Den dovne mand © Leif Varmark, 2007. Tekst og melodi: Personlig version efter anonym sanger, Slagelse-egnen, 1844. Ældste kendte version: 1844. SK 57.
LM 8-dans                                                                                                                    Kvintspring
»Og nu skal vi til gilde gå - til gilde gå - min lille mand   og nu skal vi til gilde gå - til gilde gå - min lille mand« »Årh jæ gider inte - gider inte« - sagde han sa'n   »Årh jæ gider inte - gider inte« - sagde han sa'n »Ja så vil jeg bære dig - ja bære dig - min lille mand« »Det var godt du sagde det - sagde det« - sagde han sa'n »Og nu skal vi spise - ja spise - min lille mand« »Årh jæ gider inte - gider inte« - sagde han sa'n »Ja så vil jeg spise for os begge to - os begge to - min lille mand« »Det var godt du sagde det - sagde det« - sagde han sa'n »Og nu skal vi drikke - ja drikke - min lille mand« »Årh jæ gider inte - gider inte« - sagde han sa'n »Ja så vil jeg drikke for os begge to - os begge to - min lille mand »Det var godt du sagde det - sagde det« - sagde han sa'n »Og nu skal vi danse - vi skal danse - min lille mand« »Årh jæ gider inte - gider inte« - sagde han sa'n »Ja så vil jeg danse for os begge to - os begge to - min lille mand« »Det var godt du sagde det - sagde det« - sagde han sa'n »Og nu skal vi gå hjem - ja vi skal hjem - min lille mand« »Årh jæ gider inte - gider inte« - sagde han sa'n »Ja så vil jeg bære dig - ja bære dig - min lille mand« »Det var godt du sagde det - sagde det« - sagde han sa'n »Og nu skal vi i seng - vi skal i seng - min lille mand« »Årh jæ gider inte - gider inte« - sagde han sa'n »Ja så ka' du sove hos vor hund - hos vor hund - min lille mand« »Det var slemt det du sagde dér - sagde dér« - sagde han sa'n

Kommentar
Ordene En remse/dialogballade, hvor handlingen er til at overskue. Faktisk sker der ikke en skid, idet de to vers, hvor konen ellers havde chancen for overhovedet at gøre noget - nemlig dér hvor hun skulle bære manden frem og tilbage - glimrer ved en slags kunstnerisk fravær! Alligevel kan det blive en ret skæg ballade, da teksten er koncentreret til det allermest nødvendige for at spidde et udbredt forhold mellem mange mænd og koner. Den gakkede slutning af hvert vers - »sa'n« og en oktav ned - er min »opfindelse«. Det er en udbredt svensk/norsk slutvending, som jeg synes passer godt her. »Sa'n« er en forkortelse af »sagde han« og fungerer altså som forstærkende gentagelse. Effekten med at hoppe en hel oktav ned understreger kun komikken. Tonerne Der er heller ikke megen melodi i den her ballade, faktisk kun to toner, som egentlig kun er én: Kvinden kvidrer rundt om tonen »Se«, og manden brummer rundt om »Du«, dvs. her relativ d og g, og her kunne man jo sige, at det egentlig er den samme tone sat en kvint ned (Dette må være en slags rekord: en ballade på én tone!). Den musikalske virkning opnås stort set udelukkende ved dette kvintspring - kvintdyk - og så selvfølgelig ved de syngendes indlevelsesevne, engagement, ageren osv. Som sædvanlig, men ufravigeligt nødvendigt her... Det er naturligvis oplagt, at en kvindelig forsanger synger Etteren, som den kvindelige del af koret gentager, mens en mandlig forsanger osv.		Fremførelsesformen og Dansen Denne ballade rummer mange muligheder. Og her skal man lige vide, at gentagelsen af 2. takt i Etteren og dermed også i Toeren er noget, jeg har fundet på (dog efter model fra Kræn Rasks Drengen i Præstegården). Nedenstående kan altså laves både med og uden gentagelse, det vil sige som 8-takter og som 6-takter med dertil hørende forskellige danse. Her må man vælge, hvad man synes passer bedst: 1) Balladeteater: Balladeteater er måske så meget sagt, men så sketch da. Tippe og jeg har ofte sunget denne ballade således, at hun står og ivrer og smådanser foran mig, mens jeg ligger bøvet henslængt i en lænestol el. lign. Her bruger vi mest en fri form (billedrytme), hvor Tippe råber og jeg taler. (PS: Vores roller ligner ganske godt dem, vi spiller i virkeligheden...). 2) To ting, men omvendt. Ofte har man en hurtig springdans efter en ballades første og roligere del, men denne ballade indbyder til det modsatte. Prøv med Løb i Etteren og Gang i Toeren. 3) Almindelig kædedans. Som den er skrevet ud her, er tekst og »melodi« indrettet til 8-dans i Løb-tempo. Men hvis man undlader at gentage 2. takt, bliver det til 2-spring.