Der boede en mand lidt sønden for vor å
   fattera sommer svane
der havde han de døtre to
   de vendte
   de vendte vær velkommen hjem

Den yngste var så lys som sol
den ældste var så sort som jord

Og der kom bejlere gangendes frem
de bejled til den yngste af dem

Ja alle ville den yngste ha
slet ingen ville den ældste ta

»Og søster søster hør mit råd
kom lad os ned til stranden gå«

Den yngste gik foran med udslået hår
den ældste bagefter med falske råd

Den yngste gik ud på hviden strand
den ældste skubbed hende ud i vand

Den yngste stod op på breden sten
den ældste skubbed hende ud med sit ben

»Og søster søster red mig i land
så gir jeg dig mit røde guldbånd«

»Nej aldrig redder jeg dig til land
førend jeg får din fæstemand«

»Og søster søster red mit liv
så gir jeg dig min guldslagne kniv«