Møllerdatteren fra Bornholm © Leif Varmark, 2007. Tekst og melodi: Personlig version efter H. Abrahamsen, Årsdale, Bornholm, 1908. Ældste kendte version: Flyveblad 1787. SK 12.
LM 5-dans eller 8-dans                                                                                                  Dans 1
Der gik et par karle og lagde op et råd   og råd råd råd de ville jo så gerne til møllerens datter gå   ja gå gå gå   hi å i alla   fadde ridde ralla   fadde ridde ralla   til møllerens datter gå Den ene han stopped den anden i en sæk så kørte han afsted med ham til møllerens bæk »Og må jeg ikke sætte min sæk i pigens hus der står den jo i fred for både rotter og mus« Men da det blev aften og natten den faldt på så kunne den der sæk jo både krybe og gå »Åh hør lille far kom frem med dit lys jeg tror at der er tyve i vort møllerhus		Men karlen han kyssede pigens hvide kind: »Og hør nu her du er jo allerkæresten min« »Åh nej lille far gå væk med dit lys det var jo bare katten som der tog en lille mus« Men så sagde den kælling som i slagbænken lå: »Den missekat den havde fanme store støvler på« »Hold kæft din gamle kælling og du skal få smæk i morgen skal du lige på ho'det i møllerens bæk« Og da det blev morgen og dagen skinned lys røg kællingen i møllerens dam med fuldeste bardus Og mølleren gik op' på bakken og græd og kællingen hun sank og sank og skindpelsen flød Og kællingen hun satte sin rumpe højt i vejr så sank hun ned til bunden og nu kan jeg ikke mer'
Kommentar
Ordene Her er en version fra Bornholm. Jeg har oversat den til rigsdansk og omdigtet lidt hist og her, men her er en lille smagsprøve på originalen: Dær gjikkje to kara å la op rå   rå rå di vijlle te møllaradâteren gå   gå gå   i o i alla falderideralla   falderideralla tralalala Dejn ena hajn stopte dejn anra i sæjkj å ågte så hannømm te møllarabæjkj »Må jâ'nte sætta sæjkkjijn i pajjehuz dær står hajn i fredd for røtter å møss« I originalens slutvers sætter kællingen sin »rompa i knorr«, et udtryk der bruges om grise med krølle på halen!		Tonerne Melodien egner sig til Løb, og jeg har kun måttet ændre få steder. Mest har jeg fjernet en hel masse forlængede sekstendedelsnoder og dertil hørende toogtredvtedelsnoder, thi det var noget værre hakkeri. Men nu er den meget god. Mundmusikken Ret original. I o i alla eller lignende har jeg ikke mødt andre steder, og falderi-tralala-gyset har jeg modereret. Fremførelsesformen Da det er en moderne ballademelodi, er den god til diatonisk harmonika og andre af de gængse spillemandsinstrumenter.

Møllerdatteren fra Fyn © Leif Varmark, 2007. Tekst: Personlig version efter forskellige sangere, slutningen af 1800-tallet. Melodi: Personlig version efter anonym sanger, Fyn, 1861. Ældste kendte version: Flyveblad 1787. SK 12.
GM 5-dans eller 6-dans                                                       Dans 2 Og skrædder og skoma'r de lagde et råd   luh luh lakke luh hvordan de møllerens datter skulle få   lakke luh lakke lej lakke datter skulle få   lakke (lih lakke) luh lakke lej (lej lej) Og skrædder putted skoma'r i en sæk så trak han ham hen til møllerens bæk »Goddag kære møller så favr og fin og nu skal du male sækken min«		»Goddag kære skrædder så favr og fin og hvad har du i sækken din?« »Ja jeg har hvede og jeg har byg og hvor ka' jeg sætt' den så den ka' stå tryg?« »Ja sæt den bag ved min datters seng der kommer slet ingen mus til den« Og da det blev nat og alle var i seng så begyndte den sæk at trille omkring »Og skynd dig kære mor stå op og tænd lys der er tyve og røvere i vort møllerhus« Men skomar'n klapped hendes hvide kind: »Jeg er jo allerkæresten din« »Og skynd dig kære mor og sluk det lys det var bare vores kat der tog en mus« Så vågned den kælling som på bænken lå: »Den kat havde skjorte og bukser på« »Årh hold din kæft din gamle so i morgen skal du svømme under møllerens bro« Og morgenen kom og solen stod op så kasted de kællingen i møllerens å Men mølleren havde så kroget en stang den hug han i kællingen og hev hende i land
Kommentar
Mundmusikken De høje »luh«'er er herlige, bare gi' den hele armen! Skægt og sjældent er også oktavspringet, eller mere nøjagtigt: oktavstyrtdykket, hvor jeg har måttet lave den besynderlige node, der lissom vender sig selv på hovedet.		Dansen Til 5-dans bruges den lange slutvending med teksten »lakke lih lakke luh lakke lej lej lej«, hvilket i alt giver 20 takter. Til 6-dans bruges den korte slutvending med teksten »lakke luh lakke lej«, hvilket giver 18 takter.