Hr. Peders sørejse © Leif Varmark, 2007. Tekst og melodi: Personlig version efter Ingeborg Munch, Torup, 1959. Ældste kendte version: Anna Munks håndskrift, nr. 24, 1590. DGF 376.
Sang, billedrytme Hr. Peder han går i sit eget kammer ind for at krølre og kruse sit hår omsider så går han for sin fostermoder ind for at spørge hvad død han skulle få »Og hverken skal du dø udi seng eller fjeld ej heller skal du dø udi krig men vogt du dig ja vogt du dig for bølgerne de blå thi de vil vist forkorte dig dit liv« Så bygged han et skib ud af hvalfiskens ben og med stavn og mast lige så og vimpelen den var af det rødeste guld og sejlene så hvide som sne Men da de havde sejlet en tre-fire hundred mil så begyndte skibet at stå så bad de til Vorherre vor Gud i himmelen om snart de hjælpen måtte få Vor gamle kaptajn den forstandelige mand han talte de forstandelige ord han sagde: »Lad os kaste guldterningen ombord for at se hvem den største synd har gjort« Den første gang guldterningen på tavlebordet randt ud iblandt de søvalgte mænd da traf den på hr. Peder den traf for første gang på vor elskelig' og kongerige søn Den anden gang guldterningen på tavlebordet randt ud iblandt de søvalgte mænd da traf den på hr. Peder den traf for anden gang på vor elskelig' og kongerige søn Den tredje gang guldterningen på tavlebordet randt ud iblandt de søvalgte mænd da traf den på hr. Peder den traf for sidste gang på vor elskelig' men kongerige søn »Skal jeg nu fortælle jer med møje og besvær hvor stor en synd jeg har gjort tre kirker har jeg røvet syv klostre har jeg brændt atten piger har jeg elsket og forglemt Skulle nogen af jer komme levende i land og min fader han spørger efter mig så sig det da til ham at jeg sidder i Engeland og tjener guld og penge til ham Skulle nogen af jer komme levende i land og min moder hun spørger efter mig så sig det da til hende at jeg sidder i Amsterdam og drikker af det rødeste vin Skulle nogen af jer komme levende i land og min kæreste hun spørger efter mig så sig det da til hende at jeg ligger på havets bund og bed hende snart at gifte sig« Så tog de hr. Peder i hans gulkrølred hår og kastede ham over bord da Peder begyndte at synke begyndte skibet at gå og stormen sused over bølgen blå

Kommentar
Ordene Denne balladesang er så tæt knyttet til Ingeborg Munch og Folkemusikhuset i Hogager, at det er svært at lave en anden version. Dog synder jeg lidt mere end Ingeborg, og jeg sender også en tanke til faderen.		Tonerne Det samme gør sig gældende med hensyn til melodien. Det lyder helt underligt at prøve en anden - og dem er der ellers mange af. Benny E. prøvede engang med Lille Anes fantastisk gode melodi, men det blev alt for festligt...