I bretonsk balladetradition optræder
et fænomen, man kunne kalde dobbeltmelodi eller udvidelsestral med
overlapning. Det giver en masse flotte, sjove og dynamiske musikalske
effekter, som tilfører både sangerne og danserne ny energi, og som
sætter balladens historie i relief. Det hele løftes lissom op og udad
til et højere musikalsk niveau.
Overlapning Du har en melodilinje på 8 takter, Etteren. Den
synger Førstesangeren. Den gentages af Andensangeren, men således at
han allerede starter på Førstesangerens sidste tre-fire takter og
derefter fortsætter med sin egentlige gentagelse af Etteren. Når
Førstesangeren så skal synge Toeren, starter han tilsvarende allerede
på Andensangerens sidste tre-fire takter og synger så sin Toer, hvor
så Andensangeren falder ind på de sidste tre-fire takter og
fortsætter med gentagelsen af Toeren. Og sådan går det hak i hak
derudaf. Virkningen er formidabel. På denne måde kan stort set alle
ballader synges, hvis man har lyst til det. Det kalder vi overlapning.
|
|
Dobbeltmelodi
Toeren kan udvides til dobbelt længde med et dansetral, og her er det
specielle, at dansetrallet ikke bare klistres på til sidst, som vi er
vant til fra de danske ballader — vores mundmusikomkvæd. Det
bretonske dansetral proppes ind midt i Toeren! Førstesangeren synger
de første fire takter af Toeren, hvorefter han synger 8 takter med
hjemmelavede, mere eller mindre spontane og varierede
råbe-tralle-jodle-lyde, og hvorefter han fortsætter med de sidste
fire takter af Toeren. Han har således udvidet Toeren til dobbelt
længde, 16 takter.
Disse to teknikker kombineres nu: Andensangeren starter sin del med
overlapning af de sidste fire takter af den af Førstesangeren
udvidede Toer, hvorefter han fortsætter sin version af Toeren
med sin personlige version af dansetrallet, for til sidst af
synge/gentage de sidste tre-fire takter af Toeren. Og her er
Førstesangeren allerede faldet ind, hvorefter han fortsætter med
næste vers og så fremdeles.
|