Harpens Kraft Fynbo 1 Efter Peder Kristian Sørensen, Villerslev, 1887. Spillet af Ole Jensen, 1.2.2009.
	Harpens Kraft Fynbo 2 Efter Niels Brink, Fur, 1833. Spillet af Jeppe Nørgaard, 1.2.2009.
	Harpens Kraft Fynbo 3 Efter Karen Hansen, Lynge, 1844. Spillet af Jeppe Nørgaard, 1.2.2009.
	Harpens Kraft Fynbo 4 Efter Ane Johanne Jensdatter, Moselund, 1870. Spillet af Jeppe Nørgaard, 1.2.2009.

Kommentar til de 4 Harpens Kraft-melodier.

Til balladeweekenden januar 2009 lavede Stefan Groot og Jeppe Nørgaard en balladesuite ud af de 5 traditionelle melodier, som er optegnet til DgF 40 Harpens Kraft. En suite er flere melodier sat sammen i en passende rækkefølge. Her er valgt 4 melodier.

Vi havde to ønsker til suiten: Den skulle kunne spilles på balladeviolin – strengene stemt GDGD – her kaldt »fedel«. Fedlen skal konstant spille på to strenge, hvilket indebærer, at en G- eller D-tone klinger uophørligt. (jvf. den lange lyd – droner i sækkepibe, drejelire o.a.).

De enkelte melodier skulle kunne farves af forskellige harmonier af et typisk akkordinstrument, f.eks. harmonika. Således, at vi kunne lave en suite, hvor vi på én gang kunne have GD-tonerne liggende som droner, og harmonikaen kunne spille harmonier (I denne suite: D-molagtig, G-molagtig, D-molagtig og G-duragtig med tilhørende harmonik).

For at dette kunne komme til at fungere, måtte vi flytte nogle af melodierne væk fra DgF’s standardtonearter (men vi beholder tonaliteten: afstanden mellem de enkelte toner er den samme som før). Harmonikaen bruger harmonier, som iblandt spiller op mod fedlens grundstemning. Nogle kan li’ det, andre kan leve med det, andre igen ikke. Du kan selv flytte melodierne til det mest egnede sted på dit instrument.

Jeg håber dette er forståeligt. Hilsen Jeppe.

PS: Disse eksempler er skoleeksempler, som deltagerne på balladetræf 2009 i en kort periode kan bruge som »huskelyd«. De bliver forhåbentlig snart erstattet af noget festligere lyd.