Roselil Trekant 1-4
© Leif Varmark, 2007. Melodier: Thorkild Knudsen, personlige versioner efter 1)
Peder Kristensen Brun, Brandstrup, 1874, 2) Jens Mikkelsen Degn, Kølvrå,
1874, 3) Ane Jensdatter, Vingehus, 1875, og 4) Kirstine Frederikke
Schnevoigt, Tindbæk, 1886. DGF 271.
|
Anvendes til Kædedans (GK 6-dans) og
Gammeldans (Trekant/Svejtrit) samtidig. De 4 melodier spilles i ét stræk med 2
gennemspilninger af hver. Altså: Den første spilles 2 gange, den næste
spilles 2 gange osv. Tempo for 6-dans/Trekant er som bekendt 114 slag i minuttet.
De 4 melodier er på hver 18 takter.
2 gennemspilninger af hver melodi giver 144 takter. 144 divideret med 114 giver
1 minutter og 15 sekunder. Herefter kan man begynde forfra, så længe det passer til
dansesituationen.
Bemærk! På grund af de 2 takters indskud - for at få melodien til at
passe til 6-dans - skal man i Trekant/Svejtrit svinge en ekstra gang rundt til sidst
(to halve omgange). Eller man kan standse op og lave lidt larm - tramp -
på indskuddet. Det bliver i Svejtrit følgende: Til Etteren går man to
chassé-trin frem, på Etterens gentagelse danser man rundt, til Toeren
går man to chassé-trin frem, på indskuddet står man stille og giver to
tramp, og på Toerens gentagelse atter rundt. Til Trekant i kæde bliver
det: Til Etteren går man i kæde, på Etterens gentagelse danser man
rundt, til Toeren går man kæde, på indskuddet står man og tramper, og
på Toerens gentagelse danser man rundt.
|