Jeg gik mig ud og jeg gik mig ind © Leif Varmark, 2007. Tekst og melodi: Personlig version efter Kjesten Mari Helvigs, Agerskov, 1857. Ældste kendte version: Nyerup og Rahbek: Udvalgte danske Viser, bind 5, side LXXXVII, 1814. TT 46.
SM 3-spring                                                                                                                            Råb 1
Jeg gik mig ud og jeg gik mig ind og jeg gik mig alt i det grønne    jeg gik mig ud og jeg gik mig ind og jeg gik mig alt i det grønne da mødte jeg en smedesvend alt med hans fjorten drenge    da mødte jeg en smedesvend alt med hans fjorten drenge »Og hør engang min søde pige hvad jeg til dig vil sige og vil du være allerkæresten min så jeg vil dig aldrig svige« »Om jeg vil være allerkæresten din du siger ikke så så men vil du vente i femten år så skal du mig vist få få« »Nej femten år det er alt for længe alt for en smedesvend at vente og får jeg ikke på stunden ja så vil jeg bort fra dig ride« »Så ræk mig da din barkede næve og dertil også din tro tro så vil vi leve i fredens bånd i glæde og i ro ro«
Kommentar:
Ordene Jeg fandt den frem i Albertslund-årene, ca. 1978, og det blev en af Elsebeth favoritter. Hun lavede imidlertid hurtigt om på den: Oprindeligt hedder sangen Adelsmand, og han har snehvid hånd og følges af tre riddere og to svende. Da Elsebeth hørte den, lavede hun bejleren om til en smedesvend med barkede næver, fulgt af fjorten drenge. Hendes far var smed. Det pudsige fænomen med »så så«, »få få« osv. træffer man af og til i traditionen, og altid i forbindelse med polsk/3-spring-rytmen. Det er nok noget med at lave mandlig udgang på verselinjen om til kvindelig for at understrege danserytmen... Under alle omstændigheder lyder det finurligt og sjovt og bør absolut bevares.		Tonerne Klassisk eksempel på et hyrderåb-forløb, der ændres til en råb-melodi i polskrytme. Det har vi flere eksempler på i den musikalske folkekultur, men hvorfor lige netop polskrytmen og råbet har særlig forbindelse med hinanden ved jeg ikke. Jeg har blot bemærket det. Vigtigst er det at komme op på d'et i optakten og huske den forsænkede septim, som i dette tilfælde er et (relativt) g. Og så fis'et i Toerens første takts slutning: sme-de-svend. Dansen Denne sang står i kilderne som en sangleg (S. Tvermose Thyregod: Danmarks Sanglege, København, 1931), men vi bruger den som ballade, hvad den måske også har været engang. I hvert fald passer den perfekt til 3-spring, blot man følger Løb-tempoet. Balladescenen Masser af ballader har sangerne lært som børn. Af andre børn, af en gammel mand, af deres bedstemor osv. Her skal Emily lære »Jeg gik mig ud og jeg gik mig ind«, men det viser sig, at hun stort set allerede har lært den, og nu er det hende, der synger for, og mormor (Elsebeth), der gentager... Emily Akoto Varmark Sekyere (6 år) synger Jeg gik mig ud og jeg gik mig ind. Varighed: 2 min. 26 sek.