Sengedrengen © Leif Varmark, 2007. Tekst: Personlig version efter anonym sanger, 1500-tallet. Melodi: Egen komposition, 2001. Ældste kendte version: Flyveblad trykt i København af Matz Vingaard, 1598. SK 29.
GM 6-dans                                                                            Dans 2
Thyge sad ved ilden og græd   jæh jæh ved ilden og græd hans kone ville ham med hunger kvæle   Tyge   hans kone ville ham med hunger kvæle »Og vil du mig med hunger kvæle ja så vil jeg vor sengedreng sælge« Og hun satte i med skrig og skrål: »Så sku da fanden at han blev solgt« Tyge han slængte drengen på bag så gik han til købstaden i ro og mag Og da han nu kom på den købstadsgade så mødte han en kælling både god og glad »Og hør du Tyge så favr og fin og hvad skal du ha for sengedrengen din?«		»Ja det skal jeg ha for sengedrengen min en hel potte fuld med sødgrød i« Men da de nu stod og snakked om det så kom Tyges hustru løbende til Og hun satte i med hyl og vræl: »Nej aldrig skal du vor sengedreng sælge« Ja sælg vort svin og sælg vort får men lad os beholde vor sengedreng i år Ja sælg vor okse og sælg vor ko men lad mig beholde min sengero Du sælger vor ager du sælger vor eng men aldrig må du sælge vor sengedreng Ja du skal få nok af øl og mad ja du skal få alt hvad du vil ha«
Kommentar 1:
Ordene Dette bemærkelsesværdige motiv findes kun i denne ene ballade, som vi kun har fra et par skillingsviser, men der er ingen tvivl om, at  balladen har været udbredt i traditionen, for strukturen og fortællemåden i de enkelte vers er kendt fra utallige andre ballader, altså episodefællesskab. Det har sikkert også været en brugt danseballade, for det oprindelige omkvæd er »lad saa løbe offuer en skiold«, hvilket udlagt er »lad os løbe hen over grønsværen«, og, som Grüner-Nielsen skriver: »der hentydes her vistnok til Visens Anvendelse til Dans i det fri.«		Tonerne Der er ingen optegnet melodi til Sengedrengen, så jeg har derfor lavet en. Jeg havde først angivet melodien som Signalet, men det var mest fordi jeg sang den råbende, triumferende, som et signal. Det er vist »kun« en Dans 2, dvs. et durpentakord eller med andre ord: en ganske almindelig dur-melodi. Men det hjælper at have hyrderåbet »Signalet« i ørene, når man synger, for det skulle jo helst ikke lyde som en almindelig dur-melodi... Altså, det jeg ville sige var, at det ikke er den bedste melodi, jeg har lavet, men den kan bruges, hvis man anstrenger sig lidt. Hej!
Kommentar 2: Hej! Hvad foregår der her?
Handling og Indhold Her har vi et godt eksempel på forskellen mellem handling og indhold: Handlingen er klokkeklar, men hvad er egentlig indholdet? Mulighederne er mange, når man - som os - geråder i uskyldig uvidenhed... Sex-slave? Har Tyge simpelthen anskaffet en ung fyr til at gå i seng med konen, fordi han selv er for gammel og/eller impotent? En sex-slave? Det har man jo hørt om før, også i vore dage. Selv har jeg engang mødt en familie, hvor det godt nok var konen, der havde anskaffet en ung og meget smuk pige til manden. Pigen boede hos dem og gik om dagen lidt til hånde i husholdningen, nærmest for et syns skyld. Da konen samtidig var lidt til den lesbiske side, var det den helt perfekte trekant. Hvorfor pigen fandt sig i det, vides ikke. Eller er en sengedreng et billede på mandens pik? En stådreng? Og vil han sælge den, fordi han er sur på konen? Man ser det for sig: manden slænger pikken over skulderen og går til byen! Eller hva' mæ' denne her: At sælge sin sengedreng betyder at gå ud og knæppe en anden kvinde? Prisen for sengedrengen er jo en potte sødgrød, en kendt metafor for kvindens skød... Eller er en sengedreng et erotisk hjælpemiddel, en slags dildo fra middelalderen? Vølse I det islandske håndskrift Flatøbogen fra omkring år 1390 findes en beretning om Olav den Hellige (995-1030), der sammen med to hirdmænd rejste forklædt rundt i Norge. På et afsides liggende sted kom de ind til en hedensk familie, der tilbad en hestepik, som de kaldte Vølse. Konen havde konserveret den med løg og hyllet den ind i en linnedsdug. Om aftenen indledte husmoderen en ceremoni, hvor Vølse gik på omgang blandt husets medlemmer, først til manden, og derefter blev den rakt videre fra den ene til den anden, mens der blev sunget en vise med omkvæd - en ballade formodentlig. Det kunne Hellig-Olav naturligvis ikke acceptere, så da det blev hans tur, tog han pikken og katede den for hunden, som straks åd den. Herefter omvendte han familien til kristendommen! Men havde Olav nu ikke været så helvedes from og i stedet ladet ceremonien fortsætte, hvad kunne der så ikke være sket?		Svensk I »Philicromen«, også kaldet Ståhls visbok, som var udbredt i 1800-tallets Sverige, står der en ballade med titlen »Säckpipan«. Her finder vi bl.a. følgende vers: Och gubben sad' til gumman: »Nu säljer jag min dudeludelej« Men gumman sad': »Ack nej ack nej sälj hus sälj hjem sälj getter och får Sälj rock sälj vest sälj allt hvad du vill men behåll för mig din dudeludelej« Den svenske forsker Mats Rehnberg mener (Säckpipan i Sverige, 1943), at der her er tale om en sækkepibe, selv om han må konstatere, at balladens melodi ikke synes at passe til dette instrument. Det ville imidlertid være et hidtil ukendt tilfælde, at en kone skulle være så begejstret for en sækkepibe, at hun under ingen omstændigheder vil undvære den. Hvis en dudeludelej absolut skal være et instrument, må det snarere være en kødfløjte. Det er et kendt fænomen i folkekulturen, at man indsætter et andet ord, gerne et vrøvleord, der hvor man vil have folk til at tænke selv. Dansk I Danmark har Grüner-Nielsen også lusket uden om problemet. Trods det at balladen konsekvent taler om en sengedreng, giver han balladen overskriften »Tjenestedrengen sælges«, og så er den klaret. Ingen kommentarer i hans noter. Og dog: han henviser til en anden ballade, hvor ordet »sengero« også forekommer, og der forklarer han det med »sengekammerat, både i betydning mandlig elsker og frille«. Han ved altså noget, men kan åbenbart ikke lide det og svigter derfor  forskningens grundregel nr. 1: fremlæggelse af objektive kendsgerninger...