Krebseballaden © Leif Varmark, 2008. Tekst: Personlig version efter forskellige sangere, slutningen af 1800-tallet og nutid. Melodi: Personlig version efter anonym, Torslev, og Mikkel Sørensen, Alstrup, 1894. Ældste kendte version: 1873. SK 158.

LM 8-dans                                                                                                         Det pentatone råb

Svend Peter han ned ad købstadsgaden gik   Svend Peter han ned ad købstadsgaden gik der så han en jomfru i vinduet sad   der så han en jomfru i vinduet sad Svend Peter han løfted' sin højpulled' hat: »Og må jeg ikke sove hos skønjomfruen i nat?« »Jo vel må du sove her hos mig i nat men så skal du vogte dig for den lille missekat« Den første nat Svend Peter hos jomfruen lå da fandt han hos hende en lille storetå Den anden nat Svend Peter hos jomfruen lå da fandt han hos hende de hvideste lår Den tredje nat Svend Peter hos jomfruen lå da fandt han hos hende den missekat så små »Og hør du Svend Peter tag handske på din hånd den missekat den har jo så hvas en tand« »Og hør du skøn jomfru nu siger du til mig hvor mange har den djævel mon bidt ihjel for dig«

»Ja først bed den degn og så bed den præst så bed den en hovmand med sadel og med hest Og så bed den fire og så bed den fem og så bed den tredve af kongens bedste mænd Og så bed den otte og så bed den ni så bed den en svensker i alt hans liberi« Svend Peter drog ud sin meget lange kniv så jog han den op i missekattens liv Svend Peter krøb op til den højeste top der så han en krebs komme krybende derop Svend Peter han ud ad vinduet sprang med begge dele i højre hånd Svend Peter han løb af sted til den strand der så han en krebs komme krybende i land »Åh hjælp mig nu Gud og du hellig Sankte Hans den djævel han er både til lands og til vands«

Kommentar 1:
Ordene En forbløffende ballade med det internationalt kendte motiv »Vagina dentata«, analyseret af antropologer og psykologer verden over: en mystisk overensstemmelse mellem et samleje og et måltid! »Jeg æder (elsker) dig!« Som regel er det den aktive mand, der æder den passive kvinde - en lækker steg, f.eks. - men der er altså også en modsatrettet tendens: »Vagina dentata - Kusse med tænder!« Muligvis Danmarks mest surrealistiske ballade - den ultimative kvindeballade! Dansen 8-dans, men kan ændres til 2-spring, hvis man gentager de sidste par stavelser i Toeren, inden man gentager hele linjen. Til dette formål digter man lige en stump melodi på 3-4 takter...		Tonerne Her har jeg prøvet at blande to halvdårlige melodier sammen til én god. Ideen er at improvisere over det nedadgående signal samt at forsøge at undgå kvarten og septimen. Så skulle det smage lidt af det pentatone. Melodien er velegnet til 3-huls fløjte. Evald Tang Kristensen skriver et sted, at pis, lort og andre grovheder generer ham ikke, men »det usædelige er jeg bange for.« Efter at have bragt et antal varianter af denne ballade i »100 gamle danske skæmteviser« - med masser af prikker i stedet for de uartige ord - skriver han til sidst: »Desuden et vers, der ikke findes i nogen af de her meddelte varianter, men i Anders Olesens opskrift, og som til dels giver forklaring på det tilsyneladende meningsløse. Men dette vers kan ikke trykkes.«
Kommentar 2: Torskehovedet
Det var ovre på en gård, hvor de var ved at tærske. Så gik tærskeværket i stykker, og bonden og karlen begyndte at rode med maskineriet. Så fandt de et tandhjul, der var brækket. - »Fandens osse! Sådan et kan man ikke skaffe mere.« Så siger karlen: »Jaaah, man ku' da prøve. Hvad gi'r du mig, hvis jeg skaffer et nyt?« - »Jamen, det ka' du sgu ikke,« siger bonden. »Joh, måske,« siger karlen, »hvis jeg må ligge hos din kone i nat, så skal jeg skaffe et nyt tandhjul.« - »Naaah, det tror jeg sgutte Maren går med til.«    Så bliver det jo middag, og manden kommer ind og begynder at snakke med konen om det her, og det var jo ikke så godt, at de ikke ku' få tærsket og... Så siger hun: »Årh, skidt, lad ham bare komme. Fiskemanden kommer i dag.«    Så da det blev aften, så kommer karlen og siger: »Ja, nu er tærskeværket i orden med nyt tandhjul og det hele.« Han havde jo været ovre hos naboen og »lånt« hans tandhjul. Ups, så må manden ind til konen: »Han har sgu lavet det. Hvad skal vi gøre?« - »Ja, det kan vi jo ikke gøre noget ved,« siger konen, men du kan sende ham ind i køkkenet lidt før sengetid, så skal jeg snakke med ham.«		Så bliver det sengetid, og karlen kommer ind i køkkenet. Så siger konen: »Nu kan du om lidt gå om til vinduet omme i haven, og så pikker du tre gange på ruden, så lukker jeg dig ind.« - »Skal ske,« siger karlen, og så går han igen. Manden skulle så ligge oppe på loftet imens.    Så gik konen i seng, og lidt efter kom karlen hen til vinduet og pikkede tre gange på ruden. »Er det dig, Mads?« Og det var det jo, og konen hopper ud af sengen og går hen og lukker op, og han kommer ind og lægger sig op i sengen til hende. Så ligger han dér og fumler og famler, men så lige med ét så skriger han: »Av, for Satan! Hvad Helvede er det?« - »Ja, det ved jeg ikke,« siger konen. Og karlen han springer ud af sengen og ud ad vinduet.    Men så lidt efter så kommer han tilbage og hvisker ind gennem vinduet: »Du, madmor, hvis du mangler noget at pisse med i morgen, så hænger den på et søm ude på ladeporten.«   Det var et torskehoved, hun havde taget mellem benene og klappet tænderne sammen på, da han kom hende for nær.