Kællingens rok
© Leif Varmark, 2007. Tekst: Personlig version efter Kirstine Hansdatter,
Eskelund, 1877. Melodi: Egen komposition, 2003. Ældste kendte version:
Maren Mikkelsdatter, Tvevad, 1872. SK 134.
|
LM 5-dans
Signalet
|
Der boed' en gammel kælling lidt sønden for vor å
og så klingende gik hendes klok klok klok
og der vill' de hen båd' de store og de små
ja for hun vill' ha' bildet hendes rokke rokke rok
og for en hundred tusind bjålderer og jen tow fir'
Og så kom der frem en gammel gammel mand
og hun vill' i seng og forsøge sig med ham
ja om hun ku' få bildet hendes rokke rokke rok
»Og hør nu hvad jeg siger du gammel gammel mand
og se nu til du gør det så herligt som du kan«
ja for nu vill' hun ha' bildet hendes rokke rokke rok
Om morgenen tidligt da det var blevet dag
hendes folk ja de kræved deres morgengave
men hun had' ik' fået bildet hendes rokke rokke rok
Ja hasselkæppe de gik rundt i ring
og somme de fik fire og somme de fik fem
for hun had' ik' fået bildet hendes rokke rokke rok
Ja somme de fik fire og somme de fik fem
den gammel gammel mand han fik fire gange fem
ja for han ku' ikke bilde hendes rokke rokke rok
|
Der boed' en gammel kælling lidt sønden for vor å
og der vill' de hen båd' de store og de små
ja for hun vill' ha' bildet hendes rokke rokke rok
Og så kom der frem en unge unge mand
og hun vill' i seng og forsøge sig med ham
ja om hun ku' få bildet hendes rokke rokke rok
»Og hør nu hvad jeg siger du unge unge mand
og se nu til du gør det så herligt som du kan«
ja for nu vill' hun ha' bildet hendes rokke rokke rok
Om morgenen tidligt da det var blevet dag
hendes folk ja de kræved deres morgengave
og nu had' hun fået bildet hendes rokke rokke rok
Ja stegte høns og de gik rundt i ring
og somme de fik fire og somme de fik fem
for nu had' hun fået bildet hendes rokke rokke rok
Ja somme de fik fire og somme de fik fem
og den unge unge mand han fik fire gange fem
ja for han ku' nemlig bilde hendes rokke rokke rok
|
|
|
|
Kommentar
|
|
|
Mundmusikken Hvor dum kan man være? Der gik lang tid, før jeg fattede
ind- og omkvædets seksuelle undertoner. Jeg så kun bornholmerur og
spinderok, og »bilde« og »bjålderer« gik jeg let hen over som noget
sort snak eller sjove lyde: mundmusik.
|
|
Men det sker tit i de satiriske ballader, at omkvædet leverer en barsk og/eller
fornøjelig kommentar til handlingen. »At bilde« betyder i øvrigt
at hugge en rille ud i en møllesten med et dertil velegnet
instrument, og »bjålderer« er noget med bjælder eller lignende
dingleværk...
|