Majballaden © Leif Varmark, 2007. Tekst og melodi: Personlig version efter Christian Frederiksen, Als, 1959. Ældste kendte version: 1636 som omdigtet kristelig version. A 67.

GM 6-dans                                                                               Talesang

Goddag god dag min ærlig mand   maj vær velkommen og må vi synge her i dag   glædes nu ved sådan søde sommer Sommer har vi i vort lag vinter kommer en anden dag Sommer har vi i vor pose vinteren ligger i Broby mose Nu har vi os en majbøg sat den satte vi på pinsenat Den satte vi så dybt i jord at den kan stå i femten år Den satte vi så højt i sky at den kan ses over hele vor by Den satte vi med god forlov for den er groet i Suserup skov Vor husbond er så brav en mand han skænker af sit krus og kande Vor madmor er så væn en viv hun gi'r os penge fire og tyve Hans tjenestepige og hans dreng de gi'r os penge fire og fem		Vor spillemand I ej forglemme I gi'r ham både til fiol og strenge Vor Askepot er nok så kæk I gi'r ham både i pose og sæk Hav tak hav tak du gode mand for pengene som du os gav Nu skal I ha så mange tak som himlen er med stjerner besat Nu rejser vi alle ud af jer gård vi ønsker jer et glædeligt år Farvel farvel i gården her vi kommer ej mer i dette år Nu tar vi alle til vor hat vi ønsker jer en rolig nat Sådan sang man, når man blev vel modtaget. Men fik man ingenting, blev balladens slutning knap så køn. Så sang man: Men hvem som har og ikke gi'r gid fanden støde ham op og ni'er Men den som sover og ej vil op gid lus og lopper de æde ham op

Kommentar 1
Ordene Majballadens tekst bliver altid tilrettet de lokale forhold. Da vi bl.a. bruger denne ballade hvert forår på Børn/Unge-balladeweekenden på Broby gamle Skole, er det naturligt at indføre Broby mose (eksisterer den?) og Suserup Skov.		Om »pinsenat«, »vor spillemand« og »vor Askepot« se kommentar 2.  Tonerne Majballaden synges altid på en lys talesangsmelodi.
Kommentar 2
Majballaden blev brugt til indsamling af penge til landsbyens majfest. Valborgsaften (30. april) hentede byens ungdom et ungt bøgetræ i skoven  og bragte det til landsbyen. Dette kaldtes »at føre sommer i by«. Man plantede det på gadejorden (landsbyens fællesareal, torvet) og pyntede det med kranse og farvede bånd. Andre steder brugte man en Majstang, som man pyntede med kranse, grønne grene og farvede bånd. Mange steder - bl.a. i Himmerland - var det skik at karle fra en anden landsby forsøgte at stjæle majtræet om natten, hvorfor ungdommen måtte våge over det. Så benyttede karle og piger lejligheden til at synge, danse og drikke m.m. hele natten, og det huede jo ikke moralens vogtere. 1572 lod en præst på Fyn majtræet omhugge om natten for at hindre de unges »hedenske Vandel«. En anden præst skød 1568 endog på et af sine sognebørn, fordi træet var rejst ved kirkeristen. Peder Palladius ivrede ca. 1543 stærkt mod disse »Vågenætter«, hvorimod han med velvilje så på hjembringelsen af »Maj«, blot det foregik om dagen. På Roskilde landemode 1560 udstedtes forbud mod vågenætterne: »Sct. Hans Nattevagt er forbuden, desligeste Valborgmesse og St. Bodils Nattevagt. Disse Vaagenætter skulde haardeligen aflyses og aflægges«. Dagen efter på Valborgsdagen (1. maj) drog et højtideligt optog af udpyntede ryttere og heste i optog rundt til gårdene, og det var her, man sang Majballaden for at samle madvarer og penge ind til den egentlige majfest. Ryttere og karle var pyntede med grønt løv, der var en eller flere spillemænd med, og der var ofte en narrefigur, en spilopmager, en Askefis eller hvad man kaldte ham. De stak en »majgren« op i gårdens tag over porten eller døren. Også denne majridning så myndighederne ondt til. Christian VI forbød 1735 ved en Forordning bl.a. denne »Sommer i By-Riden«, »hvorved Gud fortørnes og Bonden ruineres«.		I begyndelsen af 1600-tallet satte kirken et frontalangreb ind mod dette syndige Majfesteri. Præsten Peder Jensen Roskilde digtede en falsk majvise! Den er omtalt 1636 og udgivet 1646 som skillingstryk, og er muligvis foranlediget af Christian IVs reskript af 1629, der forbyder »forargelig Legen og Løben«. Dens titel lyder: »Ny Maymaanetz Sang met huilken ret sindige Christne kunde ynske sig aff deris Himmelske Herre den lystige Sommers Velsignelse til deris legemlige Nødtørftighed. Beslutet med Herrens Bøn. At sjunges som: Hoszbonde om du hjemme est, May vær velkommen etc. Vngdommen besønderligen paa Landsbyerne til Villie at bruges i Steden for den gamle Letfærdige Maymaanetz Vise. Dictet oc moduleret aff P. J. R. Prentet Aar 1646«. (Se næste side). I helteballaden Kong Didrik og hans kæmper lader Sivard Snarensvend sig binde til et egetræ for at hjælpe sin søstersøn, der var beordret til at kæmpe mod ham, men som tabte. Da så hans fjende, kongen, nærmer sig, bliver han nervøs og rykker hele træet op med rode og går med det på ryggen op til borgen: Dronningen står i højeloft og ser hun ud så vide: »Hisset ser jeg Sivard Snarensvend han fører sommer i by« Ældste spor af skikken er formodentlig fra 1491, hvor »Unge Folk gonge til Skow oc hugge Mey oc sætte dem for Døre, prydde met Blomster«. I år 1700 indførtes en kalenderjustering, hvor man simpelthen klippede 1.-11. maj ud af kalenderen. Nu sprang bøgen ikke mere ud inden 1. maj, og derfor flyttede man nogle steder majfesten hen til pinse eller Skt. Hans.
Illustration fra Olaus Magnus: De nordiske folks historie, 1555.
Den falske majvise
Alverdens skaber mild og blid   hør det som vi bede vi prise glade Aarsens Tid   vær os alle en naadig Gud med glæde Den Vinters tvang drev du af Land lad Somren blid gaa os til Hand Velkommen hid Majmaaneds Tid Gud glæd os med en Sommer blid Vor Skov og Mark sig fryde smukt Valborg bær Løv og Græs med Frugt Den lille Lærkes liflig Klang dig lover med Majmaaneds Sang Thi bære vi dig Maj i By og love dig med Salmer ny Vi pløje i vort Ansigts Sved og aa vort Korn i Jorden ned Fremfør vor Hænders Gjerning vel velsign os Gud til Liv og Sjæl Gjør tjenligt Vejret ovenfra at Jorden Vækst og Lykke faa Med Olden god velsign vor Skov giv Flæsk paa Bord dit Navn til Lov Velsign os med et frugtbart Aar giv Korn og Kærv i Hus og Gaard Giv Frugt på Træer i Haverne til søden Most i Tønderne Lad urter gro til Smag paa Mad giv Ærter, Rødder, Kaal, Salat Til Klæder giv Hør og Hamp og Uld vor Krop at skjule i Hede og Kuld		Dertil reger os med din Aand vort Liv vor Lykke i din Haand O Gud bevar vor Kristenhed og saa vor kjære Øvrighed Bevar vor Konge Kristian vel og fri ham fra en blodig Krig Vor Konge og vort Landets Raad Gud vær med dem i raad og daad Vort Ridder- og vort Adelsskab Gud gjøre deres Hjerter glad Vor Sang vi slutter endrægtelig og Amen siger hver for sig Det alle vi beder i Jesu Navn vi slutter i Herrens Navn vor Bøn (Der er mange flere vers - i alt over 30 - men det her skulle være nok. Og så er den ikke engang rigtig slut, for...) Saa synges Fadervor: O Fader udi Englekor vi er dine Børn paa denne Jord Dit Navn lad vorde helligt her vort Liv og Levnet fjærn og nær Guds Aand lad komme med din Fred som og din Naades Herlighed Ske og paa Jorden Villien ren som og den sker i Himmelen osv. i alt 10 vers. Mange steder, især på Sjælland, fik »vor kjære Øvrighed« faktisk udryddet den folkelige Majballade, men i Himmerland holdt man stand.