Nålene ©Leif Varmark, 2007. Tekst: Personlig version efter anonym sanger, 1600-tallet. Melodi: Personlig version efter Niels Albrektsen, Kølvrå, 1874. Ældste kendte version: Vibeke Bilds større folio, nr. 100, 1646. SK 24.
LM 5- eller 10-dans                                                                                                                                               Dans 2
»Og hør lille pige hvad jeg siger dig pige hvad jeg siger dig: Må jeg nu ikke ja må jeg nu ikke din mødom få   må jeg nu ikke ikke må jeg nu ikke din mødom få?« »Nej det må du ikke for sølv eller guld ikke for sølv eller guld om du så gav mig ja om du så gav mig vor kirke fuld   om du så gav mig gav mig om du så gav mig vor kirke fuld« »Og hør lille pige sig ikke så pige sig ikke så jeg får dig nok for ja jeg får dig nok for et par kjoler små   jeg får dig nok for nok for jeg får dig nok for et par kjoler små« »Og hør lille pige hvad jeg siger dig pige hvad jeg siger dig: Må jeg nu ikke ja må jeg nu ikke din mødom få   må jeg nu ikke ikke må jeg nu ikke din mødom få?« »Nej det må du ikke for sølv eller guld ikke for sølv eller guld om du så gav mig ja om du så gav mig vor lade fuld   om du så gav mig gav mig om du så gav mig vor lade fuld« »Og hør lille pige sig ikke så pige sig ikke så jeg får dig nok for ja jeg får dig nok for et par tøfler små   jeg får dig nok for nok for jeg får dig nok for et par tøfler små« »Og hør lille pige hvad jeg siger dig pige hvad jeg siger dig: Må jeg nu ikke ja må jeg nu ikke din mødom få   må jeg nu ikke ikke må jeg nu ikke din mødom få?« »Nej det må du ikke for sølv eller guld ikke for sølv eller guld om du så gav mig ja om du så gav mig mit syskrin fuld   om du så gav mig gav mig om du så gav mig mit syskrin fuld« »Og hør lille pige sig ikke så pige sig ikke så jeg får dig nok for ja jeg får dig nok for et par handsker små   jeg får dig nok for nok for jeg får dig nok for et par handsker små« »Og hør lille pige hvad jeg siger dig pige hvad jeg siger dig: Må jeg nu ikke ja må jeg nu ikke din mødom få   må jeg nu ikke ikke må jeg nu ikke din mødom få?« »Nej det må du ikke for sølv eller guld ikke for sølv eller guld om du så gav mig ja om du så gav mig mit fingerbøl fuld   om du så gav mig gav mig om du så gav mig mit fingerbøl fuld« »Og hør lille pige sig ikke så pige sig ikke så jeg får dig nok for ja jeg får dig nok for et par nåle små   jeg får dig nok for nok for jeg får dig nok for et par nåle små« »Ja havde jeg ikke tabt min frues nål ikke tabt min frues nål så havde du aldrig nej så havde du aldrig min mødom fået   så havde du aldrig aldrig så havde du aldrig min mødom fået«
Kommentar
Ordene Her har vi en dialog og en remseballade. Ofte er sådanne remseballader akkumulerende, dvs. at et eller andet bliver større og større eller værre og værre, efterhånden som historien skrider frem. Denne her er speciel derved, at den er omvendt akkumulerende, dvs. tilbuddene til den skønne bliver mindre og mindre. Men det virker åbenbart også... Jeg har selv fundet på det med at gentage begyndelsen af teksten i Toeren. Det plejer jo ellers at være slutningen af linjen, man gentager, som her i Etteren. Det er for at få en fire-takters tekst til at passe til en fem-takters melodi. Det tror jeg ikke findes andre steder i folketraditionen, men det virker meget naturligt i stilen, og det giver en fantastisk dynamik og fremdrift i sangen. Tonerne Niels Albrektsens oprindelige melodi består af en optakt plus to gange tre takter plus to gange fem takter. Jeg har strøget optakten som selvstændig takt og fjernet en takt med noget »haa-haa«-halløj. Så har jeg tre gange fem takter. Dansen På grund af disse tekst- og melodimanipulationer får vi en melodi, der passer perfekt til både den sjældne 5-dans og til den endnu mere sjældne 10-dans (eksisterer den overhovedet..?)		Balladesangeren Niels Albrektsen... Man kaldte ham Kongen, og han var nok ogsaa Landstrygernes Konge, i alt Fald søgte alskens løse Folk ind i det Hus og havde endog der Natteherberg. Han var født i Almtoft i Hørup Sogn, altsaa ogsaa fra Kjellerup-Egnen, og kunde mange gamle Viser. Da han sang udmærket, gik jeg over til Lærer Søndberg og laante hans Fiolin for at faa nogle af Niels Albrektsens Toner sat op... Den 8de Marts skrev jeg til Svend Grundtvig: »I Gaar satte jeg 21 Toner op, og De kan tro, jeg var noget ør i Hovedet af al den Musik og Spekuleren. Niels Albrektsens Hus er en frygtelig Svinesti, og dog var jeg glad ved at nyde et Maaltid der. Der var en omløbende Blikkenslaaer, som havde været der om Natten. Det var ellers en god Besætning til én Seng: Mand og Kone og to Børn. De sagde rigtignok, at Blikkenslaaeren havde ligget paa et Knippe Halm paa Gulvet, men der er nok ikke mere Halm i Huset end i dette Brev. I saadanne Omgivelser troner Kongen...« (Evald Tang Kristensen: Minder og Oplevelser, bind II, 1924, side 177.)

Niels Albrektsens melodi:
		Her er et forsøg på at gengive Evald Tang Kristensens nedskrift af Niels Albrektsens melodi. Der skulle have været en G-nøgle ved starten af hver nodelinje, men sådan én har jeg ikke lige ved hånden. Melodien er fra Jyske Folkeminder, bind II, 1876, side 394.