Ribold og Guldborg
© Leif Varmark, 2006. Tekst: Personlig version efter Conrad Frederiksen, Hersnap, 1856, og andre sangere. Melodi: Personlig version efter Conrad Frederiksen, Hersnap, 1856. Ældste kendte version: Karen Brahes Folio, nr. 47, 1570. DGF 82. |
|
LM 8-dans Dans 2 1. sanger: Og Ri- bold han tje- ner i kon- gens gård 2. sanger: kon- gens gård 2. sanger: Ja Ri- bold han tje- ner i kon- gens gård 1. sanger: kon- gens gård 1. sanger: han tje- ner dan- ner- kon- gen da di da di da da- i ja 2. sanger: 1. sanger: di da didl la di dah ja i man- ge år 2. sanger: man- ge- år 2. sanger: han tje- ner dan- ner- kon- gen da di da di da da- i- ja 1. sanger: 2. sanger: di da didl la di dah ja i man- ge år 1. sanger: man- ge år |
Kommentar | ||
I bretonsk balladetradition optræder
et fænomen, man kunne kalde dobbeltmelodi eller udvidelsestral med
overlapning. Det giver en masse flotte, sjove og dynamiske musikalske
effekter, som tilfører både sangerne og danserne ny energi, og som
sætter balladens historie i relief. Det hele løftes lissom op og udad
til et højere musikalsk niveau. Overlapning Du har en melodilinje på 8 takter, Etteren. Den synger Førstesangeren. Den gentages af Andensangeren, men således at han allerede starter på Førstesangerens sidste tre-fire takter og derefter fortsætter med sin egentlige gentagelse af Etteren. Når Førstesangeren så skal synge Toeren, starter han tilsvarende allerede på Andensangerens sidste tre-fire takter og synger så sin Toer, hvor så Andensangeren falder ind på de sidste tre-fire takter og fortsætter med gentagelsen af Toeren. Og sådan går det hak i hak derudaf. Virkningen er formidabel. På denne måde kan stort set alle ballader synges, hvis man har lyst til det. Det kalder vi overlapning. |
Dobbeltmelodi
Toeren kan udvides til dobbelt længde med et dansetral, og her er det
specielle, at dansetrallet ikke bare klistres på til sidst, som vi er
vant til fra de danske ballader — vores mundmusikomkvæd. Det
bretonske dansetral proppes ind midt i Toeren! Førstesangeren synger
de første fire takter af Toeren, hvorefter han synger 8 takter med
hjemmelavede, mere eller mindre spontane og varierede
råbe-tralle-jodle-lyde, og hvorefter han fortsætter med de sidste
fire takter af Toeren. Han har således udvidet Toeren til dobbelt
længde, 16 takter. Disse to teknikker kombineres nu: Andensangeren starter sin del med overlapning af de sidste fire takter af den af Førstesangeren udvidede Toer, hvorefter han fortsætter sin version af Toeren med sin personlige version af dansetrallet, for til sidst af synge/gentage de sidste tre-fire takter af Toeren. Og her er Førstesangeren allerede faldet ind, hvorefter han fortsætter med næste vers og så fremdeles. |
Ribold han tjener i kongens gård Ribold han tjener i kongens gård han tjener dannerkongen di da di da di dai jah di dah didl la di dah i mange år han tjener dannerkongen di da di da di dai jah di dah didl la di dah i mange år Han tjener ikke der for ære og løn han tjener der for Guldborg for hun er så skøn »Og hør du nu Guldborg allerkæresten min og vil du ikke drage af landet med mig« »Jo gerne vil jeg drage af landet med dig men min faders store hunde de vogter på mig« »Din faders store hunde kan vi gi' et stykke brød de andre små hunde la'r vi løbe og gø« Og Ribold han sadled sin høje hest så satte han Guldborg for sit bryst Og da de nu kom udi rosenlund der mødte de en gammel mand i så ond en stund »Og hør du hr. Ribold kær staldbroder min og hvor har du stjålet den jomfru fin«« »Det er jo slet ingen jomfru fin det er min syge søster jeg af klostret tog hjem« »Og Ribold du skal ikke lyve for mig jeg kendte jo Guldborg før jeg kendte dig« Og Ribold trak ud sit gyldne sværd så hug han den gamle i stykkerne små De vidste ikke andet end de var ene to så stod der et par degne og hørte derpå Og degnene svøbte deres hoved i skind så gik de i højeloft for dannerkongen ind »Her sidder du dannerkonge drikker øl og vin og Ribold han rider med datteren din« Og dannerkongen råber over al sin gård: »Og hør I mine hovmand I klæder jer i stål Og hør I mine hovmænd I klæ'r jer uden falsk for Ribold han er så hård en hals« Og bukkeskindsstøvler de snøred om ben forgyldene sporer de spændte omkring |
>Og Guldborg hun sig over skulderen så: »Nu ser jeg min fader så gammel og grå Og brynjen den blå den har han på det' tredve år siden den solen så« »Og hør nu du Guldborg allerkæresten min du holder min hest under grønne lind Og hvis du nu ser mig bløde nævn ikke mit navn for de døde Og hvis du nu ser mig falde nævn ikke mit navn for dem alle« Og Ribold han hug i den første færd vel 24 hovmænd med skjolde og sværd Og Ribold han hug i den anden skare vel 24 hovmænd og hendes gamle far Og Ribold han hug i den tredje flok hendes syv brødre med forgyldene lok »Og Ribold og Ribold du stiller dit sværd det var min yngste broder du kom for nær« »Hvad enten vil du hjem til din faders land eller vil du nu følge en fredløs mand« »Nej ikke vil jeg hjem til min faders land langt heller vil jeg følge en fredløs mand« Så red de igennem den rosenlund der kom ikke et ord af Ribolds mund »Og hør nu du Ribold min hjærtens kær hvorfor er du ikke så glad som før« »Gud nåde dig Guldborg så lidet du kan du ved ej du rider med en halvdød mand« »Og der de nu kom til hr. Ribolds gård der stod hans gamle moder vel svøbt i mår« »Velkommen hr. Ribold kær sønnen min og hvor har du fået den jomfru fin« »Ja hende har jeg fået med så megen stor harm ja hende har jeg vundet med min højre arm Og hør min kære fader du holder min hest og hør min kære broder du henter mig præst |
Og hør min kære søster du reder min seng og hør min kære moder du følger mig til den Min fader han skal ha' min ganger grå han rider så tit til tinge og fra Min moder skal ha' min hængende karm hun bærer for mig både sorg og harm Min søster skal ha' mit røde guld for min skyld så går hun så sorrigfuld |
Min bror han skal ha' min fæstemø med hende skal han leve med hende skal han dø« »Nej førend jeg skal to brødre love langt hellere vil jeg udi sorten jord sove« Om morgenen tidlig da solen stod op da var der tre lig i hr. Ribolds gård Den ene hr. Ribold den anden hans mø den tredje hans moder af sorgen død |