Nøkken
© Leif Varmark, 2007. Tekst: Personlig version efter forskellige anonyme
sangere, 1500- og 1600-tallet.
Melodi: Personlig version efter Kristence Plet Kristensdatter, Hygum,
1890. Ældste kendte version: Karen Brahes foliohåndskrift, nr. 4,
1570. DGF 39.
|
PM 6-dans
Dans 2
|
Der ganger en dans udi kongens gård
under liden
der danser de jomfruer med udslagent hår
jeg synes det er tungt at udride
Der danser de jomfruer med udslagent hår
der danser de riddere med dragne sværd
Og for går stolt Elin en vise bær' hun op
det hørte nøkken som under vandet lå
Nøkken stod op og han tænkte sig lidt om:
»Mon ikke den jomfru vil give mig sin tro«
Han klædte sig i silke ja både gul og grøn
og silketrøje så herlig og så skøn
Så rider han op til kongens borggårdsled
der går så herlig en bederdans derved
Stolt Elin hun rækker hånden frem for sig:
»Vil I skøn ridder danse her hos mig«
»Nej ikke så vil jeg danse her hos dig
foruden du vil følge af landet med mig
|
|
Og hør du stolt Elin og vil du følge mig
det røde guldbånd det vil jeg give dig
Og hør du stolt Elin og vil du følge mig
en krone af guld det vil jeg give dig«
»Ja gerne så vil jeg følges med dig
men hvordan kommer jeg af gårde med dig«
Og han slog over hende kåben så blå
så listelig monne de ud af gården gå
Han løftede hende op på sin ganger så høj
så red de langt faster end fuglen den fløj
Han førte hende ud på den vildene hede
og alt hans guld det skinnede så vide
Så førte han hende over mark og over land
han førte hende ned til så vildt et vand
Han førte hende ud i bølgen den blå
så tog de den sti som til bunden måtte gå
Det måtte man høre så langt af led
hvordan stolt Elin under vandet skreg
|
|
|
|
Kommentar:
|
|
|
Ordene
Denne smukke og frygtelige ballade findes kun i et par af de gamle
håndskrifter. Jeg har prøvet at modernisere den lidt, men en del
udtryk nænner jeg ikke at røre ved: at bære en vise op, en bederdans
(rækkedans), faster (hurtigere) end fuglen og den sti som til bunden
måtte gå.
|
|
Tonerne
Der er ingen melodi til Nøkken.
Her bruger jeg Kristence Plet Kristensdatters Ribold og Guldborg-melodi, som er utrolig flot med
sin stejle stigning i Etteren og det dybe dyk til slut. Melodien lader
sig i øvrigt med forbløffende virkning spille på to violiner/fedler,
der spiller unisont med en kvints afstand imellem sig, altså f.eks. den
ene stemt i G og den anden i D.
|