Kommentar | ||
Ordene Jeg har selv lavet første linje i Etteren, da Kirstine
Jensdatter kun har Toeren og Kræn Rask kun noget skillingsvisevrøvl
med »Engang jeg udi sinde fik at jeg mig ville gifte«. Ellers er
Kirstine Jensdatters tekst stort set identisk med Kræn Rask's bortset
fra de to sidste tilbud, hvor hun har følgende:
smede... han bruger hammer og tange smede... de er af de sorte bødker...så får jeg tøndegjorde Men Kræn Rask's slutvers er bedre, så dem har jeg taget i stedet for. Mundmusik Det er ikke nemt at nedskrive mundmusik, som er rytmiske lyde og stavelser, beregnet til at lave musik med. I følge Evald Tang Kristensens melodinedskrift synger Kirstine Jensdatter således: »drejlej la å drejlejla å drejlalejlilalala« Men i hans nedskrift af teksten har han fem gange »la« til sidst. Melodien kan ændre sig tilsvarende, faktisk fra vers til vers, idet man simpelthen ikke kan lade være med at synge mundmusikken forskellig fra gang til gang, hvis man ellers har lidt musikalsk sans mellem ørerne. Konklusionen er: Jeg synger på min måde, og du kan synge på din måde. Bare det svinger! Signalet (Råb 3) Hvis ikke de satiriske ballademelodier skal være Dans 1 og Dans 2 alle sammen, så må vi hellere udnævne denne melodi til Signalet. Og sætte et par pile på! Signalet går fra en klar grundtone og opad langs overtonerækken, eller naturtonerækken, med en lidt stor kvart og en ret lav septim. Nu er grundtonen dog ikke er særlig klar her, fordi jeg synes det lyder bedre at lade melodien slutte på tertsen, men det bliver det altså ikke mindre Signal af... Fremførelsesformen I folketraditionen er alle versioner af Mandevalg monologer, altså »jeg«-sange, hvor pigen hele tiden synger jeg vil/jeg vil ikke. Men pludselig en dag slog det mig, at det ville være udmærket med en dialog, hvor man forestillede sig, at balladen blev sunget af to veninder, eller måske endnu bedre den enlige mor og hendes børn. Jeg har derfor erstattet »Jeg vil mig...« med »Så skal du dig...« Da dialog-sange også er udbredt i traditionen, mener jeg ikke, at jeg er gået uden for balladestilen. Det bliver både sjovere og mere dynamisk på denne måde. |
Dansen Det er forsangeren, der styrer dansen og bestemmer,
hvilken dans der skal danses. Balladerne er som bekendt to linjer med
fire takter i hver, eller otte når det er langlinjede ballader. Det
står fast. Men indskud, tilråb, gentagelser og omkvæd varierer. Ved
at jonglere lidt med disse elementer kan man få balladen til at passe
til den dans, man ønsker. Tager vi f.eks. Mandevalg, er der en lang
række muligheder:
|