for guldkarmen min« Og der de nu kom udi rosenlund da mødte de hr. Adelbrands lille bitte hund »Og det kan jeg se på hr. Adelbrands hund hr. Adelbrand han rider her i rosenlund« De ord de var næppe af munden udsagt hr. Adelbrand han havde i guldkarmen fat »Og hør du hr. Adelbrand så favr og så fin og vil du nu være allerkæresten min« »Nej før vil jeg kysse min lille bitte hund end jeg ville kysse Lenelilles mund Min moder hun har jo så gammel en sko den vil jeg ikke bytte for Lenelilles tro« Så løste han Lenelilles favre gule hår så bandt han hende fast til sin sadelknap De red jo aldrig over så liden en sten den rev jo et stykke af Lenelilles ben De red jo aldrig over så liden en kvist og blodet det sprang af Lenelilles bryst De red jo aldrig over så lidet et vand og Lenelille måtte svømme i land		Og da de nu kom til hr. Adelbrands gård der stod hans kære moder var klædt udi mår »Og hør du hr. Adelbrand kær sønnen min hvordan handler du med fæstemøen din« »Ja sådan skal kvinderne ha det for godt når manden byder ære og kvinden byder spot Og to af mine møer skal rede hendes hår og to af mine møer skal gøre badstuen klar Og to af mine møer skal rede op min seng og to af mine møer skal følge hende til den Og du min kære moder skal varme mig lidt vin i nat skal hun være allerkæresten min« »Nej ingen af dine møer skal rede mit hår og ingen af dine møer skal gøre badstuen klar Og ingen af dine møer skal rede din seng og ingen af dine møer skal følge mig til den Og ikke skal din moder varme dig lidt vin og ikke skal jeg være allerkæresten din Gud give jeg lever en liden stund endnu så jeg kan dele alle mine sjælegaver ud Min fader ham gir jeg min ganger så rød for han skal til tinge og melde min død Min broder ham gir jeg min ganger så grå for han skal til tinge og vidne derpå Min moder hende gir jeg min guldkarm så fin for hun har altid båret mig på armen sin Min søster skal ha mine guldringe fem for hun har jo elsket så mangen ungersvend Hr. Adelbrand ham gir jeg min sølvslagne kniv« så huggede hun kniven tværs igennem hans liv Og tidligt om morgenen før solen stod op da var der tre lig i hr. Adelbrands gård Det ene hr. Adelbrand det andet hans mø det tredje hans moder af sorgen død