Harpens kraft
© Leif Varmark, 2009. Tekst: Personlig version efter forskellige sangere, 1500-, 1600- og 1800-tallet. Melodi: Personlig version efter anonym sanger, Løgstør eller Lemvig, 1815. Ældste kendte version: Karen Brahes foliohåndskrift, 1570, nr. 78. DGF 40.

 GK 6-dans                                                                              Råb 1
Node efter DgF bind XI, 40/1. Melodi B 15/3:2.

Hr. Villemand og hans unge brud
  strengen den er af guld
de spillede guldtavl i hendes bur
  han leged så vel med den jomfru
  så vel hej

Guldterningen hen over bordet randt
så mangen en tåre stolt Ingerlil fæld't

»Og græder du enten for guld så rød
eller græder du for du er blevet min mø

Og græder du for jeg er ikke rig
eller græder du for jeg er ikke din lig'««

»Nej ikke jeg græder for guld så rød
og det er med vilje jeg er blevet din mø

Slet ikke jeg græder for du er jo rig
og fuld vel da kan du være min lig'

Jeg græder langt mere for Blide
som jeg nu skal over ride

Og der sank ned mine søstre to
den gang da de lod deres bryllup bo«

»Du skal ikke græde for Blide
mine svende skal med dig ride
 
 
Mine svende skal med dig ride
vel hundred på hver din side«

Han satte den ganger på røde guldsko
så red de af sted til Bliden bro

Og der de nu kom udi rosenlund
der spilled en hjort med guld i mund

Og alle så tog de på hjorten vare
og alle så lod de bruden fare

Stolt Ingerlil red på Bliden bro
hendes ganger den snubled på røde guldsko

Hendes ganger den skred på 15 søm
Stolt Ingerlil sank i striden strøm

Stolt Inger rakt' op sin hvide hånd:
»Villemand Villemand red mig i land«

Og Villemand taler til smådrengen sin:
»Du henter mig ind guldharpen min«

Så spillede han med liste
der rørtes ej fugl på kviste

Og barken den sprang af egetræ
og hornet af det bøvende fæ

Og barken sprang af birke
og knappen af Mari kirke

Så spilled han harpen af harme
Stolt Inger af troldens arme

Og ikke stolt Inger alene
men også hendes søstre væne

Og Villemand han sit sværd uddrog
så hugged han trolden i stykkerne små

Han løftede hende på ganger grå
og så red de hjem til Villemands gård

Det bryllup blev holdt på midsommerdag
til bryllup gik alle og ingen gik fra