Syv kærester © Leif Varmark, 2007. Tekst: Personlig version efter Karen Kirstine Pedersdatter, Aidt, 1886, og andre. Melodi: Personlig version efter anonym sanger, Mandø, 1916. Ældste kendte version: Alsvisebogen, 1709. SK 173a.
GM 4-dans eller 6-dans                                                       Signalet Syv kærester det har jeg haft   sah na nah   syv kærester det har jeg haft   sah na nah men ingen af dem har jeg fået   sah na nah I stiller jer   men ingen af dem har jeg fået Den første var så ung en dreng han turde ikke gå med mig i seng		Den anden var så gammel en mand der var sgu ikke noget ved ham Den tredje var en skoma'rsvend men han holdt ikke ud så længe Den fjerde var en skrædder god men han havde lus i både hoser og sko Den femte var en købmand fin men han havde lås på både kister og skrin Den sjette var så tyk og fed man ku' ikke se hvad der var op eller ned Den syvende var så let i sind han kom kun én gang til mig ind Så rejste jeg mig på landet ud så fik jeg en spillemand og han hed Knud Nu kan jeg ikke mer af den nu må I andre synge os én Ja syng en kort og syng en lang så vi kan holde vores fødder i gang

Kommentar
Balladesangeren Denne tekst havde jeg sammenstykket allerede i 1984, og den blev hurtigt populær. Vi fandt jo hurtigt ud af, at vi kunne lave nye vers, der byggede på egne erfaringer. Malenes personlige version hed: »Elleve kærester«! Ordene Der findes kun tre optegnelser i Danmark af denne ballade. Jeg har taget lidt fra hver og justeret den kraftigt op til nutidssprog. De to slutvers er fra Mandø. Tonerne Af en eller anden grund har folk svært ved at holde fast i den forhøjede kvart i indkvædet. Det er formodentlig fordi vi er mere påvirket af den officielle musikkulturs dur-mol tonalitet, end vi går og tror.		Af samme grund er det svært at få folk til at stoppe melodien ved gentagelsen af Toeren efter slutvendingen. Vi higer simpelthen mod den grundtone, der plejer at afslutte højkulturens melodier. Jeg må da også indrømme, at jeg har cuttet den oprindelige gentagelse af slutvendingen af, for at få balladen til at passe til 6-dans. Dansen Denne ballade har man danset 5-dans til på Mandø, uanset at den oprindelig var på 28 takter. Balladens første vers er i nutid og har måske været brugt som dansekald. Det kan sagtens passe ind i den beskrivelse, som Grüner-Nielsen giver om balladedansens start på Mandø i sin bog »Vore ældste Folkedanse«, 1917.