Præstens hvedebrød © Leif Varmark, 2007. Tekst: Personlig version efter anonym sanger, 1500-tallet. Melodi: Egen komposition, 2003. Ældste kendte version: Svanings håndskrift II, nr. 8, 1580. SK 36.
LM 8-dans                                                                                                                Dans 2
Herlig ganger dansen herlig med den strand   hvor de rige købmænd kommer sejlende i land Præsten skulle et gilde gøre han havde intet brød så måtte han til torvet ride de hvedebrød at købe   Herlig ganger dansen herlig med den strand   hvor de rige købmænd kommer sejlende i land Præsten red i bondens gård bandt sin hest ved sten så går han i bondens gård og varmer sine ben Hesten stod og strakte sig og sækken den faldt ned der kom gåend' en gammel so hun ville ha' den med Det da sa'e den gamle so hun had' så stort besvær: »Her er nu en hvedebrødssæk den kan jeg ikke bære« Det da sa'e den lille gris så godt som hun nu kan: »Ta'r vi præstens hvedebrød han sætter os i band«		»Ja lad ham kun bande og bande hvis han må dog skal præstens hvedebrød i svinehuset gå« Det da sa'e den gamle galt han vidst' så gode råd: »Vi ta'r op den hvedesæk og bær' den begge to« Så tog de fire hvedebrød og købt' der for et lys og så gik de i svinehus og gjorde løjer og gys Da præsten havde varmet sig så gik han til sin hest borte var hans hvedebrød da var hans sorg jo størst Det var nu den sølle præst han kom ridende i gård og det var da hans væne viv hun går ham ud imod Konen sled på ham sin rok hun sled på ham sin ten: »Skam skam du ragede skalk du gør mig ilde mén« Det var årle om morgenen de svin tog til at drive selv den mindste lille gris hun had' et brød af hvede
Kommentar
Dansekald »Herlig ganger dansen...« osv. er noteret som første vers i optegnelsen fra 1580, men jeg tror, det er omkvædet. Når det står først, er det sikkert fordi det er blevet brugt som dansekald. Ofte er dansekaldet et generelt fortællende indledningsvers, men andre gange er det et par lyriske eller stemningsgivende linjer, som ikke nødvendigvis behøver at have noget med den efterfølgende tekst at gøre. Præstens hvedebrød starter altså med at forsangeren synger omkvædet et par gange, for at få folk ud på gulvet. Ballademusik og spillemandsmusik Denne melodi er i øvrigt velegnet som hopsa til gammeldans, idet den er fuldstændig firkantet...		Balladescenen Når man er kendt med balladesproget, er det ikke svært at lave nye ballader. Vi må derfor regne med, at nogle af de gamle optegnelser er »nyere« lejlighedsviser eller nidviser, digtet ud fra lokale begivenheder. Præstens hvedebrød er nok sådan en, for sproget ligger tæt op ad balladesproget, men motivet og de enkelte scener er ikke kendt i balladetraditionen. Den kan så være indgået i det lokale danserepertoire, da det altid har været populært at lave grin med præsterne.