Nøkken © Leif Varmark, 2007. Tekst: Personlig version efter forskellige anonyme sangere, 1500- og 1600-tallet. Melodi: Personlig version efter Kristence Plet Kristensdatter, Hygum, 1890. Ældste kendte version: Karen Brahes foliohåndskrift, nr. 4, 1570. DGF 39.
PM 6-dans                                                                                                                             Dans 2
Der ganger en dans udi kongens gård   under liden der danser de jomfruer med udslagent hår   jeg synes det er tungt at udride Der danser de jomfruer med udslagent hår der danser de riddere med dragne sværd Og for går stolt Elin en vise bær' hun op det hørte nøkken som under vandet lå Nøkken stod op og han tænkte sig lidt om: »Mon ikke den jomfru vil give mig sin tro« Han klædte sig i silke ja både gul og grøn og silketrøje så herlig og så skøn Så rider han op til kongens borggårdsled der går så herlig en bederdans derved Stolt Elin hun rækker hånden frem for sig: »Vil I skøn ridder danse her hos mig« »Nej ikke så vil jeg danse her hos dig foruden du vil følge af landet med mig		Og hør du stolt Elin og vil du følge mig det røde guldbånd det vil jeg give dig Og hør du stolt Elin og vil du følge mig en krone af guld det vil jeg give dig« »Ja gerne så vil jeg følges med dig men hvordan kommer jeg af gårde med dig« Og han slog over hende kåben så blå så listelig monne de ud af gården gå Han løftede hende op på sin ganger så høj så red de langt faster end fuglen den fløj Han førte hende ud på den vildene hede og alt hans guld det skinnede så vide Så førte han hende over mark og over land han førte hende ned til så vildt et vand Han førte hende ud i bølgen den blå så tog de den sti som til bunden måtte gå Det måtte man høre så langt af led hvordan stolt Elin under vandet skreg
Kommentar:
Ordene Denne smukke og frygtelige ballade findes kun i et par af de gamle håndskrifter. Jeg har prøvet at modernisere den lidt, men en del udtryk nænner jeg ikke at røre ved: at bære en vise op, en bederdans (rækkedans), faster (hurtigere) end fuglen og den sti som til bunden måtte gå.		Tonerne Der er ingen melodi til Nøkken. Her bruger jeg Kristence Plet Kristensdatters Ribold og Guldborg-melodi, som er utrolig flot med sin stejle stigning i Etteren og det dybe dyk til slut. Melodien lader sig i øvrigt med forbløffende virkning spille på to violiner/fedler, der spiller unisont med en kvints afstand imellem sig, altså f.eks. den ene stemt i G og den anden i D.