Mandevalg
© Leif Varmark, 2007. Tekst: Personlig version efter Kirstine Jensdatter, Sneftrup huse, 1873, og Kristen Rasmussen Egendal, Them, 1900. Melodi: Personlig version efter Kirstine Jensdatter, Sneftrup huse, 1873. Ældste kendte version: Vibeke Bilds større folio 125, 146. SK 28.

 GM 4-dans eller 6-dans, eller LM 5-dans, 2-spring eller 8-dans                                                                                            Signalet
Node efter DFS 1929/34 II, Evald Tang Kristensens renskrifter. Melodi D 73/2:3.

»Nu har jeg været alene nok nu vil jeg gerne giftes«
  drej lah dl lej lah lah
  drej lahdl lej lahdl lej lej lah
»Så skal du dig en skrædder ta' så får du smukke kjoler«

»Nej jeg vil ingen skrædder ha' så skal jeg klippe klude«
»Så skal du dig en slagter ta' så får du fede stude«

»Nej jeg vil ingen slagter ha' så skal jeg skrabe tarme«
»Så kan du dig en spillemand ta' han kan så godt alarme«

»Nej jeg vil ingen spillemand ha' for jeg kan ikke danse«
»Så skal du dig en maler ta' så får du smukke kranse«

»Nej jeg vil ingen maler ha' så skal jeg gnide og male«
»Så sku' du dig en bager ta' så får du varme kager«

»Nej jeg vil ingen bager ha' så skal jeg hugge brænde«
Så skal du dig en guldsmed ta' så får du gulderinge«

»Nej jeg vil ingen guldsmed ha' for de er af de fine«
»Så skal du dig en kræmmer ta' så får du ny gardiner«

»Nej jeg vil ingen kræmmer ha' for de vil folk bedrage«
»Så kan du dig en styrmand ta' for han kan dig ledsage«

»Nej jeg vil ingen styrmand ha' så skal jeg være på vandet«
»Så ku' du dig en bondemand ta' så kan du være på landet«

»Nej jeg vil ingen bonde ha' for de er af de dorske«
Så skal du dig en fisker ta' så får du friske torske«

»Nej jeg vil ingen fisker ha' jeg vil hellere være alene
så ka' jeg/du drikke min/din kaffe i ro og sove til halves middag«


 
 


     
Kommentar    
Ordene Jeg har selv lavet første linje i Etteren, da Kirstine Jensdatter kun har Toeren og Kræn Rask kun noget skillingsvisevrøvl med »Engang jeg udi sinde fik at jeg mig ville gifte«. Ellers er Kirstine Jensdatters tekst stort set identisk med Kræn Rask's bortset fra de to sidste tilbud, hvor hun har følgende:

smede... han bruger hammer og tange

smede... de er af de sorte
bødker...så får jeg tøndegjorde


Men Kræn Rask's slutvers er bedre, så dem har jeg taget i stedet for.

Mundmusik Det er ikke nemt at nedskrive mundmusik, som er rytmiske lyde og stavelser, beregnet til at lave musik med. I følge Evald Tang Kristensens melodinedskrift synger Kirstine Jensdatter således:

»drejlej la å drejlejla
å drejlalejlilalala«


Men i hans nedskrift af teksten har han fem gange »la« til sidst. Melodien kan ændre sig tilsvarende, faktisk fra vers til vers, idet man simpelthen ikke kan lade være med at synge mundmusikken forskellig fra gang til gang, hvis man ellers har lidt musikalsk sans mellem ørerne.

Konklusionen er: Jeg synger på min måde, og du kan synge på din måde. Bare det svinger!

Signalet (Råb 3) Hvis ikke de satiriske ballademelodier skal være Dans 1 og Dans 2 alle sammen, så må vi hellere udnævne denne melodi til Signalet. Og sætte et par pile på! Signalet går fra en klar grundtone og opad langs overtonerækken, eller naturtonerækken, med en lidt stor kvart og en ret lav septim.  Nu er grundtonen dog ikke er særlig klar her, fordi jeg synes det lyder bedre at lade melodien slutte på tertsen, men det bliver det altså  ikke mindre Signal af...

Fremførelsesformen I folketraditionen er alle versioner af Mandevalg monologer, altså »jeg«-sange, hvor pigen hele tiden synger jeg vil/jeg vil ikke. Men pludselig en dag slog det mig, at det ville være udmærket med en dialog, hvor man forestillede sig, at balladen blev sunget af to veninder, eller måske endnu bedre den enlige mor og hendes børn. Jeg har derfor erstattet »Jeg vil mig...« med »Så skal du dig...« Da dialog-sange også er udbredt i traditionen, mener jeg ikke, at jeg er gået uden for balladestilen. Det bliver både sjovere og mere dynamisk på denne måde.

 
 

Dansen Det er forsangeren, der styrer dansen og bestemmer, hvilken dans der skal danses. Balladerne er som bekendt to linjer med fire takter i hver, eller otte når det er langlinjede ballader. Det står fast. Men indskud, tilråb, gentagelser og omkvæd varierer. Ved at jonglere lidt med disse elementer kan man få balladen til at passe til den dans, man ønsker. Tager vi f.eks. Mandevalg, er der en lang række muligheder:

Til 5-dans
1. Som den står her, men tilføj en ekstra tom takt til sidst. Så har du 25 takter.

2. Fjern det ene indskud, dvs. syng kun én gang drej-lej-lej-indkvæd. Så har du 20 takter.

3. Fjern de første to takter af hvert indskud og flyt det ene ned efter Toeren. Så har du 20 takter.

4. Fjern begge indskud og start første takt i Etteren »ovenpå« Toerens sidste takt. Dette kræver to sangere, og balladen bliver på 15 takter.

Til 6-dans
1. Som den står her. 24 takter.

2. Flyt det ene indskud ned efter Toeren. 24 takter.

3. Fjern det ene indskud og de to første takter af det andet indskud. 18 takter.

Til 8-dans
1. Som den står her. 24 takter.

2. Fjern begge indskud. 16 takter.

3. Fjern begge indskud, gentag Etteren og gentag Toeren. 32 takter.

4. Flyt det ene indskud ned efter Toeren. 24 takter.

Der skal såmænd nok være flere muligheder end de her foreslåede. Det hele gælder for mange af de langlinjede ballader.