Balladescenen © Leif Varmark, 2006. Min personlige version af Thorkild Knudsens tanker om balladescenen før og nu.

En balladescene er ikke et forhøjet bræddegulv, men en levende situation, et sted for handling og samvær. Hvor der er gensidig afhængighed mellem balladen og folkelivet. Hvor virkeligheden går gennem balladen, og hvor fortællen, sang, ageren og dans har en plads i virkeligheden. Thorkild Knudsen erkender, at meget af det følgende er gætteværk, men det er et gætteværk, der bygger på analyser af historiske kilder, som er holdt sammen med iagttagelser af nutidige forløb. Den gamle balladescene Stenalderen. Oldtidens jægere og fiskere brugte råbet som redskab. De råbte til hinanden, kaldte på dyrene og anråbte guderne. Råbet gik over i sange og ballader som råb-intonationer. Jægerne og deres kvinder fortalte dramatisk og gestikulerende om jagten og om dyrene. Talesang? De dansede for jagtlykken og til gudernes ære efter jagten. Magiske og manende ord, stavelser og lyde: mundmusik? Bronzealderen. Der går måske en lige linje fra de erotiske ballader og til bronzealderens kvindegud, Den store Moder, med frugtbarhedsdyrkelse, dans og seksualitet. Kvindens stilling styrkes. De nye tider trænger ind i balladerne: erotik, fester, kvinders opgør med mænd. Motiver som Den store Kvinde, Den store Okseslagtning, Den store Ølbrygning, Den store Elsker osv.: Satiriske ballader, Den store Latter. Jernalderen er balladens og balladescenens storhedstid, for den har de fleste Levende Modeller for balladens fortællen og ordskifte: Vikingetidens konger og høvdinge, bønder og arbejdsfolk, mænd i skibe, på heste, i kongens gård, i krig. Fæstemøen venter på borgen. Men også: Stolte og handlekraftige kvinder, lige med mændene. De unge tror på vold mod slægtens magt. Modsætninger og kampe. Balladesangeren er folkekulturens kritiske kunstner uden for systemet. Legeren hjælper hende. Skjalden derimod priser magtens symboler og forherliger tiden og tidens mænd i højkulturens sprog. Den gamle balladescenes fald: Middelalderen Balladen bliver ufarlig. Højkulturens lejlighedsdigtere efterligner balladens form og priser tidens ansete mænd og deres bedrifter. Balladen går i glemmebogen, balladescenen forsvinder. Og dog...

Den historiske eller mellemste balladescene Balladen har nu kun æstetisk og litterær værdi. Resterne optegnes af adelsdamer, præster og skolelærere. Der udgives samleværker og klaverudsættelser. Trods omskrivninger og udeladelser får vi alligevel en enestående indsigt i balladens verden, især med Evald Tang Kristensens optegnelser af fattigfolks sang... Den ny balladescene Børn. Barnet lytter i mors liv: Sprog! Hjerteslag: rytme! Barnet pludrer i vuggen: Mundmusik! Børn elsker sproglige og musikalske udfordringer og er åbne over for balladen. Sidsel Knudsen, 6 år, sang i 1973 balladen om Maria Magdalene efter at have hørt den et par gange. Her begyndte Den ny Balladescene. Den fortsætter med Broby gamle Skoles børneballadekurser. Kvinder. Kvindernes ny balladescene begyndte i 1975 på et ugekursus på Skælskør Folkehøjskole. I det næste årti opstod talrige balladegrupper, men mest med kvinder. De fandt, at balladerne handlede om dem selv: billeder af fødsel, død, liv. Modsætninger mellem kvinder og mænd. Følelser og magt. Alligevel går balladerne tit i stå for kvinderne. Balladerne er farlige? De kommer for tæt på...? Mænd. Der er ingen balladescene for mænd. Mændene drages af den rytmiske (folke)musik, der især har et afhængighedsforhold til den kommercielle mediescene. Der findes nogle få mænd, der selv laver historier og sange med Åbent Intonationsfællesskab og Åbent Episodefællesskab. De synger om hvad de ser - som de gamle balladesangere. Men det er ikke ballader, de synger, måske fordi de ikke fandt en balladescene...? Balladescener og sammenhænge De nye balladesangere har prøvet at finde gode balladescener i mange forskellige sammenhænge: Balladeværksteder, åbne folkemusikhuse, kurser, fester, teatergrupper m.m. Men balladen har det skidt, når balladesangeren er på en dårlig scene. Måske må balladen selv finde og skabe gode balladescener - med balladesangerens hjælp! Balladescene Arbejdet: Julie Petersen: Per Svinedreng. 5 min. 55 sek. Balladescene Fest og fritid: Ingeborg Munch: Karen fra dansen. 4 min. 34 sek. Balladescene Social institution: Anelise Knudsen: Elveskud. 2 min. 49 sek.