Maria Magdalene
© Leif Varmark, 2007. Tekst og melodi: Personlig version efter Sidsel Jensdatter, Lundgårde, 1869. Ældste kendte version: Flyveblad, slutningen af 1700-tallet? DGF 98.

 GM 5-dans                                                                             Talesang
Node efter DGF bind 11, 98/1. Melodi D 68/4:51.
Maria sad ved brønd at to
   Jesus oh herre min
en gammel mand for hende stod
   Maria Magdalene hun bad til Vorherre

»Og hør Maria favr og fin
hvor har du gjort af børnene dine«

»Slet ingen mand det har jeg haft
slet ingen børn det har jeg fået«

»Jo tre små børn det har du fået
og livet har du af dem taget

Det første ved din fader
det andet ved din broder

Det tredje ved din sognepræst
den synd skal stå dig allernæst«

»Og kender du min synd så stor
så straf mig mens jeg er på jord

Så hård en straf det vil jeg lide
men frels min sjæl fra jammer og kvide«
  »Ikke anden straf det skal du lide
seks uger skal du faste udi

Ikke anden æde skal du få
end som det græs du sidder på

Ikke anden drikke skal du få
end som den dug der falder på«

Seks uger de var rundne hen
den gamle mand han kom igen

»Og hør Maria favr og fin
hvordan har du lidt i fasten din«

»Ja jeg har lidt i fasten min
som jeg har ædt brød og drukket vin«

»Og har du lidt i fasten din
som du har ædt brød og drukket vin

Så kom Maria og følg med mig
din lod skal være i himmerig«

Og på det sted hvor Maria sad
der voksed liljer hvide og blå 
     
Kommentar:    
Ordene Når man holder op med at stirre sig blind (med ørerne...) på det tilsyneladende religiøse i denne tekst, åbenbarer der sig (undskyld udtrykket...) en forbløffende historie. En fattig kvinde har begået en frygtelig forbrydelse: Hun har myrdet tre børn. Om det derudover også er en tre-dobbelt forbrydelse, at hun har fået børnene med sin far, sin bror og den lokale sognepræst, kan diskuteres, men godt er det ikke. For dette idømmes hun en super mild straf og inviteres derefter ind i himmerige! Man må sige, at her holder balladen så sandelig med de fattige...
 
  Balladescenen Thorkild Knudsen skriver: »Hvad er der, du læser lige nu«, spurgte Sidsel mig en dag. »Balladen om Maria Magdalene« sagde jeg. »Hvordan lyder den?« ville Sidsel vide. Jeg sang den for hende et par gange og skrev ordene op til hende. Sidsel var seks år og kunne næsten læse. Dagen efter besøgte vi Ingeborg Munch på hendes fødselsdag, den 1. april 1973. »Sidsel, syng Maria Magdalene for Ingeborg«, sagde jeg. Det gjorde hun så, og jeg tror nok vi blev meget forbavsede alle sammen. Nu, mange år efter, tænker jeg: Den ny Balladescene begyndte dengang et barn på seks år sang om Maria Magdalene. (Seks indgange, s. 97).