Hovmanden i mæren 1-2
© Leif Varmark, 2007. Tekst: Personlig version efter anonym sanger, Vendsyssel, 1854. Melodi: Egen komposition, 2003. Ældste kendte version: 1854. SK 96.

LM 8-dans                                                                                                                              Dans 1
 Komposition: Leif Varmark, 2003.


LM 2-spring                                                                                                                            Dans 1
Komposition: Leif Varmark, 2003.

Der kom en hovmand ridende til jomfruens gård
  der kom en hovmand ridende til jomfruens gård
der stod en gammel kælling og ruskede sit hår
  og hæj jo og hå
  der stod en gammel kælling og ruskede sit hår

»Goddag min kære kone så favr og så fin
og må jeg få din datter til ægtehustru min«

»Og nu har jeg sagt dig tre-fire gange nej
gid Fanden ville ta' dig og føre dig på vej«

Og kællingen tog op sin meget lange kæp
»Ka du så skrubbe af og det ska gå lidt tjep«

Og hovmanden sprang over kær over mose
og kællingen bagefter i sin' strivrede hose
 
Og hovmanden sprang over dybeste kær
så stod der tre rakkere og flåede en mær

Den ene han flåede den anden han trak
den tredje han sad udi mærens røv og drak

»Og hør I kære rakkere og vær mig så snild
nu kommer der en kælling hun er både gal og vild«

Og rakkerne ind i buskene løb
og hovmanden ind i mæren krøb

Hvis nogen nu vil vide hvor den hovmand er i nat
så ligger han udi mæren og ryger stærk tobak

Hvis nogen nu vil vide hvor den hovmand holder hus
så ligger han udi mæren og drikker sig en rus
 
     
Kommentar    
Ordene Denne ballade er ikke særlig lang, så derfor har jeg lavet et par vers til. Det er vers 4 og 7, det første mindre traditionelt end det andet. Omkvædet er i følge sagens natur også mit og ikke særlig fantasifuldt - værs'go og find på et andet. Eller hva' mæ' nogle skøre tilråb? Det oprindelige første vers og omkvæd lyder således:

Vor Hovmand kom atter ridendes i Gaard
der stod den Kjælling og børsted hendes Haar
  den Kjælling lærte Hovmand at dandse
  		 

Tonerne Det virker naturligt at lave en Løb-melodi, når hele balladen stort set handler om, at en kælling løber efter en soldat. Jeg kan godt lide den effekt med, at omkvædet/tilråbet er identisk med første del af næste (sidste) linje - det er noget med at gentagelsen lissom driver melodien mere fremad...

Dansen Melodien er først noteret til 8-dans. Her bruges kun Etter- og Toerteksten med gentagelse. Derefter er melodien noteret til 2-spring, med indskud mellem gentagelsen af Toeren.
     
Hovmanden i mæren 3
© Leif Varmark, 2007. Tekst: Personlig version efter anonym sanger, Vendsyssel, 1854. Melodi: Egen komposition, 2003. Ældste kendte version: 1854. SK 96.

 LM 2-spring eller 8-dans                                                                                                        Dans 1
1. sanger:    Der   kom   en  hov- mand  ri-  den-  de   til    jom-        fru-  ens   gård
2. sanger:                                                                 til    jom-       fru-   ens  gård

2. sanger:    Der   kom  en  hov- mand  ri-  den-  de    til   jom-       fru-  ens    gård
1. sanger:                                                                  til   jom-        fru-   ens   gård

1. sanger:   der    stod  en   gam- mel   kæl-       ling   di   dam diddl  lam  di    dam
2. sanger:

1. sanger:da  di    ram diddl lam  di    dah          da    og    ru-   ske-   de   sit    hår
2. sanger:                                                                  og   ru-   ske-   de   sit   hår

2. sanger:  der    stod  en   gam- mel  kæl-        ling   di   dam diddl lam  di    dam
1. sanger:

2. sanger:da di     ram diddl lam  di   dah         da     og    ru- ske-   de    sit    hår
1. sanger:                                                                 og    ru-   ske-   de   sit    hår
 
     
Kommentar    
I bretonsk balladetradition optræder et fænomen, man kunne kalde dobbeltmelodi eller udvidelsestral med overlapning. Det giver en masse flotte, sjove og dynamiske musikalske effekter, som tilfører både sangerne og danserne ny energi, og som sætter balladens historie i relief. Det hele løftes lissom op og udad til et højere musikalsk niveau.

Overlapning Du har en melodilinje på 8 takter, Etteren. Den synger Førstesangeren. Den gentages af Andensangeren, men således at han allerede starter på Førstesangerens sidste tre-fire takter og derefter fortsætter med sin egentlige gentagelse af Etteren. Når Førstesangeren så skal synge Toeren, starter han tilsvarende allerede på Andensangerens sidste tre-fire takter og synger så sin Toer, hvor så Andensangeren falder ind på de sidste tre-fire takter og fortsætter med gentagelsen af Toeren. Og sådan går det hak i hak derudaf. Virkningen er formidabel. På denne måde kan stort set alle ballader synges, hvis man har lyst til det. Det kalder vi overlapning.
  		 

Dobbeltmelodi Toeren kan udvides til dobbelt længde med et dansetral, og her er det specielle, at dansetrallet ikke bare klistres på til sidst, som vi er vant til fra de danske ballader — vores mundmusikomkvæd. Det bretonske dansetral proppes ind midt i Toeren! Førstesangeren synger de første fire takter af Toeren, hvorefter han synger 8 takter med hjemmelavede, mere eller mindre spontane og varierede råbe-tralle-jodle-lyde, og hvorefter han fortsætter med de sidste fire takter af Toeren. Han har således udvidet Toeren til dobbelt længde, 16 takter.

Disse to teknikker kombineres nu: Andensangeren starter sin del med overlapning af de sidste fire takter af den af Førstesangeren udvidede Toer, hvorefter han fortsætter sin version af Toeren med sin personlige version af dansetrallet, for til sidst af synge/gentage de sidste tre-fire takter af Toeren. Og her er Førstesangeren allerede faldet ind, hvorefter han fortsætter med næste vers og så fremdeles.