Enkens datter © Leif Varmark, 2007. Tekst: Personlig version efter anonyme sangere, 1700-tallet. Melodi: Personlig version efter Valdemar Bendixen, Humble, 1920. Ældste kendte version: Flyveblad 1710. SK 47.
GM 5-dans eller 6-dans                                                          Dans 1   Og enken hun har en datter så bold   sterre merre fer fadde li fadde lej hun ta'r de unge karle med vold   for en korduan so   stan david lo   bådsmands søn   datter ud   sterre merre fer fadde li fadde lej   hørum hej   krus for en dej det sølver hej		Og hun tog over sig kåben blå så gik hun hen hvor gårdskarlen lå Hun banked på døren med fingrene små »Stå op min ven lad låsen gå« »Nej slet ingen har jeg stævne sat slet ingen lukker jeg ind i nat« Men så trak hun af sine handsker små og så tog hun selv alle låsene fra Ja femten låse og så en lille pind og dem tog hun fra og så gik hun ind Hun satte sig ned på hans sengestok og så leged hun med hans gule lok Og så trak hun af både bukser og sko så sprang hun i sengen og fniste og lo »Og kan jeg nu ikke få fred for dig så går jeg til tinget og klager over dig« Tidligt om morgenen da det blev dag ja gårdskarlen red til tinget for at klage »Her står I hr. dommer så fager og bold den enkes datter hun ta'r mig med vold Ja jeg kan ikke få nattero hun går i min seng uden bukser og sko« Det sagde den dommer så klog en mand: »Du står jo og klager din egen skam Den sag må dømmes på retfærdig vis firetyve slag med kæppe og ris Og nu kan du vandre så langt af land til du bedre hos pigerne sove kan«

Kommentar
Ordene Balladesproget rummer forbløffende ordskatte. Her f.eks. det pragtfulde udtryk »Du står jo og klager din egen skam«. Den bemærkning har jeg brugt mange gange, efter jeg opdagede den.		Dansen Jeg har sat et par takter ind i melodien for at få 30 takter til 5- og 6-dans. Det er »for en korduan so«, som blot er en gentagelse af »stan david lo«.