Den store okse © Leif Varmark, 2007. Tekst og melodi: Personlig version efter Kresten Rasmussen Egendal, Them, 1875. Ældste kendte version: 1875. SK 166.
GM 5-dans                                                                         Talesang SM 3-spring (omkvæd)		Der var så stort et oksefald   skruu luu link for løgen   bunk for bøgen   trilleri lyk om flira at jorden rysted og træerne skjalv   rasken ro   trilleri tro   skurum flira Aksel Råbte så højt et råb »Barbara kom og rør i blod« Huden var så stor og bred ja den var som hele Vestersø Benene var så tykke og tunge i fire vogne ku de næppe få rum Og halen var så stor og lang den nåed fra Norge til Amsterdam Øjnene var så store og grumme at de ku se alverden om Der var så meget oksetalg at Båres font blev mere end halv Nu slutter jeg min oksesang hvem er vel den som bedre kan Og den som synge visen vil tag intet fra læg hellere til

Kommentar
Ordene Denne tekst er tydeligvis sammenstykket af mere eller mindre fantasifulde påfund og indbyder til videre tildigtning, så værs'go' og gå igang. I Norge har man bl.a. vers om tyrens nakke og horn. Tonerne Her har vi et smukt eksempel på sammenhængen mellem tekst og musik: Beretningen om slagtningen af den kæmpestore okse - en frugtbarhedsdrøm, kunne man måske sige - leveres meget passende på en variant af Majballaden, en talesangsmodel, og ind- og omkvæd bæres frem af hyrderåbet.		Dansen Melodien har 25 takter, så hvis man vil følge verset, må man danse 5-dans. Men der er intet i vejen for at danse 6-dans, så dansen flyder hen over versene. En udmærket virkning opstår, hvis man danser 3-spring på omkvædet. Det kræver dog lidt øvelse at få det til at passe med rytmen og start på næste vers. Balladescenen Man kunne næsten fristes til at tro, at denne ballade gemmer meddelelser fra bronzealderens frugtbarhedsritualer, men men... Teksten er helt ny, idet der ikke er meget spor af det særlige balladesprog - åbent episodefællesskab. Og Barbara! Et håbløst balladenavn...