Fredag d. 27.2. kl. 20.00 - Søndag d. 1.3. kl. 15.00
Broby gamle Skole
Sammenhæng mellem ballademusik og gammeldansmusik
Hvor kommer spillemandsmusikken fra? Måske fra ballademusikken! Ballademelodier, som hører til meloditypen Dans, er måske nogle af dem, der gennem tiderne er blevet tilrettet spillemandsmusikken og gammeldansen. Denne eventuelle udvikling vil vi forsøge at eftergøre ved at eksperimentere med ballademusik til dans uden sang. Musikken skal kunne bruges til såvel kædedans som gammeldans.
Vi forsøger altså i første omgang at gøre ballademelodier til spillemandsmusik. Senere kan vi måske prøve det omvendte: at gøre spillemandsmelodier til ballademusik, og så begynder det at blive virkelig interessant!
Forløb
1) Vi starter med 3 af samme slags: 3 fynboer, 3 valse, 3 hopsaer.
2) Derefter: 3 forløb med 1 fynbo, 1 vals og 1 hopsa.
3) Derefter: 1 melodi i 3 udgaver: en fynbo, en vals og en hopsa.
4) Interesserede kan så senere (hjemme) eksperimentere med samme melodi som trekant, skottish og mazurka samt lave egne forløb.
Instrumentgrupper - Teknik
Her gælder det om at file og pive løs! Melodierne skal terpes. Men det drejer sig også om teknik. Man kan lære af andre med samme instrument. Teknik:
1) Violin: Buestrøg. Drone. Dobbeltgreb. Forsiringer. Flerstemmighed.
2) Sækkepibe: Forsiringer. Vejrtrækning. Meloditilpasning.
3) 3-hulsfløjte: Forsiringer. Vejrtrækning. Dronefløjte Flerstemmighed.
4) Diatonisk harmonika: Dronevirkning? Trækteknik. Meloditilpasning.
Hvilke melodier passer bedst til hvilke instrumenter? Hvordan kan man tilrette melodierne, så de passer til instrumenterne? Spillemandsviolin eller balladeviolin?
Legergrupper - Arrangement
Her gælder det om at spille sammen, kommunikere, arrangere, være opmærksom og tage hensyn: Samspil, samklange, solo med baggrund, solo på omgang, duetter, flerstemmighed (i kvart- og kvintafstand!), lydstyrke, breaks og andre småeffekter. »Nænsomme arrangementer«.
Hilsen Leif (præst), Elsebeth (moder) og Stefan (stalddreng).
