Skjoldmøen © Leif Varmark, 2007. Tekst: Personlig version efter forskellige sangere, 1500-1800-tallet. Melodi: Personlig version efter Peder Kristensen Brun, Brandstrup, 1874. Ældste kendte version: Karen Brahes Folio, nr. 13, 1570. DGF 186.

GM 6-dans                                                                             Dans 2

Kommentar:
Tonerne Denne melodi bliver nærmest råbt ud i danselokalet - men derfor skal man nu ikke tro, det er en råb-melodi. Det er et ganske almindeligt dur-pentakord, altså det vi kalder melodimodel Dans 2, som går fra en grundtone og en kvint opad. Dog opnås en særlig effekt ved at slutvendingen benytter sig af Dans 1-modellen, altså tetrakordet, som går fra grundtonen og en kvart ned. Etteren og Toeren bør varieres efter forgodtbefindende - dvs. efter tekstens handling og efter forsangerens mening med indholdet, hendes engagement, humør osv. Man kan f.eks. variere Toeren over mod Signalet, hvilket jeg har vist et eksempel på i noderne, men der er selvfølgelig andre muligheder. Alt imens sørger dansekæden for, at omkvædene kører super rytmisk. Hvis man ville, kunne man undre sig over, at melodien ikke er en hurtig Løb-melodi, da nu teksten er så dramatisk og kampglad, men sådan er det altså ikke denne gang...		Dansen Tja... Melodien passer ikke til noget som helst med sine 22 takter, men 6-dans kan man jo efter færøsk mønster danse til hvad som helst. Forsangeren kan også trække sluttonen en hel takt ud i slutningen af ind- og omkvæd - eller to takter til slut, så får man 24 takter, og så begynder fødderne samme sted ved hvert vers. Mundmusikken Som man ser, er mundmusikomkvæd ikke kun forbeholdt de satiriske ballader - men Skjoldmøen har selvfølgelig det til fælles med de satiriske ballader, at magten bliver sat grundigt på plads! Indkvædet giver en triumferende kommentar til begivenhederne: rink og sink og dink - her bliver der slået på tæven, eller er det en munter trussel? I omkvædet nævnes både høj og lav...

Liden Kirsten og hendes moder   med rink og sink og dink og dej de sad dem over borde   svager og mager   konger og fyrster   broder og søster   og den der ligger bunden »Åh moder åh moder og har jeg ingen broder« »Jo du har dig en broder bold han ligger fangen i kongens vold« »Så fly mig sværd og fly mig spyd så vil jeg hente min broder ud« »Nej kommer du først i kongens vold så kommer du aldrig mere derfra« »Jo du har opdraget en datter så fin så vel kan hun hente broder sin« Liden Kirsten går i stalde hun skuer de foler alle Hun skuer de brune hun skuer de grå den bedste lægger hun saddel på Liden Kirsten red til kongens gård der stod hans slegfred klædt i mår »Og hør du kongens slegfredkvind' hvor ligger kongens fanger ind'« »Ja østen i vor gård der har vi et hus der ligger de fanger uden ild og lys Men for det hus er så stor en stang der får slet ingen kvinder deres gang« »Jeg var tilfreds der var ti alen mur er min bror derinde så skal han herud« Liden Kirsten stødte på døren med fod de nagler sprak hendes bror imod		»Goddag alle fanger som er herinde og dig kære bror hvorfor lod du dig binde« »Der bandt mig ej fire der bandt mig ej fem der bandt mig kongen og alle hans mænd«  »Ja her står jeg som en enlig kvinde men tredve mand skal mig ikke binde Nej ingen skal komme mig så nær at de kan træde tøflen af mine tæer« Og hun tog stok og hun tog sten så slog hun sønder både bolt og jern Liden Kirsten sprang til højen hest hun satte sin broder for sit bryst »I hilser kongen når han kommer hjem og sig en mø har hentet en svend« Så red de over den hede der mødte de kongen vrede »Og hør liden Kirsten så favr og fin du har vist hentet en af fangerne min'« »Ja jeg var mig lidt udi din gård jeg løste min bror af de bånd så hård'« »Og hør I det mine gode mænd I binder den mø og fører hende hjem« »Ja kom du blot med dine ryttere så stærk' jeg møder dem ene i min bare særk Ja kom du blot med alle dine mænd jeg møder dem ene med rok og ten« »Hold op liden Kirsten du stiller din harm jeg gi'r dig guldkrone og dronningenavn« »Jeg skøtter ej om det guld så rød jeg agter langt mere min broders nød« Liden Kirsten førte sin broder hjem så gav hun ham sin moder i gemm'