Maria Magdalene © Leif Varmark, 2007. Tekst og melodi: Personlig version efter Sidsel Jensdatter, Lundgårde, 1869. Ældste kendte version: Flyveblad, slutningen af 1700-tallet? DGF 98.
GM 5-dans                                                                             Talesang
Maria sad ved brønd at to    Jesus oh herre min en gammel mand for hende stod    Maria Magdalene hun bad til Vorherre »Og hør Maria favr og fin hvor har du gjort af børnene dine« »Slet ingen mand det har jeg haft slet ingen børn det har jeg fået« »Jo tre små børn det har du fået og livet har du af dem taget Det første ved din fader det andet ved din broder Det tredje ved din sognepræst den synd skal stå dig allernæst« »Og kender du min synd så stor så straf mig mens jeg er på jord Så hård en straf det vil jeg lide men frels min sjæl fra jammer og kvide«		»Ikke anden straf det skal du lide seks uger skal du faste udi Ikke anden æde skal du få end som det græs du sidder på Ikke anden drikke skal du få end som den dug der falder på« Seks uger de var rundne hen den gamle mand han kom igen »Og hør Maria favr og fin hvordan har du lidt i fasten din« »Ja jeg har lidt i fasten min som jeg har ædt brød og drukket vin« »Og har du lidt i fasten din som du har ædt brød og drukket vin Så kom Maria og følg med mig din lod skal være i himmerig« Og på det sted hvor Maria sad der voksed liljer hvide og blå
Kommentar:
Ordene Når man holder op med at stirre sig blind (med ørerne...) på det tilsyneladende religiøse i denne tekst, åbenbarer der sig (undskyld udtrykket...) en forbløffende historie. En fattig kvinde har begået en frygtelig forbrydelse: Hun har myrdet tre børn. Om det derudover også er en tre-dobbelt forbrydelse, at hun har fået børnene med sin far, sin bror og den lokale sognepræst, kan diskuteres, men godt er det ikke. For dette idømmes hun en super mild straf og inviteres derefter ind i himmerige! Man må sige, at her holder balladen så sandelig med de fattige...		Balladescenen Thorkild Knudsen skriver: »Hvad er der, du læser lige nu«, spurgte Sidsel mig en dag. »Balladen om Maria Magdalene« sagde jeg. »Hvordan lyder den?« ville Sidsel vide. Jeg sang den for hende et par gange og skrev ordene op til hende. Sidsel var seks år og kunne næsten læse. Dagen efter besøgte vi Ingeborg Munch på hendes fødselsdag, den 1. april 1973. »Sidsel, syng Maria Magdalene for Ingeborg«, sagde jeg. Det gjorde hun så, og jeg tror nok vi blev meget forbavsede alle sammen. Nu, mange år efter, tænker jeg: Den ny Balladescene begyndte dengang et barn på seks år sang om Maria Magdalene. (Seks indgange, s. 97).