Moder under mulde
© Leif Varmark, 2007. Tekst: Personlig version efter forskellige sangere, 1800- og 1900-tallet. Melodi: Personlig version efter Kirsten Lolle, Bøtø, 1963. Ældste kendte version: Karen Brahes foliohåndskrift, nr. 188, 1570. DGF 89.


Sang, PK eller billedrytme
Node efter Elsebeth Mortensens sang, 1975. 
 
Det var en lørdag aften førend klokken slog ti
   det var en lørdag aften førend klokken slog ti
da gik der tre småbørn på kirkegården og græd
   da gik der tre småbørn på kirkegården og græd

Den ene græd tårer den anden græd blod
den tredje græd sin moder af sortesten jord

»Og hør I mine småbørn hvad vil I mig her
må jeg ikk' få lov til at hvile i fred«

»Jo vel må du få lov til at hvile i ro
men vi har jo fået en stedmoder hård«

Og moderen hun gik for Vorherre at stå:
»Og må jeg ikke en gang til mine småbørn gå«

»Jo vel må du få lov til dine småbørn at se
men du skal vær' tilbage inden hanegal tre«

Og moderen gik med kisten igennem den by
de hunde de tuded så højt imod sky

Og moderen hun ganger i forstuen ind
der stod de tre småbørn med tårer på kind

Den første hun kæmmed den anden hun toed
den tredje hun vuggede alt med sin fod

Og moderen hun gik for stedmoderen at stå:
»Hvordan lader du mine tre småbørn gå
 
  Hvorfor skal mine småbørn lide hunger og nød
jeg ved at jeg levned både til øl og til brød

Hvorfor skal mine småbørn gå på bareste tå
jeg ved at jeg levned både til strømper og sko

Hvorfor skal mine småbørn sidde i mørkeste vrå
jeg ved at jeg levned de vokslys små

Hvorfor skal mine småbørn ligge på bareste strå
jeg ved at jeg levned de bolstre blå

Og dersom du vil være en stedmoder slem
inden helvedes port skal dig redes din seng

Men dersom du vil være en stedmoder god
inden himmeriges dør skal dig sættes din stol

Nu galer hanen den hvide
nu må jeg ikke længere bie

Nu galer hanen den sorte
så snarligen monne jeg borte

Nu galer hanen den røde
til graven stunder de døde«

Stedmoderen nu ræddes når de hunde de gø
ret aldrig mer lider småbørnene nød
 
     
Kommentar    
Ordene En af de mest udbredte ballader. Elsebeth og jeg hørte den første gang på Skælskør højskole i 1975. Solveig Dencker sang, og den røg lige ind. Vores datter, Marie, var 3 år. Da vi kom hjem, lavede vi vores egen version. Elsebeth har sunget den lige siden.
 
  Tonerne Der findes 4 ældre, danseegnede melodier, som karakteristisk nok alle er råb-melodier, dvs. klagesange (?),men ellers er det overvejende moderne melodier som denne, ca. 20 stk. Dansen og omkvædet er forsvundet, men gentagelserne sikrer, at det lyttende publikum alligevel kan deltage aktivt.