Stedelil
© Leif Varmark, 2007. Tekst: Personlig version efter forskellige sangere, 1500-, 1600- og 1800-tallet. Melodi: Personlig version efter anonym sanger, Danmark, 1809-14. Ældste kendte version: Karen Brahes foliohåndskrift, 1570, nr. 57 og nr. 122. DGF 76.

 GK 6-dans                                                                             Dans 2
Node efter DgF bind 11, 76/1. Melodi B 14/1:12.

Stedelil tjener i kongens gård
  Stedelil tjener i kongens gård
jomfruer og møer de kruser hans hår
  åh ja
  jomfruer I giver os orlov

I fjor tjente Stedelil kongen for dreng
i år går han med kongens datter i seng

Stedelil brygger og blander vin
så byder han kongen hjem til sig

Og da de nu kom på den vildene hede:
»Er det nu Stedelils gård vi kan se«

»Nej Stedelils gård er så vel bekendt
den er med sølv og guld omhængt«

Og da de kom foroven den by
Stedelils gård den glimred mod sky

Og da de nu kom for Stedelils gård
så løvgrøn en rosenlund stod derfor

Og da de kom til Stedelils led
så stod der to hvidbjørne bundet derved

Og huset var tækket med påfuglevinger
døren hængt op i forgyldene ring
 
 
Og da de nu kom i Stedelils stue
den skinned ag guld som en brændende lue

Og gulvet det var af det rødeste rav
i loftet var skrevet forgyldte bogstav

Og bjælkerne var af det hvide hvalben
og væggene var med silke beklædt

Og vinduerne var af det klare krystal
og karmene var af det røde koral

Og bænkene var ud af malmorsten
og bordene var ud af elfenben

Dugene var af ageruld
tallerkenerne var af det rødeste guld

Maden ombares på sølvfad lys
vinen og øllet i blanke krus

Og gulvene blev med amor bestrøet
der danser de jomfruer der danser de møer

For danser Stedelil smal som en vånd
han bærer et guldkar på hver sin hånd

Det ene med mjød det andet med vin
så drikker han til allerkæresten sin

Ja Stedelil drikker sin kæreste til
så skove og marker de blomstrer derved

»Drik nu omkring vær lystig og glad
vi vil skænke den hele dag«

Om aftenen fulgte de bruden til seng
Stedelil dvælte ikke længe

Nu har Stedelil forvundet sin harm
han sover hver nat i liden Kirstens arm

Og nu har liden Kirsten forvundet sin kvide
hun sover hver nat ved Stedelils side
 
     
Kommentar
Ordene Denne version stykkede jeg sammen i 1978. Der findes versioner på helt op til nogle og halvfjerds vers og med en længere forhistorie, men jeg koncentrerer mig her om selve den storslået bryllupsfest med de flotte billeder.
 
  Tonerne Den lyse melodi, melodimodel Dans 2 eller dur-pentakordet understøtter tekstens glade budskab. Det er en rigtig legermelodi. De to høje, triumferende toner i tilråbet er Thorkild Knudsens påhit.