Dansen © Leif Varmark, 2006. Min personlige version af Thorkild Knudsens tanker om balladedans og kædedans.

Fra fællesskab til ejendomsret Kædedans og fællesskab er to sider af samme sag. Pardans passer til konkurrencesamfundet. Der er intet i selve dansens ide, som gør parforholdet nødvendigt. Det er alene samfundet, som gør parforholdet til noget særligt i og med, at samfundsudviklingen gør indgåelse af ægteskab til en bekræftelse af mandens og slægtens rettigheder. Nu kan manden sige: Denne kvinde er min ejendom, hendes rettigheder er mine, og ingen anden må røre hende. Engang var det kædedans altsammen. Så rev parrene sig helt løs fra kæden, og folk dansede sammen to og to. Til sidst blev kæden helt væk og tosomheden ene tilbage - nu fører manden. (I dag er pardans dominerende, men udviklingen går videre: på diskotekerne danser de unge nu stort set kun alene, én og én hver for sig! Det ender vel med at vi bliver siddende og rokke hjemme foran fjernsynet! LV) Tempo Rytme Bevægelse Kædedansen er forsvundet, men kædens tempi, rytmer og bevægelser lever alligevel videre i pardansen, og derfor kan man finde tilbage til kædedansen ved at se og høre sig lidt for. Ved at høre sang, gammeldans og spillemandsmusik på gulvet, kan man udskille flere karakteristiske tempi, f.eks. Puls, Gang og Løb (forkortes P, G og L) med grundrytmeslag på henholdsvis 76, 114 og 152 i minuttet. Disse tempi svarer nogenlunde til hjerteslaget, almindelig rask gang ud ad landevejen samt til løb a la jogging, altså levende model fra det virkelige liv. Overordnet er der to rytmer, en to-delt, som kaldes Mandlig, og en tre-delt. som kaldes Kvindelig (forkortes M og K). Alle andre rytmer kan sammensættes af disse to. Kombineres tempo og rytme får vi f.eks. PK, Puls Kvindelig, hvilket svarer nogenlunde til vals, GM, Gang Mandlig, hvilket svarer nogenlunde til Fynbo/Rheinlænder, GK (Trekant/Svebsk), LM (Hopsa/Skottish) osv. Herudover har Folkemusikhuset i Hogager udviklet en 3-spring på baggrund af polskdanse (SM, Spring Mandlig). Video: Danseøvelse, GK, 2006. 4 min. 4 sek.

Ved at se på dygtige gammeldansere på gulvet kan man observere en række karakteristiske bevægelser for både fødder og krop. Disse enkeltbevægelser kalder vi momenter. For føddernes vedkommende ser man gang, løb, hop, hink, spring, fjedren (ankler), diverse drejninger etc., og for kroppens vedkommende fjedren (knæ), vuggen (hofterne), diverse drejninger. Danseretningen er enten til venstre eller til højre, af og til frem og tilbage. Og arme og skuldre danser og svinger med og understreger rytme og drama. Selv øjnene er vigtige: glor du ud i luften eller ned i gulvet, eller har du øjenkontakt med dine meddansere, når kæden glider forbi? Momenter og Åbent Momentfællesskab Al dans bygger på traditionelle momenter. At momenterne er traditionelle vil sige, at ét og samme moment kan findes i forskellige sammenhænge og kan bruges i stadigt nye sammenhænge. Momenterne varieres fra gang til gang - de er foranderlige. Nogle momenter bygger mest på overkroppens muskler og lemmer, andre virker mest med underkroppen. Og benenes og føddernes momenter har en særlig betydning i dans - for benene og fødderne bærer både over- og underkrop. Momenterne kan sammenlignes med byggeklodser, som kan bruges igen og igen til alle mulige konstruktioner. Eller de er som åbne led i en kæde. Mange momenter har oprindeligt lignet hinanden og er alene blevet forskellige, mærket af brugen, her mænds og kvinders, arbejdsfolks og danseres brug af de samme momenter i forskellige situationer og til forskellige tider. Vi går og vi løber, vi hopper, hinker og springer. Vi skubber og løfter, vi vender og drejer: det er alt sammen enkle momenter, som kan sættes sammen til alle mulige former for arbejde - og dans. Det er erfaringen, eller traditionen, som har lagt momentsammenhængen fast. Som har udviklet særlige momentfællesskaber. På samme måde som vi for balladeteksternes vedkommende taler om Åbent Episodefællesskab og for ballademelodiernes vedkommende for Åbent Intonationsfællesskab, kan vi for balladedansen, kædedansen, tale om Åbent Momentfællesskab.