© Leif Varmark, 2009. Tekst: Personlig version efter forskellige sangere, 1500-, 1600- og 1800-tallet. Melodi: Personlig version efter anonym sanger, Løgstør eller Lemvig, 1815. Ældste kendte version: Karen Brahes foliohåndskrift, 1570, nr. 78. DGF 40.
GK 6-dans Råb 1
Hr. Villemand og hans unge brud
strengen den er af guld
de spillede guldtavl i hendes bur
han leged så vel med den jomfru
så vel hej
Guldterningen hen over bordet randt
så mangen en tåre stolt Ingerlil fæld't
»Og græder du enten for guld så rød
eller græder du for du er blevet min mø
Og græder du for jeg er ikke rig
eller græder du for jeg er ikke din lig'««
»Nej ikke jeg græder for guld så rød
og det er med vilje jeg er blevet din mø
Slet ikke jeg græder for du er jo rig
og fuld vel da kan du være min lig'
Jeg græder langt mere for Blide
som jeg nu skal over ride
Og der sank ned mine søstre to
den gang da de lod deres bryllup bo«
»Du skal ikke græde for Blide
mine svende skal med dig ride
Mine svende skal med dig ride
vel hundred på hver din side«
Han satte den ganger på røde guldsko
så red de af sted til Bliden bro
Og der de nu kom udi rosenlund
der spilled en hjort med guld i mund
Og alle så tog de på hjorten vare
og alle så lod de bruden fare
Stolt Ingerlil red på Bliden bro
hendes ganger den snubled på røde guldsko
Hendes ganger den skred på 15 søm
Stolt Ingerlil sank i striden strøm
Stolt Inger rakt' op sin hvide hånd:
»Villemand Villemand red mig i land«
Og Villemand taler til smådrengen sin:
»Du henter mig ind guldharpen min«
Så spillede han med liste
der rørtes ej fugl på kviste
Og barken den sprang af egetræ
og hornet af det bøvende fæ
Og barken sprang af birke
og knappen af Mari kirke
Så spilled han harpen af harme
Stolt Inger af troldens arme
Og ikke stolt Inger alene
men også hendes søstre væne
Og Villemand han sit sværd uddrog
så hugged han trolden i stykkerne små
Han løftede hende på ganger grå
og så red de hjem til Villemands gård
Det bryllup blev holdt på midsommerdag
til bryllup gik alle og ingen gik fra