|
Eksempler |
Om Balladearkene |
Kællingens
skrifte
© Leif Varmark,
2006.
Fr. Krarup, Gerløv, 1844.
Ældste kendte version. SK 31. |
|
Titlerne Øverst på de enkelte
balladeark står balladens
titel. Den kan være traditionel, men er ofte fundet på af forskere, idet
sangerne har kaldt den samme ballade alt muligt. Derfor kan titlerne på de
enkelte ballader skifte gennem tiden. Nogle af balladerne har jeg selv givet nye
titler, da jeg syntes de
eksisterende var misvisende.
|
Kællingens
skrifte
©
Leif Varmark, 2006.
Fr. Krarup, Gerløv, 1844.
Ældste kendte version. SK 31. |
|
© Copyright gælder naturligvis
ikke for balladen som sådan, men for offentlig og kommerciel benyttelse
af lige præcis de specielle versioner, der er udgivet her på denne
hjemmeside. Det er mine egne personlige versioner, som er resultatet af
mange års hårdt og kreativt arbejde, og de lader sig ikke honorere på
anden måde end gennem det almindelige KODA- og Copydan-system.
|
Kællingens
skrifte
© Leif Varmark,
2006.
Fr. Krarup, Gerløv 1844.
Ældste kendte version. SK 31. |
|
Kildeangivelse Efter titlen følger en kildeangivelse: hvor kommer
teksten fra - sanger, by, årstal -, hvor kommer melodien fra - ligeledes
sanger, by, årstal -, og hvornår ser vi balladen første gang i de
historiske kilder.
|
Kællingens
skrifte
© Leif Varmark,
2006.
Fr. Krarup, Gerløv, 1844.
Ældste kendte version. SK 31. |
|
SK-nummer eller DGF-nummer Endelig er der et
SK-nummer eller et DGF-nummer, som henviser
til arkivsystemet i Dansk Folkemindesamling. SK-nummeret går på de
satiriske ballader, DGF-nummeret på de andre ballader.
|
SM
3-spring
Dans 1
|
Noderne ser lidt anderledes ud, end man er vant til. Jeg har forsøgt at bruge Thorkild
Knudsens særlige notationssystem, bl.a. for at vise, at balladerne udgør et
selvstændigt (musik)kulturtræk, som vanskeligt lader sig beskrive med en anden kulturs
normer. Et balladevers består (i princippet) af to linjer på hver fire takter, kaldet Etteren
og Toeren, efterfulgt af et omkvæd. Denne grundform suppleres så med diverse indkvæd,
tilråb og gentagelser. Dette afspejler sig i nodebilledet, hvor hvert af disse
elementer har sin egen nodelinje. Det er således ikke sidens bredde, der
bestemmer længden af de enkelte nodelinjer, men balladens egen struktur.
Lydeksempler Ved klik på noderne kan man høre et forslag til,
hvordan balladen kan synges. Der er for det meste kun plads til første
vers (Andre lydeksempler kan af og til findes ved kommentarerne).
|
SM
3-spring
Dans 1
|
Én skala Melodierne er transponeret til én skala, en såkaldt relativ G-dur/e-mol skala. Herved
bliver beslægtede melodiske vendinger altid noteret på samme måde, melodierne
bliver lettere at sammenligne og karakteristiske særtræk ved
ballademelodierne træder tydeligere frem. Det viser sig, at melodierne
- kort fortalt - især benytter sig af ni toner, spændende fra højt E ned til lavt
D, samt at de ofte grupperer sig i tre grupper, der lægger vægt på henholdsvis
et højt leje, et mellemleje og et lavt leje: råb, talesang og dans. Dette kan
også kaldes melodimodeller, og det er
forsøgt angivet øverst til højre på hvert nodebillede, men det skal taget med
et gran salt, da der er varianter og
undtagelser, og i øvrigt gælder angivelserne kun de tekstbærende Ettere og
Toere, idet indskud og omkvæd sagtens kan være anderledes...
|
SM
3-spring
Dans 1
|
Tempo og rytme er angivet øverst til venstre på hvert nodebillede. Der
angives tre
tempi - ca. 76, 114 og 152 slag i minuttet - svarende til pulsslag, gang og løb.
Tællenoden er en fjerdedelsnode, som angiver en grundrytme svarende til
tekstens hovedtryk. Todelt rytme kaldes mandlig, tredelt rytme kaldes
kvindelig:
|
PM
|
Puls
|
Mandlig
|
76
|
2-delt
|
|
PK
|
Puls
|
Kvindelig
|
76
|
3-delt
|
|
GM
|
Gang
|
Mandlig
|
114
|
2-delt
|
|
GK
|
Gang
|
Kvindelig
|
114
|
3-delt
|
|
LM
|
Løb
|
Mandlig
|
152
|
2-delt
|
|
SM
|
Spring
|
Mandlig
|
152
|
2-delt
|
|
SM
3-spring
Dans 1
|
Dans Umiddelbart efter tempo- og rytmeangivelsen øverst til venstre på hver
node er angivet et forslag til dans: 2-spring, 3-spring, 4-dans,
5-dans, 6-dans og 8-dans. Af og til er der angivet flere forslag, så man kan
vælge. Yderligere bemærkninger om de forskellige
dansemuligheder kan forekomme i kommentarerne.
|
|
Fortegn Da alle melodier er noteret i samme skala, er der hverken brug for G-nøgle eller
fortegn, men der er alligevel brugt faste fortegn. Disse fortegn er imidlertid
ikke helt almindelige: der er kun én lodret streg, og de angiver en mulighed:
kvarten og septimen kan være flydende, et svævende interval, en blå tone. Det
har altså ikke noget med dur eller mol at gøre. Der hvor jeg foreslår en fast
tone i stedet for en blå, har jeg suppleret med en pil opad eller nedad over
den aktuelle node. Balladens blå toner er så vigtige, at Thorkild Knudsen valgte det specielle fortegn som logo for
Folkemusikhuset i Hogager.
|
Kællingen
kogte mælk og grød
hjå dl læh lah dl læh låh
og den hældte hun i bøtten sin
hjå dl læh lah dl læh låh |
|
Balladeteksten Teksten står med første vers
opstillet på samme måde som noderne, dog med omkvæd etc. indrykket. De øvrige
vers står uden omkvæd, men det skal naturligvis med, når der synges og danses.
De øvrige vers vil desuden ændre
melodien mere eller mindre, da tryk og stavelsesantal vil variere fra
vers til vers, men det må man selv finde ud af.
|
Sten Billes håndskrift, 1555
|
Kommentarer m.m. Derudover har jeg
suppleret med kommentarer, teoriindslag, praktiske forslag, personlige
historier m.m. Disse småtekster er ofte struktureret efter de seks indgange
til balladen.
Lydeksempler Af og til er der i forbindelse med kommentarerne
anbragt lydeksempler fra kurser, arrangementer, private fester o.lign.
Illustrationer Endelig er der billeder, fotos og tegninger. Der
fremkommer som regel altid en kildeangivelse eller en beskrivelse til et
billede, når man holder curseren hen over det. En gang i mellem er der
knyttet lyd til et billede.
|
|
Udprintning De fleste sider kan printes direkte ud fra
hjemmesiden uden dikkedarer. Det gælder især balladerne, kommentarerne,
de 6 indgange og andre vigtige artikler. Startsider, oversigtssider og
mere tekniske sider som f.eks. denne her, egner sig ikke til udprintning,
men prøv i bredformat (landscape).
|