Lille Karen © Leif Varmark, 2007. Tekst: Personlig version efter forskellige sangere, slutningen af 1800-tallet. Melodi: Personlig version efter Rasmus Toxværd, Sillestrup, 1887. Ældste kendte version: 1809? DGF 101.
Sang, billedrytme
»Og hør du lille Karen og vil du være min   og hør du lille Karen og vil du være min syv silkestukne kjoler dem vil jeg give dig   syv silkestukne kjoler dem vil jeg give dig« »Syv silkestukne kjoler dem passer jeg ej på forær din unge dronning dem lad mig med æren gå« »Og hør du lille Karen og vil du være min syv skibe udi floden dem vil jeg give dig« »Syv skibe udi floden dem passer jeg ej på forær din unge dronning dem lad mig med æren gå« »Og hør du lille Karen og vil du være min stenhuset udi skoven det vil jeg give dig« »Stenhuset udi skoven det passer jeg ej på forær din unge dronning det lad mig med æren gå« »Og hør du lille Karen og vil du være min et slot og en fæstning det vil jeg give dig« »Et slot og en fæstning det passer jeg ej på forær din unge dronning det lad mig med æren gå« »Og hør du lille Karen og vil du være min guldkronen udi Engeland den vil jeg give dig« »Guldkronen udi Engeland den passer jeg ej på forær din unge dronning den lad mig med æren gå« »Og hør du lille Karen vil du ej være min så lader jeg dig sætte i fangetårnet ind« »Og lader du mig sætte i fangetårnet ind da skal Gud Fader vide at jeg uskyldig er«		De satte lille Karen i fangetårnet ind og hendes rosenkinder de blegnede derved »Og hør du lille Karen vil du ej være min så lader jeg dig sætte i spigertønden ind« »Og lader du mig sætte i spigertønden ind da skal Gud Fader vide at jeg uskyldig er« Så bad hun godt for bønderne som pløjer og sår: »Ak Herre Krist giv dem en god velsignet høst at få« Så bad hun godt for skibene på søen måtte gå: »Ak Herre Krist giv dem den gode sejlevind at få« Så bad hun godt for kvinderne i stuen måtte gå: »Ak Herre Krist giv dem en god forløsning at få« Så bad hun godt for børnene i skolen måtte gå: »Ak Herre Krist giv dem den gode lærdom at få« Så bad hun for de fattige på vejen måtte gå: »Ak Herre Krist giv dem det gode øl og brød at få« Så bad hun godt for fangerne i fængslet måtte gå: »Ak Herre Krist giv dem den gode frihed at få« De satte lille Karen i spigertønden ind der kom to hvide duer til hende med Guds fred Så tog de lille Karen og bar i kirken ind og alle de små billeder de nejede derved Så tog de lille Karen og lagde i graven ned og alle de Guds engle små de glæded sig derved
Kommentar
Balladescenen Lille Karen sang jeg første gang på et Skælskør-kursus i 1978. Skæbnen ville, at jeg kom til at sidde og synge lige ind i ansigtet på en meget smuk og meget sart, ung pige. Som sangen skred frem, blev hun mere og mere forfærdet, hendes øjne blev blanke, læberne skiltes ad osv.	Hun var lille Karen, og jeg var den modbydelige konge. Det hele blev ikke nemmere af, at jeg vidste, hun var lesbisk. Hvad havde hun oplevet? Alle muligheder drønede gennem hovedet på mig, mens jeg sang: voldtægt, incest, omsorgssvigt? Da jeg endelig blev færdig, var der dødsstille i hele salen.